Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Stemme ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stemme — Sten. 779
skingrende S.), *gnær-mælt, *kvæl’ (jfr.
kvælle — kval’ — kvolle’ = gnælle,
o: tale med s. S.); (meb stcerk S.), *heg
mælt; (i S. svag, hces el. uskikket til at
tale), *van-mælt; (med svag S.), låg
mælt, Stemmen hoeve, *sætje i (og
rope, skrike, gråte, læ). Stemmens
Forandring (Stemmevexling fra Barne
til Mandsstemme) , mål -vending, f.,
m.-skifte, n., m.-fælle(e), n., m.-brejte, n.
Stemme (et Instrument), stille (-te; dv.
stilling, f.), *rette (»r. på fela«); jfr.
*sæmje (— samde) og høve (-de); (Vasse
sammen), *svare, sam-s.; (s. overens), se
Overens; (s. for Vand), stæmme (-de),
også stæme, gl. n. stemma; (votere),
l-«3te? (zv. rosta), atkvæde (— kvad).
Lm. Mk. *kvæde(e) etter el. k. på, o :
bede om el. nreDne (det, som man
Msker"). S. Med, samsvare med; svare
til. S. Vp, t, røste(ar); (st. i [op?] en
Sang), *note (»n. ejt værs»). S. paa
(udpege til Valg), *kanse på, *kjose på
— kaus), *vælje på (ejn), *rdste på?
kåre? Stemmes mildere, rennast (o :
smeltes). »Han hadde renst«, o: han
Dar bleven blpd om Hjertet, Jfr. For
milde, RMe. Jfr. Votere, -ring.
Stemmeberettiget, val-gild (Lm.), røst
før?, med restret; vælger, val(g)man;
(Person), stemme-ret (Folkebl., 1880).
»De mange 1000 nye st.-retter«. Bedre:
r»st-retter.
i©tcm«tcf(cr^cb, røst-flerhet? røst-overtal?,
overtal i rester?
Stemmegllffel, °N?gel, -Hammer, jfr.
stille, n., o: Indretning, hvorved et
Redfiab stemmes el. stilles", Altså stille
gaffel, -nøkkel (-nøkjel), hammer?
SteMMeret, val(g)-ret, m., røst-r.? (sv.
rost-ratt), røst-førhet? (til røst-før. Om
*f©r se ®^gtig).
©terøme&ejHttg, se under Stemme.
Stemning (el. ©inb; Sune, $umør), lag,
n., hug-lag, n. (©. mob En), lune, f.,
føre, n. (iscer om Hidsighed), gjæd(e’),
n. (gl. n. ged. Sind), mot (mot), n.
(»ha godt mot, være ille til mots el. t.
moda«), møle, n., lå’t(o), n., låte(o), m.,
tral’ (tralt), m. (»<l2 han var komen på
trallen*), skjejm, m., stælle(e), f. (»han
var komen på den stella»), -huge, m.
(bare i sammensætn. som i *i-huge, Iver,
Nidkjcrrhed, *il-huge, Hidsighed, *ræd
huge = ræd-hug, m., Frygt, Mngstelig
hed. Sv. råddhåga). Jfr. Lune, HumSr.
(Oplagthed). ægse, n. (av æggje?). S.
ti, Udtryt, ham, m. Kvælds-ham f. e.
kunde da vel siges om naturens utseende
mot el. om aftenen. (©., blid, oenlig),
"°zocl-la3, g.-lynde, g.-møle, godlåt, f.,
-låte, 1., -læte, f. S., ejaUeret, ru’s,
n.; (uscedvanl.), rus-mod, n, S., daar»
lig, ulag, n., u-mod, n., u-møle, n.,
u-låt(o’), n,, u-stel, n. Jfr, Lune, uhel
bigt; Misstemning. S<, fiendtlig (mob
Pers.), sinne-tyk’, in. S., ufcedvanlig
lystig. »se-m»le, n. S., nedtrykt, Btu’l,
in. S., opbragt, sinne, n, S.,uscedv,
ophidset, øse-møle, n. S., ugunstig,
tyær-møle, n. (jfr. ondt Sune). S., uven
lig, jfr. grå-sida. «Snu g. ut«, o : be
gynde at vise Uvillie el. Fiendflab, I
bitter S. vcere, ølmast(y, — dest). Jfr.
*ulrne, være *olm. I ufoedv. S. komme,
øsast (— test), ølast (— test). Jfr. Bruse
0$). S., vranten, vise, *drunte. S.
af Instrument, stilling? (efter *stille
fela, s. kværna?). (Maade, hvorpaa
noget er ftemt), stille, n.; (bet at stemme,
stille, som Fiolin), stilling, f. Mk. og
Votering.
Stempel (t. Stempel), mærke, stæmpel,
m., d: 1. Moerkestok, 2. Mcerke (paatrykt).
SteMplinger, uroligheter, sammen-svær
jelse. S—r ,,er nu ganste aflagt". Molb.
Dog brukt av f. e. P. A. Munk.
Stemple, MXike, kænne-tegne (H. D., —
godt ord, skent efter t. Æennjetdjett),
*stæmple; (Maal og Vcegt), kryne (-te)
(krune, krøne). Jfr. Justere, Prcege,
Gravere.
Stemt (finbet), *sinna(d), *mø’lt, *huga(d),
låta(d)(o), låten(o); (oplagt til, lysten),
*mø’l, *mø’lt, laga’ til. Ilde ft..
*u-mølt, ulåten(o). Jfr. Oftlagt. Ikke
rigtig st. (om Instrum.), van-stilt.
Sten (Klippestykke), stejn, m. (jfr. kvat-,
kværn-, slipe-s.) ; (som Masse), stejn,
grjot, u. ; (tilvirket S.), stcM (jfr. 3te^n
ty); (i Frugt), *stejn (som i *stejn-bær
[Rubus sax.J ; mk. og augne-stejn) ; (i
Sammens.), grjot (grø’t) : *Blaute-j
bryne-, flise-g. S., stad , hælle, f. ; (tang),
rese(i’)-svær(d); (mindre, iscer runb.agtig),
homol, m. (u-u), homol-stejn, hal’, m.,
h.-stejn (sv. * hall, 0: Klippe, stor S.;
gl. n. hallr. o: Sten, — jfr. *å-hal,
*åker-h.), kamp, m.-r kampe(r)-stejn (sv.
kamp, kampesten), (ifær i Ager), kop
pol, m. (koppung, kuppul, kop), koppe
3tejn. S., stor, enlig paa Flade el
Bjergryg, resefi^-stejn. S. som Anker,
ile, m. S. i Jorden, brcendt el. svcrr
tCt, *bryg-stejn, ko’k-s. S. med ffjæ»e
Kanter, skjejvling, m. S. ftab, med
starve Kanter, skjær-hælle (skar-h.);
jfr. skjær-ur(d), o: Grund el. Banke,
som bestaar af starpkantede ©tene. S.
med fmaa Korn el. Kjoertler, *små
ky(r)nt (stejn). Kreds ttf opsatte Stene,
stejn-ring, m. Stsv af øpjltbt <&.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
