Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UNGE VERS 275
Jeg har lynet til din lyse
Stemmes lærkerene Triller
som en Vandringsmand i Ørknen
fanger Lyd af køle Kilder,
og til Vældet vil han ile,
men hans trætte Fødder bløde,
og han segner under Gangen
og maa smægte sent til Døde.
VI
FATTIGST FUGL
De stolte Ørne stiger
mod Sky paa stormsnare Vinger;
det dønner, ihvor de farer,
det bruser om deres Bringer.
Højt over Jord deres Veje gaa,
selv skriver de Banens Kurve;
saa lidet de agter de Fugle smaa
og mindst de fattige Spurve.
Spurven, den ænser det ikke,
om alle Ørne den vrage,
den gemmer sig i sin Rede
og leger dér med sin Mage;
den finder sin Fryd i sin lille Krog,
dér har den saa lunt et Leje,
den længes ikke mod Herretog
ad Verdens højeste Veje.
Det var vel herligt at fare
med Ørnen, hvor Skyerne glide,
og Spurven har blide Dage
i Reden ved Hunnens Side.
Men sørgelig synger den fattige Fugl,
som ikke fik Ørnens Kræfter
og ingen Mage i Redens Skjul
og intet at længes efter.
JOHANNES MEIER
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
