Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
De danske Olufs-viser har fast for sig billedet av
en hellig mand.” Visen om trollene i Hornelen er
ganske visst efter sin karakter nærmest en eventyrvise,
men mens dens omkvæd paa Færøerne lyder slik:
Ölavur köngur herjar hann möt trøllum
hans eru segl af silki reyd,
Ormurin rennur, årar leika i tolli —
minder den danske om glansen over martyrkongens
grav i Nidaros:
Der skinner sol som røden guld udi Trondhjem!
Og visen om hans kapseiling med Harald skildrer
helt og holdent Sankt Oluf som den der seirer over
alting ved sin faste tro: Han overlater villig sin bror
det bedste skib, Harald seiler straks, men Olav sørger
for at hans mænd først faar høre messe og siden gaar
til bords med vaskede hænder som det sømmer sig
kristne mænd, han klapper sit skib ved stavn: «Frit
frem, Okse, i Herrens navn —» da gaar det over
fjeld og daler, trollene som løper ut, blir staaende i
sten efter hans færd — og visen slutter med det hen-
rivende billede av helgenkongen i glorien:
Sankt Oluf ganger over kirkegaard:
der skinner en gisel om hans haar.
Det er saa fagert i Trondhjem at hvile.
III.
De norske folkeviser, slik de ligger for os, er mer-
kelig ensartede — relativt. I nogen grad skyldes
dette naturligvis at de reddede viser er optegnet no-
genlunde samtidig og fra et forholdsvis litet strøk av
I Einar Gilssons rimede gjenfortælling av sagaberetningen om
Stiklestadslaget kan man vel ikke godt regne for en folkevise.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
