- Project Runeberg -  Ned med Vaabnene /
106

(1891) [MARC] Author: Bertha von Suttner
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. 1864

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

106 NED MED VAABNENE.
Nu først dråk jeg.
„Hvorfor dråk du ikke, Martha?“ spurgte Far,
„Naar du taier om Felttog, har jeg bare et eneste
On?ke: at det ikke maa bli af.“
Da vi var kommet hjem til os seiv paa Hotellet,
kastede jeg mig om Fredriks Hals
„Min egen, eneste — aa Fredrik, Fredrik.“
Han trykkede mig tæt op til sig.
„Martha! hvordan er det med dig — du græder
—nu Nytaarsaften? Hvorfor indvie det nye Aar med
Taarer? Min elskede —er du ikke lykkelig — har
jeg saaret dig med noget?“
„Du — nej, du gjer mig bare lykkelig — saa
altfor tykkelig — og derfor er jeg saa ræd “
„Er du overtroisk, Martha? Tænker du dig mis
undelige Guder, som vil ødelægge vor Lykke.“
„Guderne frygter jeg ikk« — nej, det er de væm
melige Mennesker, som seiv nedkalder Ulykken over sine
Hoveder.“
„Du tænker paa Krigen; den er jo ikke erklæret.
Hvorfor tage Sorgerne paa Forhaand? Hvem ved, om
Krigen bryder ud? Hvem ved, om jeg maa gaa med?
Kom her, min elskede“ — han trak mig ned til sig i
Sofaen — „spild ikke dine Taarer paa en Mulighed.“
„Bare Muligheden er saa forfærdelig. Var det
Vished, saa kunde jeg ikke sidde her saa rolig og græde
stille ved din Skulder; da vilde jeg skrige, jamre og
kaste mig i Gulvet. Men den Mulighed, den Sandsynlig
hed, at du ps:a Grund af en Armebefaling kan rives ud
af mine Arme, nej, det er saa forfærdeligt, at jeg maa
græde.“
„Kjære Martha, du gaar jo ogsaa imede en stor
Fare. Det er dog ligesaa farligt at føde et Barn som
at gaa i Krig, og dog tænker vi med Henrykkelse paa
den Hændelse — lad os være glade, kjære elskede
Martha og ikke tænke paa Døden, der svæver over vore
Hoveder.“

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:45:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vaabnene/0112.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free