- Project Runeberg -  Vagten : Tidsskrift for Litteratur, Kunst, Videnskab, Politik /
395

(1900) [MARC] With: Ludvig. Mylius Erichsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SKYGGEN.

Men har ikke de fleste af os pænt traadt alle gamle Spor. Thorvaldsen laante
Antikens Guldmønter og betalte dem ofte tilbage i Sølv. Hans Ideer pegede
tilbage, ikke frem; sjældent havde han en selvstændig Idé. Derfor betyder han saa
lidet for den nulevende Slægt. Men hvorfor efterligne Antiken?

Den gamle Kunst har givet en Skønhed, Storhed og Harmoni, har naaet en
Fuldkommenhed, der burde være forskaanet for at eftergøres mer eller mindre
daarligt, burde være sacro-saint. Dybt beundrende staar vi overfor den. Men da vi
hører en helt anden Tid til, med et ganske særegent Følelsesliv, med andre Maal
og en helt anden Eksistenskamp, saa burde vi ogsaa give vor særegne Sjæl og
vor Tids Stræben nye Udtryk.

Men for Elektricitet f. Eks. har det menneskelige Legeme, anatomisk studeret,,
intetsomhelst Udtryk. Altsaa maa vi finde nye Formerl Tænk, hvilke nye Kræfter
der er kommen ind i Verden, hvilke enorme tekniske Fremskridt! Gennem en
tynd Metaltraad kan vi tale med Mennesker paa den anden Side Verdenshavet.
Findes der da intet moderne kunstnerisk Udtryk for vor moderne Verden? Er det
ikke en større Bedrift, set med Nutidsøjne, at skabe Telegrafen og Telefonen end
at den klassiske Jason hentede det gyldne Skind?

Nutidens Mennesker er urolige, nervøse, ophidsede, Nutidens Kunstnere er
forpinte, forarmede, Verden er i den hæftigste Tilværelseskamp, — men hvor
meget mere Værd for Nutidsmennesket, for Nutidskunstneren, har ikke
Forstaaelsen af dette moderne tekniske og sociale Brydningsliv end Klassicismen med
dens ophøjede Ro! Vi Kunstnere har ikke længere Lov til, som Thorvaldsen, at
sidde i Rom og eftergøre Antiken, vi maa med Liv og Sjæl og al vor spændte
Evne være med i moderne Kamp og Fremskridt og give det nye Livs Nederlag
og Sejre nye kunstneriske Udtryk!

Fra Foraarsudstillingen vil dansk kunstinteresseret Publikum foruden Loke
maaske huske et Par Arbejder fra Niels Hansen-Jacobsens første Tid, deriblandt
Kuglespilleren, som Galleriet ejer. Af senere Arbejder staar sikkert Natten, denne
fantasifulde Symbolfigur, i uforglemmelig Erindring. Men ellers har man ikke
herhjemme noget sandt og fyldigt Indtryk af denne Kunstners ejendommelige
Produktion.

Med Loke stod Hansen-Jacobsen paa sikker naturalistisk Grund. Denne Figur

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:47:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vagten/0411.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free