Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T - Trækken ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Trækken — ii-WUZe.
870
ester Haaret (tvinge, drive afsted), tap»
lej’e (eg. om at leje hest ved »toppen«).
T. i Lcengden, i Langdrag, *6ra^e ut,
lang-dræge (til Langdrag ?). T. med en
Krog el. Hage, krake (-te), *klskje;
(meb MM), *6r2^se, dragast niZe’. T.
op t lange Rcrkker langs Fjceldene el.
Aaserne (om Skyer), æse (-te). En slik
sky kalles *æsing, m., *lang-æ., *lang
æse, n. X. paa Skuldrene, *skyte på
neer6erne («skjote på hær’ane«), aksle seg
(sy. axla s.); (stssrtt), skake på hærdarne.
T. Aande, drage ånde. T. af el. paa
sig (f. ©E. Fodtsii), drage av, på seg.
T. Ho af Hststabelen i Laden, tåge(o)
hø]. X. noget Let, *drangle. T. (heise)
Seil, vinde segl. X. Sengklcederne
over ftg, brej(d)e på seg. T. Staal
traad, *drage 3tlZeriF. X. Troien paa,
ha(ve) t. på sig. X. en Vexel, utstede
(J. L.) ; avgive (J. L.) ; jfr. Trassere,
Trassent osv. I Rederiforretn., ta(ge)
op, *t. ut, *bære op, *hæve, ni. på Trcek
seddel, Jfr. Hcrve. T. Boer, jfr. Svulst.
Troekkes med, dragast INN’. Trcekles
om noget, *6raF23t, *nappast om, *r)sk’
Icjast. Troekkes ud, *ts^A23t, NtaFneso).
Gl. n. togna. By. tagna. Trcrklende,
*dragen, *dragsam.
Trcekken, draging, f., tazin3(o), f., haling, f.
Trcekker (som SnMefifler), *dragar.
Trcelke-toug i Fistevod, dråt’, m., dråttar
taF(a), n., 612^-r^p, n.
Trcrkketpi (Remmer i KjFretK),^6rat’, m.,
drag, n.
Trcekkifte, drag-kiste.
Trceklamper ( T>?fier af Lceder med Trce
saaler"), jfr. *tre-lappe, *tre-3ole, *tre
gjænger, o: Trcrslllller i Sko".
Trcrklods (t. —^(o^), *knub’, *kub", kjuke,
f.; (Person), *tre-man, styving, m. Jfr.
Klods, Klodrian.
Trcrkning, tåging(o), f. (av tåge, o, trcekke,
strcekke), draging, f., dragning, f., drag
ster, m., dråt’, m., drætte, n., dræt1 (H.
D.), haling, f. Tiltrekning, dragelse?,
draging, f.
Trcekplaster, 6raZ-pi2ster, n. I.M.
Trcetseddel, hæve-seddel (hævje-sætel, e - e),
o : «Anvisning, udstedt as en Skibsf^rer,
bborefter den Forhyredes Efterladte i
Hjemmet haver hos Rederen noget af
Hyren hver Maaned". Efter J. L.
Trcekseng, *6raB>3XNF, f., *skuve-s.
Troelvind, *6ra^-vin6 (I^rn.), drag, n.,
gjoster, m. T. paa Fjceld, se Luftning.
Trcrl, 1. (Slave), træ’l, m. ( sjelden");
2. (Arbeidstrcrl), slave, m., *træ’l; jfr.
Arbeider; 3. (Slceb), træ’l, n., slZe’p, n.,
sle’t(i), n., trældom, m., træling, l.;
4. (6,aarb Hud), valk, m., træ’l, m. (sv.
* tral). Det at man gjor sig til Troel
(overdreven Flid el. Strcrben efter Vin
ding), trcelzkap. ni.
Troelast af mindre Slags", Bma-la3t;
(T,, som slides), 6rift, 1., druk, n.
Troelbunden,
TrlrldvM, *trældom.
Troelle (gaa i tungt Arbeide), *slave, *3lZepe,
*bagle, *dale, *baske, "°trZele, ar (zv.
trala); (stcebe med noget, iscrr udenFrem
gang), trægle(e), ar. Dv. træglesam, o :
møtforn, besvcrrlig. Jfr. Slide og Slcebe.
T. E« Ud, slite ejn ut, *sprængje.
TrMeagtig, *trNlsle^.
Trwllearbeide, *træle-værk.
Troelfom (m^ifommelig), tlNi3am; (trcelle
agtig), *på trZele-vi3.
Trcelus (Insekt), vN^e-zmed, m., øjde
lus, f. Jf.. Vceggesmed.
Trcrmangel, tre-løjse?
Trcrmateriale til visse Indretninger,
ved(i’), m., tre-fan^, n., tre-v«rke(v’), n.
*In’-, vZe^’-, liR3-ve6. Jfr. lang-, stut’
ved.
Trcematerien, ve6en(i’), in. .Nst tre, som
er hardt, traust, kvit’ i v.*.
Troen (Tram), færd (om en række, som i
brud-, lik-f., ikke b. el. 1.-tog) ; jfr. og
fylgje, drætte, n., rækkje, f., skrej, f., o:
fremstridende Hob, glo!, F^lge" («fante
skrej«); — færd av skyt (»skyts«), krud
vogner m. m.; (hær-)gods-færd. Jfr.
Slcrng; Transport. Troensoldat, færd-,
færsels-(hær)sven, hærgods-fører, -kører.
Troenheste, gods-, hærgods-hester ; også
grovskyt-(»artilleri«-)hester. Jfr. Artilleri.
lernbanetrcenet, jfr. -fZer6en (fZer’a).
H. D . tilråder tog ; men dette finnes ikke
i vårt * el. i gl. n. uten i mærkelsen et
toug, et re’p. I mærkelsen Treen" ær
tog vel tysk, gug. Tog ær dog ellers
meget ålment i dansk og i svensk ret
gammelt.
Troenagle (i FartFi, Baad), tre-Baum, m.
Troenge (gj^re trang, klemme; troenge ind
pllll, pve Trhk paa), tlXn^e (-de); (be
svcere, plage), *li^e om. Npden trcen
ger ham til, nau’a 6riv(er), *tvin^ar.
T. Fienden, klemme? sætte f. i klemme,
i knipe. X, @tt fra (fortrcenge^, jfr. For
trænge. T. (sig) frem (med 3Jiøie komme
igjennem), trængje seg in’, ut, fram,
smætte seg (in, ut-or, gjenom); (som til
Nngreb), søkje på, mot. »Dej søkte på
hånom(o)«. »Båten s. mot vinden*.
Troenge ind (om Vcedste, Farve), *bite
på. Srcewge tttb paa En, for at —,
*ta’ på, *klemme på, gå på. T. sig
ind paa En (forurette), *Klive in på
(jfr. åklev, i, n., Overgreb). T. ind paa
En (med Sønner, Paamind.), storme på.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
