- Project Runeberg -  Christofer Columbus og Amerikas Opdagelse /
119

(1893) Author: Gustav Storm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Flod og en god Havn, skjønt den længst ude kun var 10 Spand
(palmas) dyb; jeg naaede med Møie ind i den, og den følgende
Dag begyndte Stormen igjen. Hvis jeg da havde været udenfor,
vilde jeg ikke kunnet komme ind paa Grund af Bankerne. Det
regnede uden Ophør indtil 14de Februar, saa at jeg i den Tid
hverken havde Ledighed til et trænge ind i Landet eller til at
foretage Reparationer. Og da jeg troede mig i Sikkerhed, steg
Floden pludselig til en saadan Høide, at den brød Skibstaugene
eller Landfæsterne og nær havde bortført mine Skibe; sikkerlig
har de aldrig været i større Fare. Men Vor Herre bragte Hjælp,
som han altid har gjort. Jeg ved ikke, om nogen har udholdt
større Prøvelser.

Den 6te Februar sendte jeg, uagtet Regnveiret, 70 Mænd ind
i det indre. De fandt Guldleier i en Afstand af 5 Leguas.
Indierne, som gik med dem, førte dem til et høit Bjerg og viste
dem derfra alle de Egne, som Øiet kunde iagttage; de sagde
dem, at man fandt Guld overalt i dette Land, og at Guldleierne
strakte sig 20 Dagsreiser mod Vest, og de opregnede de Byer
og Landsbyer, hvor der var mere eller mindre deraf. Jeg fik
senere vide, at Kibiajs , som havde laant [mig] disse Indiere, havde
befalet dem at udpege de fjerne Guldleier, som tilhørte en af
hans Fiender, og at i hans eget Rige én Mand kunde, om han
vilde, paa 10 Dage samle saa meget Guld, som en ung Mand kunde
bære. Jeg bringer med mig Indiere, hans Tjenere, som kan bære
Vidnesbyrd om dette. Baadene kom til det Sted, hvor dette
Folks Bopæl er; og efter 4 Timer kom min Broder tilbage med
sine Folk og alt det Guld, som de havde samlet. Guldminen
maa her være rig; thi af disse Folk havde ingen seet Miner og
de fleste aldrig seet Guld, da det var Søfolk, Matroser og
Skibsgutter. Da der her var Bygningstømmer og Levnetsmidler i
Overflod, grundlagde jeg en Koloni og sendte Gaver til Kibian
— det var det Navn, de gav til Landets Fyrste. Jeg saa godt,
at den gode Forstaaelse ikke vilde vare længe, fordi de
Indfødte var meget stride af Sind og Spanierne meget paagaaende,
og desuden fordi jeg bemægtigede mig et Land, som tilhørte
denne Kibian. Da han forstod, hvad vi gjorde, og saa Anlægget
voxe, besluttede han at brænde vore Bygninger og at dræbe os
alle; men hans Plan var langt fra at lykkes: han selv blev fangen
med sine Hustruer, Sønner og Tjenere. Imidlertid varede Kibian’s
Fangenskab kun kort, da han undkom fra en paalidelig Mand, til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:38:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/uscolumbus/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free