Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elskovslyrikken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vende jubelsang over vunden elskovslykke; ogsaa her hed-
der den unge pige Flora. Hvis den er af samme forfatter
som nr. 8, betegner den et tidligere stadium, den tilbedtes
begyndende trang til hengivelse, idet hun modtager sin el-
skers kærtegn. Stor metrisk og sproglig kunst og stor my-
thologisk viden, men ringe følelse viser sig i Arundel. nr. 1
(Stjærnerne staar gunstigt; foraaret er kommet, og den bar-
ske vinter er forbi. I vaarens tid udsender Amor sine pile
selv mod guderne. Amor volder smærte, men Dione for-
ener par og par. Saaledes er det ogsaa gaaet mig; min
pige, som før viste mig bort, er mig nu god). Baade til
vaardigtene og til dem, der jubler over elskovslykke, hører
C. B. nr. 116, et henrivende digt, der synes forfattet af en
munk. Tre digte danner en lille særlig gruppe, idet de inde-
holder en samtale mellem en yngling og en ung pige, der
ender med den frydefuldeste forening. Det betydeligste af
dem er det henrivende C. B. nr. 50 (overs. s. 239 ff.), som
man maa være en meget gnaven moralist (en meget strix
,,Cato“) for at bryde staven over. Særdeles nydeligt er C.
B. nr. 43 (En ung mand sidder en smuk sommeraften med
sin tilbedte under et skyggende træ, medens fuglenes sang
lyder fra skoven. Han beder hende om lindring for sin
elskovsbrand; hun svarer afvisende, og han beder paa ny.
Hun undskylder sig med, at hendes forældre og broder
udspejder al hendes færd, og hun frygtes Argus (o: den
altid aarvaagne sladder); altsaa bør hendes ven som en
brav mand undgaa alt, der kan bringe hende i daarligt
rygte. Han svarer, at han som Mercur vil dysse Argus i
søvn (o: han lover den største forsigtighed og dybeste tavs-
hed). Hun vakler endnu mellem elskov og blufærdighed,
men vælger den første. Han skildrer hende lokkende el-
skovens sødme. Saa svarer hun: „Min søde ven, jeg giver
mig helt hen til dig."); fremdeles det lille skælmske digt
C. B. nr. 104 (Det er vaarens og glædens tid; en yngling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
