Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den gejstlige digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sig en lang ordstrid mellem de to, der gensidig giver hin-
anden skylden. Til sidst spørger legemet, om der ikke i
Helvede tages noget hensyn til standspersoner, og om der
ikke er nogen frelse for de fordømte. Men sjælen slaar alle
dets forhaabninger ned, og sluttelig kommer to djævle, der
bortfører den arme sjæl og piner og mishandler den paa
alle mulige, helt legemlige (!) maader. At legemets bemærk-
ninger under ordstriden ligeledes ofte strider mod den
simpleste sunde sans, maa heller ikke undre nogen. Sligt
anfægtede ikke de brave munkedigtere, der kun saa paa
den drastiske virkning. Djævlenes grusomheder mod den til
dem hjemfaldne sjæl har endda ikke forekommet alle kraf-
tige nok; thi en senere version af digtet udvider dette sted
og tilføjer en mængde nye, delvis sjofle mishandlinger6).
Dette arbejde blev uhyre populært. Man kender oversæt-
telser og bearbejdelser paa Fransk, Tysk, Dansk, Italiensk,
Spansk, Bøhmisk og Polsk, og det skal være behandlet i
russiske folkeviser. Nogle ansaa den hellige Bernhard for
forfatteren. Man ser, at Dantes „Helvede" havde mange
forløbere.
Det hændte ogsaa, at samtidige begivenheder inspirerede
kirkens mænd til smukke og interessante historiske digte.
Herhen hører f. ex. en sang om Pisanernes tog til Afrika
1088 og sejr over de vantro7), i hvilken der gives en liv-
fuld, trosbegejstret og poetisk skildring af dette togt, der
rigtignok tillige vidner stærkt om tidens religiøse fanatisme
og barbariske grusomhed mod anderledestroende. Jerusa-
lems erobring 1099 giver anledning til en smuk glædes-
sang8) med omkvædet „Jerusalem, glæd dig!" (Jherusalem
exulta!); naturligvis er digteren henrykt over myrderierne
paa de vantro: „Der flyder strømme af blod i Jerusalems
gader, da vantroens folk hugges ned. J. glæd dig! Og temp-
lets gulv farves rødt af de døendes blod. J. glæd dig!" For
os Danske har tre historiske sange en særlig interesse9);
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
