Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vaganterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
raabende skandale, der ikke kunde paatales kraftigt nok.
Dem betragtede vaganterne som deres rette publikum, og
hver gang de paa deres vandring kom til en gejstlig herre,
gav de deres flotte latinske sange til bedste og ventede
husly og mad, klæder og rejsepenge til gengæld. Intet
under, at deres viser er opfyldte af lovprisninger af gav-
mildheden som den ypperste af alle dyder, hvorimod paa-
holdenheden revses som den sorteste last. Lystige fyre var
de, men stærkt hengivne til tærningespil, og ædel vin be-
tragtede de som den bedste af alle Guds gode gaver. En
tysk vagant har givet en ret anskuelig skildring af dette
lystige broderskab; hans digt, der i almindelighed benævnes
„Vaganternes ordenssang*, er oversat s. 196 ff. Den kan ikke
tilhøre vandrelivets første tider, da studenterne væsentlig
endnu rejste for studiernes skyld, snarere aarene omkring
1200, da de farende allerede for længst var blevet til en
talrig klasse, der gav studierne en god dag for at drage
syngende og tiggende, spillende og drikkende gennem lan-
dene. Den korpsaand, der besjælede dem, træder morsomt
frem i et vittigt og overgivent digt af en engelsk Goliard
Richard til hans kaldsbrødre i Frankrig (oversat s. 209 f.).
At disse raske ungersvende ogsaa tog kærlighedens
glæder med, hvor de tilbød sig, fremgaar af Goliarden Ri-
chards digt og er desuden en selvfølge. Adskillige smaa-
digte handler om et møde mellem en vandrende skolar
og en fix lille hyrdepige, der ikke viser sig helt uimod-
tagelig for den unge herres tilnærmelser. Et lille digt, hvor
pigebarnet gør begyndelsen, er oversat s. 245. Flere andre
pastoraler af lignende art er bevarede. Situationen er næsten
altid den samme: Engang ser vaganten, medens han hviler
under et oliventræ, en ung hyrdinde plukke bær. Han
søger at nærme sig hende; men hun beder for sig: Hun
er saa ung, og hendes forældre er strænge, især hendes
gamle moder. Hvad der videre følger, oplyses ikke (Carm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
