Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - U - Ugjængs ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ugjængs — Uheldig. 905
ugjær(d), f. ; *u-stykke, *fante-st., -*strek?
uværk, n., *il’-v.
Ngjoengs, u-*gjængeleg (mk. *gjængeleg,
3 - «gjcengs; gangbar").
Ugjcestfri, u-*^X3tmil6. vv. u-^Z^l
mildskap.
Wgjøbjlet, *u-tad’ (av *tædje, — tadde),
u-*bua’, u-*loa’ (av *10, n.), u-*frejd’.
Jfr. Gjpdsle.
Ugjgrlig, *u-^Nran6c; (som overgaar Ens
krafter), u-tvinnande, *uvinneleg, uover
kommelig, u-ævleleg.
Ugle, ule, f. (*u^le; gl. n. ugla). Sæd
vanlig i * 3aminensat, enten *kat’-ule el.
*berg-ule [-ulj ; jfr. var^-ul, 2: vilter
Gut. Også hu-bror, hu-jo (-»gjod«),
*skoge-gast (-»garc-). Ugler til Aten
bringe (ftre?), *bære vatn i å.
Nglebillede («en huslig Skikkelse"), *skræme,
f., o: et Skrcrktebillkde", skræmsl, n.,
(folke-)skræmsl , n., man’-skræme, f.,
(man-)skræmsl. Mk. stygge-ting, n., en
uheldig Tingest", Jfr. ""duve, m. (bobbe,
bokke), *tlol’, n., *gast, m.
Uglehoved (ogsaa — vanfiabt Hoved), ule
hovud? Jfr. Uglebillede.
Ugtefeet (om ben, som pludselig forfcerdcs
el. taber Modet"), *liv-ræd’, *liv-skræmd,
*vet-skr. Jfr. Panifl.
Ugrundet, *grun-laus.
Ugrcrs. u-ziaz, n., ugro(d)e, n., u-ro’t, f.;
(i Ågeren), saur, m.
Ugudelig, jfr. u-*^u6leF, *^uH-laus, gud
forlat. Mk. (en) ugudelig I<rop.
UgUdellghed, *gud-k>jse (til *gu*dlaus).
Jfr. RyggeslMhed ; Sibertinage.
Ugunst, u>na’t(o), n. (»no’t«, av njate), o:
at «En er ilde lidt el. ikke kan vente
noget godt paa et Sted"; u-tokk’e, m.,
u-tykkje, n., *u-vilje, *motvilje, unåde,
m., fiendskap, u>nvl6e, en (gl. d., av
huld). Molb. Paadrage sig Ens Ug.,
U’tvlll^e seg med. »Han hadde utykt
seg mæ præsta«.
Ugunstig («forn har Ugunst til En"), *tvær,
tværleg (mk. tvZerln^le, n., o: ug. Stem
ning); jfr. Übeleilig. (Ufordelagtig, som
i uf. Aarstid"), *batelauB, u-datelex,
*liin6eile^.
Ughldig, *u-a^tan6e, *u-^il6 (^il6, o:
gyldig). Jfr. Ugangbar. Erkloere ug.,
g»re *ugild, g. *om inkje. ftr. Ophcrve,
Afstaffe.
Ugyldighedserklcering, under-kænnelse.
Uhandelig, u-*!i2n63leB (-u^ntless), u-vse
gjen(e), u-*ævleleg.
Uharmonifk, *usams. *usamd, u-*samhøve
leg. Jfr. Harmonisk. Uh. Klang, mis
klang, mislyd. Bægge hos Molb.
Nhaandterlig (übekvem), ut-vægen (e,
otvejen), *u-sve’m(i), u-*vinneleg, *u-vej
den, *u-vægjen, *u-ævleleg, *u-handsleg
(-hantleg), *tungfør. Jfr. Uhandelig;
Übekvem.
tilegnet, u-*hegna’, *gjærde-laus.
Uhelbredelig, *u-lækjeleg, *u-lækjande,
u»*^l«6an6e, ærande el. ikkje 3t^,?
(o : uvedgerlig, av *gjære åt, o : gøre
ved, sætte i stand, helbrede). Mk. *hejlne,
o : bli god igen, helbredes, o^^Q^lninF,
Helbredelse.
Uheld, u-færd, f., u-hæpne, f., u-hæppe,
f., u-skjej, n., u-hævle, n. (o : noget,
som er til Uleilighed"); u-trivskap, m.,.
va’m, n. (jfr. gl. n. vainni, o: Lyde,
Feil); smejt, in. (Modgangsstod); smik’,
m., st^t, m. (At noget mislykkes), mis
fal’, n., misfælle, n. (av *misfalle, o :
slåa feil), misfiske, n. ; missZei-^, f., 2:
«uheldig Fcrrd". U., paakommende,
«ver-gang(y), in. (jfr. Plage, Skade, paa
kommende); (Vanlykke), u-hap’, n. (fei.
ohapp), ulo’t(u), m. van-lukke, f. Jfr.
Ulykke. (Uleilighed, Skade), 3w3e(y). n.,
slosne(y), f.; gl. n. slys. «Gjære ej
sløsne«, komme for Skade, gjøre galt,
gj. en Bommert? U., Jfær med Kvce
get (Vantrivelse), uham, n., u-hæmje, f.,
uhæming(e), in., u-nat’, n. ; av-audn, f.
Til Uheld, *til ulukke. Jfr. Hendig
vis. Som let fjjter til Uh., sl©sleg(y).
Uheldig, *bate-laus, *motgangsam ; seger
laus(i), u-hæppen ; (om Tilst.), rl-QZeppe^
leg, u-viseleg ; slesen (y ; gl. n. slysinn) ;
(som lider Tab), *ry’r; *mejn- (*m.-krok,,
2 : uh. Krumning, m.-ljos, 2 uh. Belys
ning; me)n-iXn6t, 2: uh. beliggende);
*u- (u-f2er6, f., u-in»le, n., o: uh. Stem
ning). (3)berft Uh.), ham-stålen, o (av
*ham, o: Lykke); jfr. gl. n. lia!n-3toli, o:
forstyrret, gal. N. formet, Bkaplaus
(mots. *skapleg), ulænkeleg (jfr. Figur,
lang); (som gaar stjcrvt), skjejveleg. U.
vcere, 3i^3ne(v), u-hæppast; (u. gaa),
*Bhe^ve, uliXpp2st. Jfr. Mislykkes. U.,
jfr. Uordentlig. Uheldige», sl«slege(y),
*på tvært, *tvært, *på tværke. «Gange
pR t.«, »g. tvært, lage seg t.« Uh. Msk.,
Person, våde, m., vesal-man (jfr. gl. n.
veBalluenni) ; (Pers. el. Skabning, som
lider ondt el. vcrkker Medlidenhed), sta
kar, m. (stakkar, sta-kal), u-gjæve, f.
Jfr. Stymper. Uh. Fangst, misfangst
(^Vlold.); (Farve, Udseende), ule’t(i), m.^
(Forandring), vanfærding, f. (jfr. For
dcrrvelse); (Forandr. el. Forskjel), u-moa
(u), IN.; (Form), *stygt skap; (Fcerd’,
sløsne-fær(d), f., *skjejv-færd, u-færd, l.^
(Gang, — at noget mislykkes), u-h^t,
in., u-hæpne, f. ; (Gjerning), ’ulukke, f.
(»*gjære ej ulukke») ; (KW, — for dyrt)^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
