Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Skydegevær ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skydegevær — Skynde sig. 733
Skydegevoer, skå’t(o)-våpen, n. (børse, f.),
Etyden (bet at noget flyder el. fihdes frem),
skåt(o), n. «Fram-, op-, tæle-s.«
Stydefelfiab, skytter-lag. Om skåtlag(o),
jfr. ©fub.
Skydesiive, skå’t(o)-skive, k., blink, m.
Jfr. Skudmaal.
Slydevaaben, skå’t(o)-våpn, n.
Slydning, zhotinL, f.; 8ka’t(o): *3kyttar»
gang, *skytteri. ( Fremmed Form").
Jfr. ©fub. Med S. sysle, *«hate.
©ft)b§, skys (-»t8«), m. (skjU3’)> B^o’t, m.
.skjø’t), far-skjot. Gl. n. skjøt, skjoti.
Sy. skjuts. Mk. *skys-gut, -*hest, -*kar,
-*kjærre, -*man’, -skilte, n. (el. skjot-s.,
o : Slydsfiifte el. Skydsstation), -slede, m.
Skydfe, skysse (3kju3se), ar, skjote, ar.
®!t)båfloffer (for goetmanb) ær nok kom
met in i Norge ved den danske lovgiv
ning. Jfr. H. D. under skydsskaffer.
Selvgjort ©tybØffaffet kaller sig vogn
man. H. D. taler for optagelse også i
dansk av sky(d)s, s.-penge, -skifte, -ut
gifter og lign.
Skydsvcefen, skjot-greje, f.
Skydcekle, tyndt, blegt, glye, f. (dv. *glyot,
*glyen, d : tyndstyet), slime, f. Jfr. Sky,
tynd. S., tyndt, over Havet, hav
dæmbe, f.
Skyet lLuft), skya(d), *rung. Letflyet,
op-iet(ee) (eg. let oventil"), op-ljos. Jfr.
Opholds(veir). Smaafiyet med Have
Mellemrum, klår-skimlot.
Slyfri, sky-laus.
Stygge, BkuF3(i)e. m.; (bestygget Sted),
skyggje, n., for-søle, f. (jfr. Befiygge):
l,,Gjpglebillede af en Afdpd"), Ua’m. m.
(jfr. Gjenganger); (Hatte-), hatte-bråt(o),
n. Han ser ud som en S., *han ser
ut som ej skrift på marki. UdeN S.,
*skugge-laus, mots. -rik. For Skyg
ger bange, *skugge-ræd. Skygge kaste,
skyggje (-de). »^Zellet skyggjer frå seg*.
Skygge, at, skugge(ar), skyggje (-de). S.
fot En, mørkje(y, -te). »Da mørkjer
meg*. «Mørkje seg sjøl*,
Skyggefuld, skugge-rik. S. Sted, for
skygg(j)e, n.
Slyggeroed (rced for smaa Farer), *båbbe(o)
ræd.
Skyggeside i en Dal (modf. Solsiden),
bak-side, f., bak-li, f., av-søle, f., *bak
søle. Mk. *av-sølt (av-so’lt) om et sted,
som ligger bortvendt fra solen.
Skyhed, skjær’lejk, m., kip’, m. (f. e. om
hæst).
Skyl, Regnflyl, skå’l(o), n.. flo’, n.,
*flo(d)ing, *flo-skur, f.
Skyld (Brpde), skyld, 1., skuld, f. (»det
var dejra s.«). Jfr. Aarsag. »De) have
gjort det på min hals*, o: laget det så,
at jeg skulde få skylden. ttbett S.,
skuldlaus, Have el. voere i © *kunne
til. »Eg kan ikkje til det*. Jfr. »eg
kan ikkje føre(y) det», o: jeg kan ikle
af^jæliJe bet. S. lcegge paa, skulde
(ejn fere nåkot). Jfr. Vestylde, ©igte.
S. paabrctge sig ved sit Forhold mod
En, *ha(ve) synd føre ejn. S. styde
Paa hinanden, mætast, e (— mattest)
(mækjast).
©tylbbaler, jfr. ejre, m. (ere, f.), Ottttr.
som en Skylddaler", — 24 *marklag —
i av et *span’.
Skylde (Seftylbe, ftylbe paa), *skulde; (txere
i Gjceld), ejge (— åtte, åt ): »han e^3
meg ej mark* ; være Blcul^o§ (så og så
meget); (itylbig bære til), skylde(»ar«?),
*skule, berje(y, — burde). Gl. n. byrja,
o : fømme, tilkomme, h)jre til. *»Det skal
(*bør) du gjære*.
Skyldfri, *skuldlaus.
Skyldig (forpligtet), skuldog, *skyldig;
(som har Skyld, sagsthldig), *skyldig,
*saka’. *«Saka man må tægje«(e).
Skyldighed, skyld, f., skyldna’, m. Jfr.
Forpligtelse, Pligt.
Skyldner, *Blcul6-man (1.M.), *gjZel6-m2n.
Gl. n. skuldari. Skyldman hos Molb.
ær — Kreditor. Gjældner ær i dansk brukt
både om Debitor og Kreditor. S. &ære,
*stande i skuld. Om endelsen -»ner«,
svarende til -»man« i * se Kunstner.
Slyldsoetning, skyld, f. (jfr. Matrilul).
skyldsætning, f.
Skyldsette, skyld-sætje(e). Slyldfat, skyld
sæt. S. føit (om Gaard), dyr-lejgd.
Jfr. *6vri236, o: HM vurderet.
Sky-ligth, dæks-vindue, takvindue? (-vin’-^,
-vøn’-øj).
Skylle (vafle), skylje (— skylde), y’, o :
skjølje osv., skåle(o), ar, två (— tvo,
tvæget, e), *skvale. S. ned (om Regn),
hølje(y), ar, «se ned, spille (-te) ned,
*stor-regne. S. frem og tilbage (om
Bplger), *drage. Dy. drag, n., dr.-su,
f., Bu-6123. Jfr. Bølgedrag.
©tyllen, skjøljing (sky-).
SlYlleVllNd, skå’l(o), f., skval, n., skuler,
pl. (sokler).
Skylregn, skå’l(o), n., regn-s., spille-regn,
-vatn, n. Mk. skur, f., flo-skur. Jfr.
Byge.
Skylregne, *3tor.le3ne. Jfr. Skylle (ned).
Skynde sig, skunde seg, nøjte seg, snøgge
s., *kvaste (kviste, koste, 00, — uten
»seg«), rade seg, »Bvinte s., anne s.,
knappe s., flunse(ar), feme seg (i, - ar),
snøre på (-de), flyte på (-te), flyte seg,
llsjte pa (-te); tNvle(e), ar (tavle, gl. n.
tefla, sy. tafla). »Du kan tru, han snørde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
