Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SANGEN OM LYKKEN
229
Var Øjnene sorte? Det var, naar de saa,
som naar Sol gennem Legemet gaar.
Og Krone? Hun havde ej Krone paa,
men bare sit eget Haar.
Atter hun gik, og jeg ved ej hvorhen,
kun fulgte hun ikke med mig;
for nu er jeg kommen tilbage igen,
og her jeg ser hende ej.
I Gaarden er Græs, Buskadset er Krat,
min Fader gangen til Hvil,
og mig har Lykken derude forladt;
jeg husker den fremmedes Smil.
Men dog var det smukt, men dog var det smukt,
den Stund med hende jeg for.
Vel vokse de Tider med bitter Frugt,
men op af søden Jord.
OLAF HANSEN
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
