Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V - Vanligt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vanligt — Vansmægte. 933
kunne, f. (Lm.). V. i Kriftend., hejd
ningskap, m.
Vanligst), *vanless, sZe6vanliT, *va’n(t),
vant, m. : ,*3aln vant æ’ (er), el. som
vanten æ’», 2: som det pleier (gaa).
Vanlykke, uhap1 , n., uhæpne, f. (jfr. Uheld.
Ulykke, Vanheld); (paa Fcret), *u-håt’,
m., uhæmje, f. Jfr. Uheld, Vantrivsel.
Vanlyltes, *van-lukkast.
VllNMllgt, vanmakt, f., u-mægd(e), f., u
mægje(e), n.; armod, f., ør-mægt, f.,
magtl^jse, f. jfr. Svaghed, Afmagt.
V. ( Uftrhed"), uføre, f.
Vnnmcegtig, maktlaus, magt- el. mærg
stålen, o. Jfr. Svag, Afmcegtig.
Vanrygte, *vondt ord (på seg), låkt lov,
n., van- el. U’*llX^6? (frægd, f., 2:
Mre, VerMmelse).
Vanrfilgt, van-røkt, f., vanhævd, f.
Banr?gte, *van-agte. Jfr. $orfftttme. B—t
(forsømt), Bt7l-lau3: (pdelagt ved For
fMmelse), *ut-load, *av-loa’ (gård,
jord).
Vanfaltet, *van-salta(d) ; *kjærv («tjerv»),
gl. n. Aarll, o: uføret, sy. karf; *valg
(dv. *valg-smak, o: fiau S.). Tysk *
walgen, ?! vcemmes. Jfr. SmaglM,
Flau.
Vansir og Vansire, se Vanzir og Vanzire.
Vanfkabe, *van-s!lazie, *forskape(ar, -te).
Banftabning, *van-skapning, m.
Banssabt Skikkelse, *van-skapna(d), m.
Vanske (nu forvansie), *skjæmme, *tyne,
*forvende (-de).
Banste («geil, Lyde, Mangel"), jfr. «vanske,
m. (o: Feil, Lyde; Hindring").
Vanskelig, *vand, *van6i^ (av *vande, o:
Vanstelighed), vandsleg, vandsam, *vond,
*(v)rang (»*rangt vers», o : knudret, batl’
fEelig at lære); *ful, *båg, *amper,
*mang-slungen (jfr. Qnbbillet, tjort).);
også tår’-(o) : »tår’-næme, n., *t.-næm, 2 :
tungnæm« ; *t.-føre (gl. n. torfæra, f.),
2: vanskl. Sted at fare over, besvcrrligt
Veistykke ; *tår-timast, 2 : vantrives. Van
skeleg ( Nyere Ord"), *trå (trå-kinna, trå
mylkt). Mk.: *væ’g-vand(t)(e), Vanfll.
m. H. t. at finde Veien; *år-vand, uvis
m. H. t. Aarets Grpde. V. at faa fat
paa (finde), *m^n (til finne), vond (å
finne, å vite). Det er v. at faa det,
*d’er vandt om det. V. at formåa til,
*trå, *trau til at få til, *træg’(e). V. at
forståa, *kunstig. V. for Fcerdfelen,
*u-førleg. V. at gaa (om Vei), *mejn
gjængd. V. at omgaaes, *van-kvæden
(wfor vand-kv.?c), *ord-sår. V. (om
Omstcend.), *trång(o) : »D’er trangt føre
dejm«, de har knappe Kaar. V. at
føtmbjjgfe, *van(d)-svævd. V. at tale
til, *van-kvæden. V. at tilfredsstille,
*vand, vandsam, vanskeleg, *kårvand(o)
(jfr. Krcrsen). V. at gjere tilpas, van
skeleg, *sær, van6s2in. V. at komme
tilrette med, *ansam, *ikkje deM, *krokot,
*krok-ordig. V. at trcrffe, *vond-skj«jt,
*vå-s., *vand-hev (jfr. *vå-h., som let
flåar feil). V. (svcrr, besvcrrlig), *trau
ten, vanskeleg («far vandsleg»); (som ud
fræfcer Kunst eller Klogfiab), «vandig.
HM tJOltffl., *ufør(t) (*tælje uf.«, fra=
raade som ncesten ugjMigt). Ilke v.,
vandelaus, u-vand, u-vandsleg. V—gtN,
trautom. Han har gjort det, som v—re
Var, jfr. »han h, vadet i værre straum» eller
»i større vatne. V. Foretagende, traute,
m.; jfr. Opgave, Prøvestykke, Anstrcen
gelfe, lang. V. Stilling, vande, m.
De v—ste Stykker ien Lcesebog, vande
stykki (2: -erne). V., jfr. og Kroesen.
Vanstelighed (Besvcrr), strejt, n., vande, m.
(gl. n. vandi), vande-mål (Lm,, — gl. n.
van6ainal), vanske, m., van6lejll, m.,
vandskap, m., naud, f., mejnbog(u), m.
(gl. n. ineindu^r), *ærve(d), m. (e) (gl. n.
elii^lr): »dæ’ bi ærye*. «Det var med
naud, at eg slåp». »D’er ingen vande
med (el. i) det», det er ingen Kunst, ikke
vansteligt. »Han er iv. steld», i vanft.
Still. Erhverve med V., tigge. »T.
seg nåkon fisk» ; jfr. »t. livet sit«, Vinde
et fummcrligt 2it>§o^olb. Gjsre V—ber,
*gjære seg rang. Med V., *vandslege,
*nau(v)t, snau(d)t. Jfr. i Neppe. N"e"
V., *vandelaust, 2: let, simpel.
Vansijcebne ( onb, uheldig Skjcrbne, Van
held, uheldig Gang el. Tilst."), *u.lulllce,
van-lukke, u-hæppe, f., 2: Nl)eld, Ulykke,
Jfr. uliani, n. Også u-fvlZd (ulvld’,
uføld’); (Skade), synd, f. »*vet var ej
synd«. »D’ æ’ synd på, i, hane. Mk.
u-skæbne. I. E. Boisen. H. D. (»Van
-Bliipna’ ær «Uorden; uheldig Tilst.").
Vanstjpttet, *van-stelt, van-vørd(y), »ille
råden, *van-skjejt’. Jfr. Forftmme.
Vanslcegte, *væsne, e (o : bli værre), *skjejve
(d: gaa skjcevt, skeie [üb]). Vanslcrg
tende Person, manne-mink, m. Van
sioegtet Pers., øle, n. (Øle, f. ær Brush
oved"). Jfr. Stymper.
Vanstcegtning (at vanstcegte), *væsning, e;
jfr. *skjejving (at *skeie, 2: gå skjævt);
(banflægtenbe Pers.), se Vanflcegte.
Vansmag, *u-smak; jfr. kjejm, m. Jfr.
Afsmag.
Vanfmcegte, *monast, *kjene(ee, kjenast),
ør-mægte(ar) (or-, ai-ln.), arne(ar), *o»
Iljena3t, *ino’line (lnolinast) av (I^in.),
slok’ne (2: stukkes). Mk. "uijone, ar
(llljane), o: svinde ind; visne, fortprres.
Mk. også inNnast (-test), 2: vantrives.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
