Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
gjør front mot sine plageaander, den friske vinteref-
termiddag, hvor den unge pike sitter paa gjærdet i
skumringen og første gang ser Mr. Rochester, som-
meregnets stille dryss over løvtaket, da hun gaar skog-
stien ned mot det hus hvor den blindede mand har
gjemt sig som et skadeskutt dyr. Yndig tænkt og ut-
ført er scenen hvor den unge pike tar brettet med
lysene og vandglasset fra tjenestepiken og bærer
det ind til den blinde og lemlæstede mand i mørket.
De minder meget om japanerinderne, slik disse
gjerne fremstilles av sine beundrere, de unge piker i
Charlottes bøker — smaa og sirlige, haardnakket ære-
kjære, modige og taalmodige, beherskede, og den
mand de elsker kalder de «sir», «my master», «mon
maitre» og er ham underdanige med en ceremoniel
ærbødighet som ikke har noget av slavindens yd-
myghet, men meget av den unge soldats lojalitet mot
en utkaaret helt.
«Shirley» er et svakere arbeide, men meget vel-
skreven, Der er en villet ro over fremstillingen —
Charlotte Bronté holder med forsæt sit eget liden-
skabelige jeg utenfor historien og beretter. Men
hun hadde ikke den evne til at skildre menneskene
utenfra som f. eks. Jane Austen. Hendes romaner er
naturalisme — i en meget smagfuld form: menneskene
er set utenfra, og vi kommer til at kjende dem som vi
kjender vore slegtninger og daglige omgangsvenner;
de utleverer sig til læseren som menneskene utleverer
sig til den skarpsindige iagttager. Miss Austens charme
er netop den at hun faar en til at føle sig skarpsin-
dig, og det blir man i godt humør av. Hvor Char-
lotte Bronté naar høiest, nyder man ikke at andre
utleverer sig — man føler sig selv utleveret: det er
realisme,
Figurerne i «Shirley» er imidlertid gjennemgaaende
godt tegnet: en betydelig kunstner skildrer det næst
interessanteste hun vet — andre mennesker. Hand-
lingen, som spiller i Yorkshire under arbeiderurolig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
