Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Slutningsstykke ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»
Slutningsstykke — Slæbe. 741
Üb), *til ende(s). *Til slut’, o: tilsidst.
I S., *på slutten. Slutninger gjøre,
d#me (-de), dømte(ar). Jfr. Rcrsonnere.
Slutningsstykke, ne6-i2F, n. Gl. n. nidrlag.
©tutften i en Mur (som dcekker lanterne
af to underliggende ©tene), fælling
stejn, m.
Slutte (holde el. føre op), lykte(ar), slutte
ar ( nyere Drb"); trjote (— traut), *t.
op. Bogen siutter, b. endar. Jfr. Ende
faa, OplMe. (Ende, stutte med), luke
(ar), ende, ar (*halde op med) ; (afbryde),
slite (— slejt) : s. laget (jfr. Skille og
OpNe); (fuldfMe, iscer et langvarigt
Arb.), tr^te (-te); (fuldstoendiggjpre),
*lu’lne (gl. n. luilna), I-fore, »lul’.
ende; (formode, mene), tXnlcje (-te),
Lll(i>nne (O. J. Iljern), spå (-dde):
»Eg sp. detc, o: jeg tornfer det; (gj^re
en Slutning), slutte, *spå: »Eg sp.,
han er komen nå«(o). Jfr. Formode.
S. med (opgive), *læggje ned. »Han
kan aldri 1. det ned», o : glemme det.
S.^til (passe), falle (fæl’ — fal’ — folle»),
f. åt (*det fæl’ godt åt«), *sitje (godt,
vel?). S. sig sammen, kåtefo) seg i
hop(ar). Jfr. Stuve. S. sig til, f. Sel
stllb, *slå seg til, s. i lag med, i hop
med; *slå lag, læggje lag, halde i hop
med, halde sig til ; *gi’ seg i lag, i hop
med ; sælle sig med (?). S. tøt, *passe,
*hdve, *falle. Ikke f. tott, ljuge (— laug) :
»D<m(y) lyg, o: det trekker igjennem
S)øren. S. En ittbC, stængje inne. S.
Kloederne til Kroppen, Knappe (-te).
Av *knap\ o : trang. Sluttet (fcerdig,
forbi), *gjort, frå seg g. : «6et var alt
g.« Have f. svcere fcerdig), jfr. Fcerdig ;
Nok. S. Selfiab, kg, n.
Sluttelig (efter t. fd)He{sCt<B), *endelege.
Dette stuttelig" kaller IVlolb. en fork
astelig Germanisme", som findes hos
nogle Nyere". S. for rimeligvis, for
modentlig" finner Molb. derimot i sin
orden, men så brukes ordet neppe av
nogen i Norge.
Slutter, fange-vaktar, m.
Slutteri, gælds-fængsel.
Slynge (kaste), slængje (-de) ; (flette Vaand),
slyngje (-de); gl. n. slyngva; (lcegge i
58ugter), lækkje(e) (ar). S. sig, snu (-dde)
seg, vinde seg (— vat’). S. øm (vikle.
Vinde), snare(ar), vippe, ar. Fr. Bg.
S. sammen, vingle (jfr. Forville), fløkje
(-te), *flætte ihop(ar), slyngje (-de).
Slynge, en, slyngje, f.
Slyngel (t. Schlingel), *knigt, *sk^rv (H.
Ibs.), *fant, rad’, m.; kæltring (eg. dansk).
Jfr. Skurk, Skjcelm, Erke-. Uforflammet
S<, skjæmme-ting, n. Slyngler, *skarve
pak. «Gutten BlljZel6te Kongen og
Dronn. og Kongsdatt. ud for noget Skarve
pak«. Asbj. (S. ær eg. en doven pers.,
likesom [norsk] slyngjar).
Slyngelagtig, *fante-, *skarve-, (knigte-),
•låk, «ring, *kle’n.
Slyngelagtighed, fante-lag, n., f.-færd, f.,
f.-tåt», m.
Slyngelaar, slængje-år. Lm.
Slyngelstreg, *fante-stykke, f.-færd, f.,
u-stykke(r). Jfr. ©tøtte
Slyngnmg, slynging, f., slæng, m.
Slyngplante, klive-, klivre- el. klængje
våkster. Jfr. Klavre og Plante.
Slceb, 1. (AnstrEngelse), slæ’p, n., træ’l,
n., tråling, f., stræv, n., starv, n.,
stræving, f., stre’t(i), n., ba’l, n., rna’s, n.
2. (Efterstceb, noget man brager efter
fig), siy(6)e, f., sio6e, m. (mk. 8lolN53e).
S. PaaKlceder, Kjole, drag? jfr. slode,
m., swcke, f. 81s3’p, n. ær wngt
Arbeide".
Slcebe (arbeide haardt), slæpe, ar ( nyere
Old"), træle(ar), stræve(ar), starve(ar),
Btrete(i’), ar (gl. n. strita, By. streta),
*slite, bale(ar), base(ar), annast, kare(ar),
slave, ar ( nyere Ord"). Dærtil stre’t(i),
n., streting, f., stre’t-arbejd, o: trcelsomt
Arbeide. Jfr. Trcelle, Slide. (Anstrcenge
sig, f. E. med en tung Byrde), stærte
(starte), e, stinte(ar); (ftce&e med Mpie),
vinne (— van’): vinne båten fram«.
,V. seg fram«. S. sig frem, drage seg
(fram), grave 8. fram (hejm, unda’); kare
(ar), starve(ar), *stauke, *klundre, *harke,
*krjupe, kræke(e, — krak), kave avsted
(B. B.). »Starve seg hejm<r. »D’er knapt
så møket, han starvar og gjæng*. Mk.
klunder, n., klunclring, f., o: mj^ifom
Gang". S. ftg frem i Srøob&ittb el.
Uveir, strotle(u). Dv. strotl(u), o : be
svcrrligt Veir. Man flceber sig igjennem,
*det grævst av. S. bort fra rette Sted,
«drage, hand-drage, drasse(ar), *drasle.
Dv. *dragster, dragsam. S. efter (danne
etøtceb, hcenge bagved), slo(d)e(ar). S.
(noget) efter fig, slo(d)e, sle(d)e (-de),
især §ø paa et Underlag af Grene".
Gl. n. slceéa, trcekke henover. S. henad
Jorden (ikke lpfte oft), *<lrage, *6ragse,
*drasse. S. henad Marken (blive sickbt),
dragast? S. med sig (med Møk), *drage,
*dragse, dragast med. S. Med noget,
man ikke kan faa rigtig Slik paa,
1cn2,(6)e(0), ar, o: celte, mcenge. «Han
kna’ar med det ændå«. Dy. knåing, f.
S. Paa (bcere Befbceret med), *drage,
dragast med. S. (brage) noget Let,
*drangle. Slcebende, dragande (*dej
kom dragande»); (om Stil), lang-drøg
(målføring?), lang-drjug. S. Person,
træ’l, m., *slæpar, «vasar, *strævar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
