Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Skraa ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skråa — Skride. 725
Skråa (grovmale), grupe (— graup),
grypje (-te), grøjpe (-te), grøpe(Fr.Bg.),
Bkl2e(d)e (-de); sv. skrada, d: frånskilja
det odugliga af något.
Skraaen el. -ning, gruping, f., skræding,
f-, *gr«jping.
Skraaet, skræd, o : *gr#jpt, glapet. Fr. Bg.
S. Korn, skræde, n., grope. Fr. Bg.
Straafiade (jvagt hceldende), sla(d)e, in.
(slane, m.). D. * Slade, o : fladt Stykke
Jord. S. paa en Klippe, berg-slad, n.
Skraa-Is, skråv(o)-is, m., råv(o)-is. Mk.
tvi-sta(d)e, in.
Skraakugler, skrå, f.
Skraal, skrå’l, n., skråling, f., skræl’, n.,
hut, n., ru’t, n., galder, n., galdring, f.,
ål’(o), m., ålder(o), m., ræ>m(e), n., ram
jing, f., æmjing, sål’(o), n., skrælling, f.,
gauling, f., roping, f., ljoding, 1., (h)ja’l,
n., ra’l, n., vel»lZete, f., vZl(o), m., o:
grøftet Snak. Jfr. ©tøt, ©Irig.
Skraale (tale HM, hvinende, Me), *galdre,
bjældre (dv. bjælder, n., bjældring, f.;
sv. * bjallra, 3: skvaldre); skråle(ar),
sålle(o), ar, rute(ar), hute(ar), skrælle (-te),
*gaule (*stor-gaule, *s.-rope, 3: s. y^it),
Nin^e, e (ar), rZein^e(e), ar (gl. n. remja),
ålle(o), ar, åldre(o), ar, (h)jale(ar), råle
(sv. vråla), kjæfte(ar), *gjære kjæft, ramle
(ar), svalle(ar), svaldre(ar), *snaldre,
skvælle (-te), skoje(ar), våle, ar (gl. n.
vala, jamre flg); tænne (-te), vårre(o).
Jfr. Stpie, Vraale. SkraalendeMrpstet),
ropsam, *skrålsam.
Skraaler (hpirflstet, stMende Pers.), skrålar,
gaular, *kjæft-auke, m., k.-ause, f.
Skraalhals, gnællar, m., skrikar, Ul. Jfr.
Skraaler.
Skraalinier paa vcevet T?i ( thdeligst i
Vcevning med dobbelt Traad"), vend, f.
vv. "°ven6a(H), D: med Vend; venda
band, n., -bor(d)e, f., -ty, n.
Skraane: det firaaner nedad, *det hallar
unda’. Jfr. §celbe. Skraanende, *hal’,
*hallen, *lejden. S., fHagt, sløgjen;
*lang-slu’t.
Skraaning. hal’, n., hælling, f., bakke,
m. ; drikke, f., sla’e, m. (slane, m.);
(hceldende Mark), hal’-ræe, f. ; (vid siraa
Flade), flæe, f., flæd’, f. S. el. For
b^Bttittg t Jorden, sla(d), n. S. med
store, Ipfe Stene, ur, f. S., fom hel
der imod, raot-hal’, n. S. mod Syd,
so’l-hal’, n.
Skraaplan, hal’, n. Jfr. Skraaning.
Skraafnit («firaa Stilling el. Retning"),
sne(d), n. (i). »Vægen(e) gjæng i s.*,
o: g. siraat opad. »Det BtZen6 på s.«,
o : ftaar fEraat, fijoevt.
Skraaftfltte (Stiver), sne(d)-staur(i), m.
Skraatliggende Dcrmning, skå-dam, m.
Skraatlglbende Vei i en Bakke, 3ka-vX’ss(e),m.
Skred (Gliden), 3kred(i), n., Bkrede(i), f.,
3kridin^, 1., ra’p, n., ras(o), 1., ratefo),
k. ; (Jord-, Sne-, Sten-S.), *3kred,
*ra’p, lKn’(o),l. Dertil 1.,
s: Skredjord, Banker, som ere dannede
ved lordstred". KIK. 3krede(i), 1., el.
s.-laup, n. (3kre-lap, o), Spor efter lord
stred. S. af tpr Sne, m^l-fkn’, l.
S. foraarfaget ved Opdoemning af
Vand, Rende efter S., Kn’(o)
lar, n.; (smalere), lan.3trek(y, I!. Af S.
furet, iannot(o). Udfat for S. (fra
Fjeldet), lan’(o)-N5ev, 3kred(i).QNt’.
Skredbakle (Grusbanke i en Bjergfide),
rape, ni., rinde, m., rande, ni. AIK. o^
rab’, in., lidde, in., reme(i), ni.; linde
rape, m., >ra’t, IN., 3: Skredbakke el. Ur
med Lindekrat.
Skribaz, en skrive-trængt (person; efter
B. Bøgh), skravl, in. Mk. skrive-salig,
-ssel, -sottig.
©fri6ettt,bok-skriver (Molb.), bokman(Lm.?).
bokmaker. O. V. Jfr. Forfatter.
Skribler, -sinsrel« (Mold.), dlsek-8. Mold.),
Mk. og (en) *slarv, *larv, *tufs (3 . fusker),
skravl. (Sammenhænget må vise, at
det er ment »i at skrive»). Jfr. Ord
gyder.
Skriboman, se Skribax og Skribler.
Skride, *gå (sejnt, radt), skride (— skrejd);
(om Tiden, Arbeide), lide — lejd), rape
(ar), *gange, *gå, gravast; jfr. Glide.
»Tidi rapar snart, radt*. »Det grævst
ave. >Ejnslittidi«. (Gaa, komme afsted,
jcrvnt fremad), *skride, ræse (-te), *bære.
«Det bær fram-etter*. «Det bær op«,
3: stiger ovad. »Det bær åt«, 3: det
stunder til. Jfr. »det bar laust», 3 : brpd
IM. »Det bar i hop med dejm«, 3 :
«feet blev til Slagsmaal". S. frem (om
Arbeide), mon(n)e(u, - ar). B. B. »Det
monar alt fram». »Nå la me mone på».
Jfr. aføottcere. S. langfomt, sagte
frem, sigge(ar), sige (— 3e^): ,3. in,
ut, unda’, ut-øve(r)» (dv. *inseg, utsegpl,
om fisken) ; sine — sejn), *lone (lune),
ar, mare(ar), kr? (— krau, kråe, o ;
«kryde») ; *rutle (rusle), kræke, e — krak,
h. kræket} e), skride, starve(ar), stauke
(ar). «Best som dæ’ sejg, så stod dæ’
stil». »D’æ’ knappaste, dæ sige fram».
Jfr. Glide og Sagte. Langfomt frem
stridende, *sigande. Langt fremflrcben
Vlere, lide : «det lid med slåtten, m.
kokningi». S. frem faa smaat, tusle
(ar); (f. stcrrkt frem, — gaa med store
Skridt), rampe(ar). S. fremad i store
Flokke, strøjme (-de). S. paa Is, Sne,
rænne (— ran), oftere renne (-de), r. seg,
skride (sklie), skrejde seg (-de), løjpe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
