Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - U - Uniform ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Uniform — Unyttig.
916
uten sidestykke. Mk. ejnst©(d)ing, m.,
o: enestaaende Ting; entig Person".
Uniform, eg. ensformig, ens, like ; (Subst.),
sam-klædsel (Døl.), 32in-duna6 (Lin.);
æmbeds-klædsel, -»6r2^t»; (Militcer-),
hær-klæde, n., -klædning (Lin., H. D.),
hær-klæder (lVIold.), hærmans-klædsel ?
U. heter og skrud (H. D.) : «sakfører-,
dommer-sk.« osv., — og hær-skrud. O.
Borchs., H. D.
Uniformere, klæde ens ; sætte på like fot ;
hær-klæde. H. D.
Ulliformitet, ensformighet ( d, Fr. Bfd.),
enshet (L. K. D.). Mk. ejnskap, m.,
o: Enhed, Lighed".
Uniformitetsllkt(en), ensformighedslov, Fr.
H.; (i England), »lov om ensformighed
i gudstjenesten*. Fr. H.
Union, samfæste (G. A. K.), (riks-)samlag,
lag? *samband (o: «goreiung"); sam
rike?, tros-samlag, kirke-s.; ening. »Kal
mar-eningenc. Fr. Bfd.
Ullionel, -llistisk, samlags-, samriks osv.?;
samlagets, samrikets osv., *sam- (som i
*sam-ejge, f., -fiske, n., -slåt, m., -stræv,
n.). Jfr. Union. U. Regjering,
Uttionift, samlags-man, -ven?; samriks-man,
-ven?
UntOttåajfærer, sam-grejer (»med Sverig«)
(Lm., Dolen), -s.-stel’ ? Jfr. Vcrsen.
UnionSattltøgenber, se UniongaffiTrer.
Uttionåficttngelfe, sambands-skilord. Lin.
Jfr. Seting.
Union§bofnment, sambands- el. samlags-
drev?
UniOH»iOmiuitteen, samriks-utvalet (Ddl.),
sambands-u. (Lm.), samriksnævnd. Lm.
Unionsparlament, samriks-ting. Dølen.
Uniqve (unicus), eneste, ene-stående, make
løs, *ejnstaka; jfr. ejnt©k(j)e, n., d:
Ting, feborof man kun har cet ©Eetn=
ftlar". Se Unicus og Unicum.
UuifvN, ens-lydende, -tonende (om toner
av samme hejde). Ullisono, -SOIIuS,
sams lyd, ens lyd (om toner av like
højde) ; sam-klang, sam-lyd (om toner av
ulike højde); enighet, *sam (n.), sæmje,
f., samhald, *sam-hælde. Jfr. Harmoni.
Unitarier (modsat Trinitarier), en-person
lige (o : som bare tror på en person i
guddommen), enhets-man. H. P. S.
Unitet (uden Sammensoetn.), enhet, ening,
ejning, m., ejnskap, m.; enighet, sam
hald, n., *sam-hælde, n., *sam, n. (o :
»samdrægtighet«) ; fellesskap, sam-(*sam
ejge, o : Fcell. i ©ienbom, sam-bejte,
Fcell. i Groesgang). Jfr. Fcrllesstab.
UniDOltier, enskallede (skaldyr) el. enskal
(n)inger. H. P. S.
Universal, -sel, almen, almindelig, alt-om
fattende; algyldig, verdens-g. , alverden-
lig el. al-hel (H. P
. S.), ål-hejmeleg
(Lm., av *al’ og *hejmen, Verden).
Uni&erfel (alfibig), al-tænkt. Lm. U.=
Arving, eneste arving, *ejn-ærving ; hoved
a. Meyer. U.-Gncyklopwdi, allærdoms-,
alkunskaps-bok ? U.-GtNl, alt-omfatt.
snille, al-snille?, almen-snille, verdens
»geni« (H. P
. S.), altomf. hoved. U.-
Hiftorie, almind. verdenshist., hel-hist.
(H. Werg.), U. Katalog, almen-opskrift,
-optegnelse, -liste. U.-LexikvN, allær
doms-ordbok. U.-Materie, al- (el. sam-)
æmne?, almen-æ. (et til grun for alle
legemer liggende æ.). U.=9Jlcbifttt (0:
Middel), al-lækedom (H. P. S.), al-råd?
(råd for alt), almen-r., almans-r. ? (råd,
lækemiddel for alle må og være råd for
alt, for [mot] alle sykdomer). Jfr. s)Sa=
nacé. U.-Monarki, verdens-konge-rike,
verdens-r., -vælde, -magt (H. D., L. K.
D.), i likhet med verdens-handel, -hav
osv. Universalia (entia, o : tilværelser),
over-de^reper (slægts-b.) (-omgrep. Lm.).
Universalitet, almindelighet, almenhet, hel
het; alhelhet. H. P
. S.
Universitas, (et) hele, (en) helhet, enhet
(jfr. Umtet), menighet, samfund, lag,
samlag, sambund.
Universitet, hojskole (Fr. H.), alskule
(Døl.), h-øjeste-skole (Jaabæk) ; lærdoms
sæte, H. P. S.. h&jlær(d)dømme, (en)
al-lærdom el. h^j lærdom. Alle tre av
11. r. 3.
Uni»erfitct§=battttetf hejskolet. Dr. Ros.
U—s-Lcerer, h©j-lærer (H. P
. S.), hej
skole-man? hejlærd. Jfr. Erasm. Mont.
Universnm (Universet), det hele, verden,
al-verden, alhejmen (Lm.), al-skapningen,
verdens-nltet. Jfr. Verden.
Unftion, salving.
Ullkus. krok.
Unode(r), unotar, m. pl., u-skik, *u-vane,
utame, rn., u-sed, m., u-gjærd, f., ulader.
P. E. Muller, Dr. Ros., H. D. I* er
(cj) ulæte, f. Skrig, übehag. Lyd", (ejt)
ulæte, n., Uvcesen, upassende Opftrsel".
Jfr. Node(r).
Unytte, unyte, f., unytte(y’), n. (og f.);
tafsen^, m., fåfængd, f. (sv. fåfånga),
få-nytte, m., *må-få- (se Unyttig), gagn
lejse, f., ugagn, n., u-tarv. H. D. (hos
Molb. = ©fabe, Forfang). Til U., *til
unyttes, *til u^3^nB.
Unyttig (el. af tinge Nytte), *få-nyttig
(-*nyt), *unyt, { WqiXi Form") unyttog(y’
unytteleg, ugagnleg (-gangleg) ; *få
fængd (^lafZen^), få-fængleg, ina-lß
(Ubuelig). »Måfå-færd, f. (el)-rejs, f.,
-krøter, -menneskje, -stræv, n., -sval’, n.,
-ting, n., -tre, n., -tru (0: falsk Tro),
-værk*. Også æringslaus. Dv. ærings
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
