- Project Runeberg -  Ned med Vaabnene /
262

(1891) [MARC] Author: Bertha von Suttner
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Fredstid

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

262 NED MED VAABNENE.
I Maj rejste vi til Paris for at se Udstillingen.
Jeg havde aldrig været der fer og var aldeles
blændet af dens Pragt og muntre Liv.
Kejserdømmet stod paa sit højeste og Europas
kronede Hoveder samledes der for at nyde Livet. Paris
forekom En dengang som alle Landes Hovedstad — og
tre Aar efter skulde den bombarderes af sin estlige
Nabo. Jordens Folkeslag forsamlede sig paa Marsmarken
til fredelig Væddekamp.
Man benrykkedes af al den Kunst, Skjønhed og
Dygtighed, som her rulledes op for Ens Blik.
Kunde nogen have Hjerte til ved en ny Krig at
forstyrre dette fredelige Arbejde?
Alle disse Konger, Fyrster og Diplomater, som
vistes og viste hverandre saa megen Venskab, som levede
saa muntert sammen, kunde de virkelig tænke paa at
skyde hinanden og ødelægge hinandens Lande?
Nej — umuligt!
Hvad der endnu mere bestyrkede mig i denne
Mening, var den Meddelelse, at Kejser Napoleon den
3djes Yndlingstanke var almindélig Afvæbning.
Det er sikkert, at Kejseren ved første passende
Anledning vilde foreslaa samtlige europæiske Regjeringer,
at Hærene skulde sættes ned til et Minimum. Det lod
sig høre, det var da en fornuftigere Tanke end den
almindelige Værnepligt.
Da opfyldtes Kants bekjendte Fordring, som i § 3
i „Præliminar-Artikel til evig Fred“ er formuleret saaledes:
„Staaende Hære {miles perpetuus) skal med Tiden
ophøre. Disse truer nemlig bestandig de andre Stater
ved den Hurtighed, hvormed de kan rykke ud. De
ophidser Staterne til stadig at ville overbyde hinanden.
Dere3 Kostende i Fredstid er endnu mere trykkende end
en kort Krig, saa de ligefrem opfordrer til Angreb.“
Hvilken Regjering kunde afslaa Napoleons Forslag
uden at gjøre Indtryk at at have Erobringsplaner.
Hvilket Folk vilde ikke gjøre Oprør mod et.Afslag?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:45:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vaabnene/0268.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free