Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Standard ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
774 Standard — Stang.
S., lage(ar), make(ar), *få til. Fole sig
t©. til, *kjænne seg man til. ©jpre
i S., fli (-dde), stelle til (-te), fly (H. D.).
Have noget i god S., *have n. i godt
stand. Holde © stå seg (stande seg).
Holde S. imod (udstaa), stå (stande).
«Han stod det godt«, o ’. taalte det nok
saa godt. »No hæv eg stadet deg 15
håg’«(o). I S. komme, *værde(e) god
atter. I bedre S. tomme, *retlej(d)ast.
Scette i S. (gjFre fcerbig), færde(ar)
(»f. på rejdskapen«), sætje i s., *stelle,
*s. til. Scrtte sig iS. (forsyne sig),
råde seg til med (mat, klæde), stelle seg,
fZer6e s. til. IS. fcette igjen, gjære
god atter, tv (-dde), fli (-dde), bøte (-te),
vøle (-te), *v. om, fjælge (-de), *pynte
(sko). Jfr. Istandscette, Reparere. Scette
En iS. til, *gjære ejn god til. Sat
i S., *færdig. I nyere Tid ær vel
©tanb = stå (være rolig, v. fast) in
kommen, som i Standfugl, mots. Troekf
ugl", Standkpie, mots. HoengeWe, Stand
kvarter, fast ophåldssted for en hær (av:
deling). Standleir, — som skal bli
stående en tid, Standlygte, o: lykt,
som står på en pæl, Standpompe, o:
med ret op st åen de rør, Standpunkt,
o : punkt, som en står på, ©tanbret,
som holdes på stående fot, uopholde
lig med kortfattet rettergang dømmer,
Standseng, med like opstående stol
per, ©tanbtræ, som man lar stå igen
efter uthugst, Stand med en bun
(botn) stående på ende. Her var det
altid mere norsk, for Stand at bruke
stå-, stående, fast el. lignende, som kunde
give meningen uten at inføre noget uten
landsk. I * finnes dog stand- for
stiv: *stand-finger, -fot; stand-leda’(i),
og tanken ær vel egentl. at stå, også
her. Altså stå-finger, stå-fot. Mk. og
gl. n. stand-sodull. Til -stand (jfr. Be
stand) svarer nok til dels *-stad, som i
under-stad, m. (Bundfllld) og inne-stad,
m. (»n.?«). Mk. også *ståde(o), t.,
«staaende Stilling". Stådebejn, d : ©taa
eller Standben, A. at staa paa. Ståde
bæk og ståderom, o: Stand-. Stcrnder,
se b. O.
Standard (Stamme), dul’, trZe-d-: rette
-snor, ’^spik, m^nzter, pr^ve-3ten, male
-BtoK (^fl. Regel, Norm); («ved Fragt
beregning af Trcrlast"), mal> inalestok?
(Vrammens-, ?eterzdur^-3t.«)i myntfot.
St. Guld, 22 Karat 3 (nNBten) rent
3ul. St. Sylv, tint 3slv.
Standart (fr. eten6ar6, itlll. Bten6ar6a,
af steiidere, 0 : exten6ere, udfolde), «rytter»
»fane«, nN3tfolk’MZerke.
Stande, *stan6e (annen form for 3ta).
Standhaftig (t. ftanb&aft), *hærdig (hælau),
hærdsam, *hug-fast, ihærdig (H. D.; sv.
hardig, ih.), idig (H. D.; i * = strcrbs
om, virksom"); trå ( iscer om Veiret":
«e^t trat vere, o: stadig fra samme Kant),
Mk. og stø, stadig, stødog. Jfr. Ud
holdende, Vedhold.
©tottbljafttgljeb, hærdigskap, m., ihær
dighet.
Standkvarter, jfr. Æantonnement.
StOttbpnntt, stade (et), stad, m., fot-s.
(Lm.). »*Kvar isin stad*. Jfr. Stilling.
Stands, Standsning, (Hvile), stans, n.
( nyere Ord"), sta(d)ning, f., ståg’(o),
n.; (Heftelse, Hindring), stans, n., stop’,
n. (»det sægjer 5.«), hinder, n., hefte,
n., hald, n.; -(Stoftftelse), stæmme, f.,
stæmming, f. (dlo6-3., o : S. af Blodet
i et ©aar); (Hcemmelse), hævling(e), f.:
(Dcemftelse), stilling, f.; (Tpven), hinder,
n.; (Forknyttelse), stur, m. S., navnlig
Syens (Hvile), næk’, m., nækkjing, f.
Også stad, n. (»stå i s.«), ku’r, m.,
fjetrin^, f., æ’k, n.,’ kvilinF, f., kvild, f.,
*dakla3. S., Uventet, brå-sta(d)ning.
Jfr. *bråsta’ne. UdkN S., *radt: »han
læser r.«, »kan stykket r.« Jfr. og Til
stoppelse.
©tottbåcirlulottoii (i 3htbenffiofb’ifajJening),
stands-omskiftniiig (Lefolii og C. Berg);
(lettere Ord), stands-skifte el. -ombytte el.
-omløp ?
Standfe (hvile, ftaa stille), stø(d)ve, ar
(støvde, støjve, stauve), *stanse ( vistnok
nyere Drb"),stågge(o), ar(,,vel eg." stødge),
*stade(ar), *sta’ne (»stadna«; sv. stanna,
stadna), *stave (stavast), ar (»s. av nåtti, o,
o: hvile Natten over), *blåse (— bles),
*hæse (-te), *puste(ar), *stusse, o : standse
for at hvile lidt; (om stoppe som uvir
kende se Stoppe). (Blive stille el. staa),
hævle(e), ar; (t|3t>e, bie libt), *hindre.
S. lidt, æke(ar). Have ftttltbfet, stande
i stå (»det stænd i s.«), stå (stande):
"°Xlokka stod på 12. Standses, fjetrast.
(Hindre, hcrmme, faa til at ftaa), stagge
(o), ar, stoppe(ar), *hindre, stille (-te))
stagge, hævle(e), hefte (-e), stæmme(e, -de,
(»3. ej kvæm»), stave, ar (»6u stavar
han snarte, o: indhenter ham snart),
stivle, ar (gi. n. stifla; dv. stivling, f.),
nækkje; (ftaa stille og saa vende tilbage,
om Ebbe og Flod), nækkje (-te); (st^de
an), *tørne. Dv. tørning, Anareb, Dyst.
«Fremmed Ord". Som lader sig standfe,
*staggande. Standfe (faa til at) heter
og *halde: h. anden (vinden), h. låtten
el. h. seg føre(y) låt’, h. gråten, n. mun.
Stang, stång(o), f., staur (gl. n. staur; sv.
stor), m., stikle, m., tro(d)e, f. (fiske-,
hæs(e)-t.); (tynd, saasom Fiste-), spaud,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
