Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HVORFOR JEG ER SOCIALDEMOKRAT
allerede mod Slutningen af forrige Aarhundrede, da en Del industrielle
Opfindelser, som opstod, og som slog an, fordi Tiden var bleven moden for dem,
fremkaldte en Række dybt indgribende Ændringer i Produktionsforholdene, navnlig
indenfor Tekstilindustrien. Efterhaanden breder Bølgen sig til alle Sider, flere og
flere Erhvervsgrene suges ind i dens Malstrøm, hele Samfundslivet præges stadig
dybere af den ændrede Tilstand. Og efterhaanden forplanter Bevægelsen sig fra
sit Moderland til andre Lande, til Evropas Fastland, til Amerika, til Avstralien, til
Indien og Japan, omskaber overalt Samfundene i sin Lignelse, drager overalt de
samme Følger efter sig; der er ingen mere kosmopolitisk Bevægelse end den.
Blandt det Mylr af Samfundsændringer, der indtræder, hvor den nye
Produk-tionsmaade trænger igennem, gælder det om at sondre mellem de primære og de
sekundære Følger, de Ændringer, der direkte, og de, der mere indirekte, mere paa
anden Haand, igennem Mellemled, skyldes det nye System. Iblandt de første er
der én, der for mig staar som den centrale, som Hovedlinjen igennem hele den
moderne Udvikling, som den, hvorfra alle, eller dog saa godt som alle de øvrige
Forhold udflyder; det er Koncentrationen, Driftskoncentrationen,
Kapitalkoncentrationen.
Dens snævre Forbindelse med de ændrede Produktionsbetingelser er saa
umiddelbart indlysende, at den kun behøver at antydes. Det er en Selvfølge, at hvor
Maskintekniken trænger ind i en Industrigren, dér gaar denne Industrigren i mere
eller mindre høj Grad over til Stordrift; der hører en forholdsvis betydelig
Kapital til for at anskaffe de nye Redskaber og gaa over til den rationelle og
fordelagtigere Driftsmaade, en Kapital, som kun et Mindretal af Producenterne er i Stand
til at raade over og eventuelt har Fremsynethed til at risikere; de, der bliver
tilbage paa det gamle Standpunkt, vil lidt før eller lidt siden ligge under i
Konkurrencen med Storproducenterne; de producerer dyrere og kan ikke sælge til saa
billige Priser, hvis de ikke skal arbejde med Tab; Efterspørgslen søger udenom
deres Værksteder; de ser deres Intægter aftage, deres Stilling sænkes, og efter en
jævnlig uendelig haardnakket Dødskamp1 synker de tilbunds, bliver Proletarer, bliver
Lønarbejdere i de sejrrige Storproducenters Tjeneste.
Men er først disse Smaaproducenter knuste, udspinder Kampen sig mellem de
meget store og de middelstore Storproducenter. Ogsaa her er det de store, som
har alle de gode Kort paa Haanden, og jo større deres Bedrifter er, des bedre
er deres Chancer. Deres Produktionsomkostninger er forholdsvis mindre; en
Dampmaskine paa 500 Hestekræfter koster paa langt nær 5 Gange saa meget
som en paa 100s; Brændsel, Belysning, Bygninger, Administration, alt er
forholdsvis langt billigere for dem; de kan ved deres Masseproduktion indføre Besparelser
af mangfoldige Arter, t. Eks. paa fordelagtig Maade anvende Affalds, som for den
mindre Producent er værdiløst; de kan skaffe sig bedre Kundskab til de
øjeblikkelige Forhold paa Verdensmarkedet og følgelig købe deres Raamaterialer billigere
1 Under denne krampagtige Tilværelseskamp udfolder der sig jævnlig en Arbejdcnidbytning af den uhyggeligste Art; den
længste Arbejdstid, den laveste Arbejdsløn, det hensynsløseste Misbrug af kvindelig og barnlig Arbejdskraft forekommer ikke i de
største Etablissementer, men i de smaa, som et sidste Halmstraa der gribes under Forsøget paa at holde sig oven Vande. * Priserne
pr. Hestekraft var for faa Aar siden i Tyskland: i en Dampmaskine med to Hkr. 418 Kr., med 50 Hkr. 199 Kr., med 100 Hkr.
138 Kr., med 500 Hkr. 98 Kr., med 1000 Hkr. 69 Kr. 11 Kxmpeslagterierne i Chikago anvendes Dyrenes Indvolde til Sæbe, deres
Horn og Klove til Knivskafter, deres Fødder og Hoveder til Lim og Kunstgødning, ja selv Snavset paa Gulvene til Vognsmørelse.
— I Kamgarnsfabrikerae i Bradford udskilles Fedt- og Sæbestofferne af det smudsige Vand, hvori Ulden er renset, og anvendes til
Fabrikationen af Lys.
10*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
