Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
imot aftenrøden, og hjertet mit slog langsomt og
haardt, og jeg tænkte paa mama. Jeg ventet
paa hende; nu kommer hun, tænkte jeg; nu
kommer hun imot mig, og jeg skal se hende og
kjende hende, naar hun kysser mig, og jeg skal
vite, at hun elsker mig meget. Jeg saa bent
ind i aftenrøden, og det flimret for øinene og
dannet sig blaa skygger i det røde. Det er
hende, tænkte jeg og ventet. Jeg gik til det
røde visnet ned bak aaserne, og til alt sammen
omkring mig blev en stor skygge. Da kom jeg
til raaken. — Og mens jeg gik hjem igjen,
knyttet jeg hænderne og graat. Og jeg taalte
ikke at tænke paa Mareia, som gik fra vindu til
vindu og bad:
Herre, du naadig bevare
Eva fra sorg og fare.
(Hun skulde bedt anderledes, det var motsat,
hun skulde bedt.) Og jeg taalte ikke at tænke
paa mama, som hadde papa hos sig og ikke
hadde bruk for mig.
«+++ Jeg gik ogsaa ofte fra dere andre og
gik op i aasen. Jeg gik fra dere, for jeg var
den eneste fremmede, og jeg blev træt av de
andres søstre og brødre og forældre, som ropte
kjærlige advarsler til dem under leken. Og jeg
la mig ned i mosen og trængte hænderne ind
under den og vilde ikke være en fremmed læn-
ger, men bad nogen ord, som var dumme og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
