Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
kald fordi det synes hende større end morens, maaler
barnet efter sig selv, — det synes hende ringe at gi
mennesker liv, fordi hun tænker sig mennesket i sit
eget billede — en ubetydelig ting. Søker hun at
gjøre et arbeide eller øve en kunst, da er det ikke
for arbeidets skyld eller kunstens, men for at faa litt
titel eller en smule snak om sig — noget der kan
være som etpar høie hæler under den lille person.
Charlotte sier etsted at fra sit tolvte aar har hun
været fattet paa sin skjæbne — at bli gammel
jomfru. Dette betyder at saa længe har hun visst
hun var styg. Treogtyve aar gammel sier hun i sit
avslagsbrev til frieren kapellan Nussey:
«Jeg tror jeg kjender Deres karakter og kan fore-
stille mig hvilken type av kvinder som vilde passe til
hustru for Dem. Hun bør ikke ha for utpræget, ild-
fuld eller original karakter, hendes temperament bør
være mildt, hendes fromhet utvilsom og hendes humør
jevnt og muntert og hendes personlige tiltræk-
ning (understreket av Ch. B.) tilstrækkelig til at be-
hage Deres øie og tilfredsstille Deres berettigede stolt-
het. Hvad mig angaar, saa kjender De mig ikke,
jeg er ikke det alvorlige, stille, kjølige menneske De
tror; De vilde finde mig romantisk og ekscentrisk, De
vilde si jeg var satirisk og skarp.»
Og til Ellen skriver hun om hendes brors frieri:
«Jeg følte at skjønt jeg agtet ham og likte ham
— — — hadde jeg ikke og kunde jeg ikke føle den
intense hengivenhet som kunde gjøre mig villig til at
dø for ham, og skal jeg nogensinde gifte mig, saa maa
jeg se min mand i det tilbedelsens lys. — Desuten
vet jeg at Henry kjender mig saa litet, at han kan
neppe ha visst hvem han skrev til. Han vilde bli
forfærdet ved at se mig som jeg er, naar jeg er
hjemme og naturlig. — — Jeg orket ikke at sitte da-
gen lang og sætte op et alvorlig ansigt til min mand.
Jeg vilde le og gjøre og si hvadsomhelst der faldt mig
5 — Undset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
