Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Sinceritet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
706 Oiuosritst — BiuuoBitet.
Sinceritet (f. S. Karakterens), rendet, vil-
r. /fr. Oprigtighed.
Sind, sin’, n., hug, m., mans-h., hovud, n
(«etter ejns h.c), håt’, m.; (Tanke, Minde),
gje(e’), n. («det gjek meg or gje’e(t>
el. «g. m. *orgjetes«, o: det gik mig af
Tanker); (Behag), gjete, n., gjetna’, m.
(»*gjære ejn til gjetes el. til gjetna’s, o :
*til lags; jfr. Tilftas); (Lyst, Attraa),
sin’, givna’, m. (»*ha sin til*); (Stem
ning), mod, n. (*»ha ejt godt mod<r, «ha
mod på«); jfr. Gemyt, Hum^r. S., op-
Vfftt, føre, n. «Han var komen i ejt
stygt fere*. S., som let kan paavirkes,
tykkje, n. Jfr. gølfomljeb^ I sit stille
S., i hjartat, løjnleg. I Sinde, *i sinne.
I ©tttbc have, tænkjesegtil(-te). Til
Sinds, hug-lyndt. Jfr. Sindet. Haard
i ©tttbct, *skarp-lyndt. gæftC sig i S.,
sitje i ejn. «Det sat i meg ændå«, o :
jeg havde ikke glemt det".
Sindal (Cindal, Zendali), taft (tej).
Sindbillede (paa), billed, likning, f. el.
liknelse, n. (?).
Sittbc (Gang), sin, n. »Ejtsin’«. «Nåkot
(o) sine. Sammensat bare *-sinne : *noken
sinne, *ejnkvan-sinne (ett el. anden Gang),
*andre-sinne (til andre Tider). Gl. n.
sinn. (Gang) heter og sæn’(e), men bare
i l»l^en6e ordlag: "°i BZen’, o: ftaa en
Gang; *omsæn, o: efter^aanben. »Ejn
i sæm. «Nåkot om sæn«, 3: lidt efter
lidt.
Sindelag, sin’, n., sinne-lag, n.; hug, IN.,
h.-lag, n.; Iviine (Fr. B.), lynde, n.,
*hug-1., zivna’, ni., hjarte, n., kynne, n.
(sy. kynne, ©tttb); kynde, n. Mk.
*ukyn6e, n., o: Vanart, Fordcervelse.
Sy. okynne. Jfr. Gemyt. (3lnlceg), to,
n., ty, n. »Eg såg snart, kvat to (el. ty)
som var i hånome(o).
Sinder (Hammerstjcrl), sinder, n. Gl. n.
sin6r.
Sindet, huga’, tya(d); jfr. ty, Sindelag;
(stemt, stikket), *sinna’, *op-lagd(u); jfr.
-lynd(t), -sint, -sinna’. Lång-sint el.
-sinna’, 3 : uforsonlig. Sy. lång-sint.
Brå-, god-, hug-, laus-, von6-lvn<l. Gl. n.
Ivn6r (dl^O-, godlyndr). Bv. lynt (glad-,
mislynt).
Sindig ( modsat §tbftg, overilet"), måte
halden, spa’k; tøjmeleg, *rådog, *f&re
tsenlit. Jfr. Rolig, Betcrnksom, Besindig.
S. tale, t. med *spækt (av spak), t.
*ine^ måte el. *m.-hald.
@ittbtgf}eb, varsomhet; jfr. spaklejk, m.,
måte, m., måte-hald, n. «Halde måte«.
*Måten er best låten».
Sindrig ( som har, el. som vidner om For
stand, Klogfiab, Opfindsomhed"), *lclyftiF,
»lclolc og klyftig, *sl^g. Jfr. Klog,
Klj^gtig.
Sindsbevcegelse, gir, ni. Jfr. Lidensiab.
Sindsforandring, hug-vending, f.
©ittbéfortitmttg, galenskap, m.; villelse.
Jfr. Sindssvaghed.
Sindslidelse, hug-sykje, f.
Siudsstemning (iscer hidsig), føre, n., lag,
n. Jfr. Sind, oprprt.
Sindsstyrke, hug-styrke, m. I.IN.
Sindssvag, dårleg, *galen. Jfr. Van
vittig.
Sindssygeasyl, dåre-hus, n., -kiste, f.; -ly
(H. D., efter Selmer); jfr. alders-ly,
barne-ly.
Sine ira et Studio, uten vild, uten mis
mon for el. mot. Til »vild« jfr. Partisk
hed. Mk. *gjære mismon», 3 : t)ære
partijl".
Sinekure (eg. uden Sorg, Omsorg), æmbed
uten arbejd, vellønnet hvile, sove-post
(H. P
. S.), sorgløse (I^m.), latmanz
syssel (I^m.), latnianL-Nnidecl (O. V.),
-stilling. Sy. latmanssysla. Med tanke
nærmest på de gode intækter : fet æmbed.
Singleton (eneste Kort paa Haanden), ene
sitter (H. P
. S.). Jfr. ejnstd’ing, m., 3 :
enestaaende Ting el. Pers., og ejntakje,
n., 3: Ting, Bboraf man kun har eet
Exemftlar".
SingrflN (t. Singrun), vinter-gr&nt. Molb.
Singularist, særling, *raring, ejn-steing, m.
Singalarinm, sær-middel, -råd, *fram-ifrå
råd? (mot en vis sykdom).
©tttgitlter, se Smgulcrr.
Singulcer, >lair, eneste, særegen, særdeles ;
underlig, «synderlig» (t. fonbetltdS), iøjne
fallende, påfallende (t. auffallend)^ *3^16
-fZenz6, (»3Ni3OM«), *B^2el<i-3Vnt, B^Zel6en.
Sinke (af sen), jfr. stakkar, larv, m.,
kjejv, in., tufs, m., sæling, m., fåme,
ni., styving, m. (byting, m.); ester
ligger.
Sinke (t. Zinke), «krum«horn Mold.), krok
norn? Jfr. Krum.
Sinke, hæl-jarn, n.
Sinke, sejnke(ar), mejne(ar), hæfte(e). Jfr.
Forsinke(lse). (Blive senere), seinke, sejn
kast (som et ur). Jfr. Retard-.
Sinke (fcelde ind t), *sinke (skrin, kiste).
Mk. *sinke-laft, f., -nåv(o), f. og -sag, f.
Sinkedus (eg. cinque et deux, i Tcerning
f|)il), tryk-sejsten (3 : -seksten). H. P
. S.
«Sinnoßcr, se Zinnober.
Sinombrelampe (sine-nmbra-fiampe),
skyggeløs lampe, s. *kåle (som ikke
kaster skygge). Kunde i * hete skugge
-I^3e.
Sinnositet, bue-formighet, *kroking, f.
(3: kroget Gang"), bugtet, kroket lag
(«Beskaffenhet»").
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
