Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
Rose saa brydd ut:
«Men Rose — jeg skal ikke kastes ut, skal jeg
vel det — fordi jeg bare er en bror til en veninde
og bergenserdamen kalder mig en pen fyr —»
Rose svarte fort, uten at se op:
«Du vet da godt, Torkild, at jeg bestandig
har syntes, jeg var igrunden meget mere din ven*
inde end Doris’.»
«Det var pent sagt av dig, Rose. Faar jeg lov
at kysse dig paa haanden for det?»
Rose løftet hodet og saa litt usikkert paa ham,
likesom uvilkaarlig la hun sine hænder ned i fanget.
Torkild sa fort:
«Hør her, jeg skal ikke plage dig med det du
vet. Jeg skal forpligte mig til ikke at snakke om
det paa et halvt aar. Vil du være sammen med
mig da — ikke putte mig i en skuf eller stænge
mig inde i et album saa at si med gamle fotogra*
fier fra fortiden —. Kan vi ikke være venner som
i gamle dage — som vi var da vi var barn og
da vi var ganske unge — mens din mor levet —.»
Rose sat taus en stund og saa ham forskende
ind i ansigtet.
«Aa Torkild. Du vet jeg er forfærdelig glad
i dig. Jeg er ikke saa glad i noget andet menneske
som jeg er i dig. Men ikke paa den maaten du
mener — jeg vet saa sikkert jeg blir aldrig glad i
dig paa den maaten. Jeg vilde næsten ønske jeg
kunde. Men jeg vilde helst du skulde forståa,
hvordan det er. Dig har jeg jo kjendt saa længe
jeg har levet næsten og holdt av dig bestandig —
paa samme maaten som jeg holdt av mamma —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
