Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digternes naturfølelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DIGTERNES NATURFØLELSE.
Det er en meget almindelig udbredt forestilling, at mid-
delalderens mennesker manglede sans for naturen, en op-
fattelse, der gærne deles af dem, der kun kender denne
mærkelige tid gennem munkenes asketiske værker. Men
allerede i Cambridgesangene fandt vi en ret levende natur-
følelse, og for det 12. aarhundredes mennesker passer le-
genden om den for naturskønhed blinde middelalder abso-
lut ikke. Deres naturfølelse var barnlig, simpel og umid-
delbar; de forstod ikke som nutidens digtere at udmale og
dissekere deres indtryk i alle mulige enkeltheder under
anvendelse af alle sprogets mest raffinerede kunstmidler;
men de raadede over en frisk og levende, stærk og varm
kærlighed til naturen, og de fandt ofte skønne og rørende
udtryk for deres følelse. Maaske har menneskene næppe
til nogen anden tid hilst naturens opvaagnen efter vinter-
søvnen med større glæde, og deres sind havde en friskhed
og modtagelighed, som i vore dage saa ofte savnes. For-
aarstræthed synes for dem at have været et ukendt be-
greb. Da datidens midler til at frembringe kunstigt lys og
varme var højst mangelfulde, havde vinteren ogsaa for
menneskene været en hviletid; man sov langt mere i aa-
rets mørke tid end i de lyse maaneder og raadede derfor,
naar vaaren holdt sit indtog, over en opsamlet sum af
friske kræfter. Og man havde længtes efter solskin og
varme med en higen, som nutidens mennesker sjælden
føler; selv paa adelens borge varmede kaminerne kun slet,
og man var nødt til at beskytte sig mod kulden med tykke,
forede klæder selv inden døre. Naar da endelig vaaren
kom med grønne træer, blomster og fuglesang, var jubelen
stor. Man tilbragte saa lang tid som muligt i det fri; rid-
derne og deres damer opslog ofte deres telte i skoven for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
