Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BONDENS SØN
77
og tungt; alt var i Tempo afstemt efter de store Krampetræsko til fire Pund
Stykket, der var Byens Yndlingsfodtøj Sommer og Vinter.
Byens Gaarde havde en Gang ligget i en lun lille Klynge, helt nede ved
Engen, men en ubarmhjærtig Brand havde paa én Nat gjort Ende paa denne Idyl,
og som i Forfærdelse vare de enkelte Gaarde nu flygtede op paa Bakkerne rundt
om Byen, og i Skyndingen havde de endog glemt at ta’ deres Trær med sig, der
stadig stod paa de gamle Tomter og slog efter Stormen med deres sorte, forkrølv
lede Ris.
De kjørte Havre hjem i Engkjær. Store tykvommede Bondeøg med Haler, der
daskede helt ned til Jorden, slæbte afsted med høje, svinglende Kornlæs. Det
knirkede i de stive, soltørrede Skravvogne, der med de smalle Fælger pløjede dybe
Furer i Vejens solbagte Sand; knagende og bragende trillede de op foran de aabne
Luger under Hjulnavs Jamren og Smæld af Piske. Det var en af Aarets vigtigste
Arbejdsdage, da Blodet ruller raskt i unge og gamle, og da det anses for en
Forbrydelse at hvile. Omme paa Ageren gik de svedige Piger med hvide Høstærmer
og kastede Negene to og to i Halmbaand, satte deres brede, kraftige Knæ paa
dem, og med et Par energiske Knog, under hvilke man hørte deres Tænder
gnisle, tvang de de to Neg ind i hinandens Favn med en Kraft, saa Kornknippet
fik et Udseende som en altfor stærkt snørt Jomfru. Hjemme ved Gaarden stod
halv-voxne, barho’dede Drenge og sled i de omvæltede Havrelæs. Med Opbydelse af al
deres Kraft løftede de de tunge Tvillinger op i Lugens Ramme, hvor de grebes af
usynlige Hænder, der slæbte dem dybere ind i Ladens spindelvævsbetrukne Mørke.
Og rundt om Læsset krøb gamle Stoddere og pukkelryggede Kjællinger ved deres
Stave og samlede Straa og Ax for at vise deres Deltagelse, skønt de øjensynlig
var mere til Besvær end Gavn. Sollyset flimrede over de brede, mejede Marker,
Lokkemanden drev i Luften med sine Geder, Bierne flokkedes syngende om den
vilde Timians mjødduftende Buketter paa Vejkanten, travle Fluer og jagende
Mariehøns tørnede forbitrede imod ens Ansigt, mens blankbrogede Smaahøveder bissede
ilfærdigt omkring med de buskede Haler i Vejret og et langt Tøjr efter sig, hvis
Lægn klirrede i Springet; de tomme Vogne klaprede, de tungtlæssede knagede.
Alt var i Uro og Foretagsomhed under Himlen; kun en Sky laa tung og dvask
omme ved Horisontens Sydrand som en uhyre sort Trold, der i dorsk Ugidelighed
har lagt sig paa Maven for at sove.
En tom Vogn trukken af to røde Følhopper havde fornylig forladt en af de
vestlige Gaarde i Engkjær og taget Retning mod Havreageren med en Ilfærdighed,
saa de løst tilbundne Skravlægter hoppede højt i Vejret med øredøvende Rabalder.
Umiddelbart efter saas en solbrændt lille Tøs i Stunthoser og altfor korte Skørter
at pile afsted i samme Retning, mens hun ivrigt vinkede og gestikulerede til
Folkene paa Ageren. Kort efter saa man en lav, knoklet Bonde uden Vest, men med
et Par store Træsko under Armen løbe med en for sin Alder usædvanlig Fart tværs
over Bakker og høje Diger hjem mod sin Gaard, og bagefter ham kom den kun
halvt tillæssede Vogn med det røde Forspand, dragende en kvælende tæt
Støv-strime efter sig. I næste Nu saa man det samme røde Forspand jage ud af
Gaarden i en hel anden Retning; istedetfor Lægterne havde Vognen nu faaet to klun-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
