Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
424
KORMAK
tet Kenningernes sammentrængte Billedsprog, og naar man har vænnet sig lidt til
Stilen, træder Tanken og Stemningen lyslevende frem.
Til disse Digtere hører Kormak, Øgmunds Søn.
II
Om Kormak fortælles der i Kormaks Saga. Man mener, at Kærnen i denne er
hans »løse Vers«, hans Improvisationer, som en Situation har fremkaldt, og som
derfor forlanger Situationen for at forstaas. Uden om Versene har man derfor
senere lagt Sagaen som Ramme.
Slægten var, som de fleste islandske Slægter, fra Norge. Digterens Bedstefader,
Kormak, levede under Harald Haarfager. Hans Fader, Øgmund, kunde ikke enes
med Erik Blodøkse og Gunhild og rejste derfor til Island. Hans Højsædesstøtter
drev i Land ved Midfjord paa Nordkysten; der bosatte han sig paa Gaarden Mel,
giftede sig med Dalla og fik med hende Sønnerne Torgils og Kormak. Dennes
Ydre beskrives saaledes: Haaret var sort og krøllet, Huden lys, han lignede sin
Moder noget; han var stor og stærk og kunde ikke beherske sit Sind.
Hans indre Egenskaber beskriver Sagaen ikke nærmere her, men hans Vers
viser os, at Karakteristikken er rigtig og uddyber denne mere.
Vi har af ham 65 »Viser«, ottelinjede Strofer, og desuden nogle Drapafragmenter.
Disse sidste efterlader intet dybere Indtryk, Viserne ere derimod fortrinlige.
De første viser ham greben af en pludselig, heftig Kærlighed. Han føler, at han
har mødt sin Skæbne -— og at denne ikke vil blive blid, og at heller ikke hans
elskedes Kaar vil blive lyse. I de følgende Viser træder denne Følelse tilbage. De
fyldes af Beundring over hendes Skønhed, af Skælmeri, af Ligegyldighed for alt
andet end det at være i hendes Nærhed.
Den Kvinde, Kormak elskede, hed Steingerd. Mødet mellem disse to-skildrer
Sagaen saaledes.
Der drev engang en Hval i Land, som Torgils og Kormak havde Ret til; deres
Fader var da død. Torgils gav Kormak Valget imellem at fare til Fjælds for at
lede efter Faarene eller at tage sig af Hvalen. Kormak valgte det første;
Forvalteren, Toste, fulgte ham. De kom til en Gaard, der hed Gnupsdal. Her opfostredes
Steingerd, Datter af Torgils paa Tunge.
Paa Gnupsdal vilde Kormak og Toste overnatte; om Aftenen sad man sammen i
Skaalen (Sovekammeret); den var rummelig; der brændte Baal foran Mændene.
Steingerd kom gaaende fra Fruerstuen, ledsaget af sin Terne. De hørte, at der var
fremmede inde i Skaalen, og Ternen opfordrede Steingerd til, at de skulde se,
hvem det var. Hun svarede, at hun ikke havde Lyst, men gik dog hen til Døren
for at titte ind. Hun stod saaledes, at kun hendes Fødder kunde ses inde fra
Skaalen. Kormak saa dem og kvad en Vise:
»Nu kom der en Kvinde ind i mine Tanker. Hendes Fødder vakte den stærke
Kærlighed i mig — nu. De vil bringe mig Fare ogsaa i de kommende Dage. Jeg
kan kende det paa mig selv.«
Steingerd mærkede, at hun var set, gik ind i en Gang og saa frem bag en af
Pillerne, hvorpaa Hagbards Hoved var udskaaret. Men der faldt Lyset paa hendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
