Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. 1864
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
NED MED VAABNENE. 147
„Inderligere — bestandig inderligere!“
Jeg tror, at den Inderlighed, hvormed to elskende
formaar at slutte sig sammen, ingen Grænse kjender —
alt bidrager til at styrke det emme Forhold.
Loris smaglese Aprilspøg var et nyt Baand, og da
jeg en Stund senere fik en alvorlig Nervefeber, steg min
Mands Ømhed og min Beundring endnu nogle Grader —
hvad jeg havde troet var en Umulighed.
Hvor nedig jeg vilde de — det vilde dog være
grusomt at forlade dette skjønne, lykkelige Liv. — Hvor
gjerne vilde jeg ikke blive gammel sammen med min
Fredrik og se Rudolf voxe op til Mand.
Er man lykkelig, maa man føle Dødsangst — det
er umuligt andet — man maa da ialfald lide ved Tan
ken paa den grænseløse Sorg, som de gjenlevende
skal føle.
Det var hendvende at komme sig igjen — at ligge
stille og svag og pleies af Fredrik, der udfoldede et
sandt Talent som Sygeplejer.
Papa besøgte mig hver Dag, medens jeg var syg;
men jeg er sikker paa, at min Død ikke vilde gaaet
ham synderligt til Hjerte. Han var meget gladere ide
tre andre end i mig. Ved mit andet Ægteskab og ved
mit hele Tænkesæt var jeg bleven lidt fremmed for ham.
Da jeg var fuldstændig frisk, rejste han til Grumitz
og optordrede Rudolf og mig til at være med. Men da
Fredrik ikke kunde forlade Byen, vilde jeg heller bli saa
i Nærheden, at han kunde besøge mig hver Dag, og der
for lejede jeg i Hietzing.
Mine Søstre og Tante Marie rejste til Marienbad.
Lilli skrev til mig fra Prag:
„Jeg maa tilstaa, at Fætter Konrad ikke længere
er mig saa übehagelig som før. Hvis han bare havde
passet paa at fri til mig i en Kotillon, er jeg sikker
paa, at han havde faat „ja“. Men han benyttede na
turligvis ikke det rette Ojeblik. — Da vi skulde rejse,
fik han et Anfald af Frierilyst; da havde jeg uheldigvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
