Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digternes naturfølelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stemning giver C. B. nr. 37, hvis forfatter Jakob Burckhardt,
der for øvrigt med urette anser de digtende klerikere for .
Italienere, kalder „en fint iagttagende Sybarit^, i hvis vers
han finder „en genfødelse af den antike verdensanskuelse,
der kun bliver saa meget mere synlig ved sin forbindelse
med den middelalderlige rimform« (Renaissancens Kultur
i Italien, overs. af Christine Mønster. 1903, s. 137). Det
overmaade kunstfulde digt kunde fortjene en rytmisk over-
sættelse; her maa vi nøjes med en prosaisk:
„Naar Diana ved aftentid hæver sin klare fakkel og
tænder den ved sin broders (o: solens) rosenrøde lys, og
vestenvindens milde pust fjærner alle luftens skyer, da
rører strængenes toner sindet og bevæger hjærtet, saa at
det bæver og længes efter elskovs fryd. Aftenstjærnens
klare straaler drysser den søvndyssende duggs søde draa-
ber over de dødeliges slægt. — Hvor herlig en lægedom
er dog ikke søvnen, som faar bekymringernes og smær-
tens storme til at lægge sig! Naar den lister sig ind ad
øjnenes lukkede porte, kan den i fryd maale sig med el-
skovens sødme. — Søvnguden lader sjælen lytte til den
sagte vind, der stryger hen over de modne kornmarker,
bækkenes rislen over den rene sandbund og møllehjulenes
omdrejninger, der faar øjnene til at lukke sig i søvnen. —
Efter Venus’ blide favntag trættes hjærnen. Derfor omslø-
rer sære taager øjnene, der matte svømmer i øjenlaagenes
baad. Ej! hvor sødt er det ikke at synke fra elskov hen
i søvn, men dog endnu sødere atter at vaagne til elskov!
’ — Skønt er det at hvile under træets yndige løv, medens
nattergalen vemodigt synger; endnu skønnere at favnes paa
grønsværet med en dejlig pige. Naar de farverige blom-
sters duft fylder luften, og roser yder os et leje, indsuger
vi med vellyst, trætte af Venus" leg, søvnens kvægende
drik. — Ak, hvor vaklende og omskiftelig er ikke en el-
skendes stemning! Som et skib, der uden anker driver om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
