Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Sideskive ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sideskive — Sigte. 703
•
•©tbeffitie, trjosk (trosk, m. m.), se RingVtkg.
Sideskud paa Stamme el. Gren, snejs, f.
Sidefting, hald-styng, m., side-s.
Sidevei, tvZer-stig, m.
Sidevceg: øverste ©tof i S., rafte-stok,
IN., skår-bi’t,- m. (o-ii).
Sidhed, sid», f.
©ibft (Adv.), *si(d)sl• , *sejnst, seinaste;
(Adj.), *si(d)3t(-e). ->*3. gangen, s. da
gen; på sit siste». Sidfte Dag, ende
dag, m. S. Del af Noget, etter-lo’t,
n. (m.). S. Stund, ende-stund. Sid
ften lege, kågge(o) ; give kåggen(o). Jfr.
kågge-barn, n., en meget ung Pers.
©te, sile (ar). Sv. sila. S. langsomt
as, sike, ar. (Dy. siking).
Sieklud (flattet af Håar), sile-hår (silar,
sirål).
Siekurv, tæ(g)je, f. (teje). Av tåg, f.,
Rodtrcrvl.
Sien,
Sierra, eg. 82g (3aug) ; tagget oserg-KZede.
Siesta (l. «esta, ni. dora, 6te Time, Mid
dllg), iniddags»3Vvn, lur, iniddags-l. el.
nvile.
Sieur, hærre, især grun-, gods-, lens-h.
Sifflere, pipe, pipe ut.
©tg, *seg. Seg ær ikke sjælden tilovers:
*dæ’ fæl’ seg, *kjæm seg, *hænde seg,
han stænd seg.
Sige (^tre ncevne), sZeg)e (-sa[gdej), kvæde,
e (med på, etter) (-kvad, kvædet, e).
Gl. n. kveda, tiltale ; krave. Sige flg
(angitte sig), sægjast (sæst, sast), latast,
kvædast (i formen ko’st, o : Ilvo6ost,
kvådost, o : ilnperf.). «Han ko’3t(oo)
ikkje ha’ vore’ der«. »Ho BZeg)33t (s«est)
være ræd». S. til, sZeg^e til (el. frå).
Jfr. Varsle. ©. til En, sægje ved (el.
med) nåkon. Det siger Intet, det sæ
gjar ikkje stort ; det kan ikkje vare (f.
varde). Gl. n. varda, hindre. Ja, det
kan man vel sige, *ja, sæg det då; ja,
sæg; ja sæg da. S. sin Mening rent
ttb om Noget (om Übehag.), ut-skile(i’),
ar (utskire). Passende at f., sægjande.
Sigende, ’^sZe^ing, e (3e^ing), SXg^ande, n.
SigilluM, Sigil, segl, HUvne-niNrke
(Molb.) ; våpen-ring ; trygde-tegn ? (o :
sikkerhets»-t.). LOCO sigilli, i stedet
for segl.
Signal, tegn, mærke (på avstand), varsel,
n., varsling, f., tilsigelse; forutsigelse.
Signalement, kænne-mærke (på en per
son), -tegn, kænnings-tegn (H. D.), kæn
nings-inZerker el. KZenne-tegning (H. P
.
S.). Det siste ær også brukt for Karllk
teristik.
Signalere, -nalifere, gi tegn, gi hær-rop
(løsen), sige til; opgive ens mærker,
kænne-m. S. sig, utmZerke sig.
Signaliferet (bestreden), omskreven, skil’
dret ; utmærket, mærkelig.
Signatur, påskrift, -skriv(n)ing, under
skrift (-skriv(n)ing) ; inZerlle, 1?olnsel1ie
(sv. forslag), påskrift, påtegning; under
skrift (o : det på- el. under-skrevne), un
derskrift og segl ; bruks-seddel.
Signe f,,eg. lcrge el. hjoelpe ved visse Ta
lemaader el, Seremonier"; «Icefe Sønner
for at fordrive Sygdom m. m."), *signe,
fæsse (e, -ar?) ; *gjære åt, *gjære etter
(bægge deler «ved hemmelig Kunst«),
kokle (u, -ar) ; (velsigne), *signe, *væl
signe; gøre kors over, *krosse ? Jfr.
Hexe.
Signeformular, fæs’(e), n.
Signekunst, *signing. Signekunfter ?ve,
linkle(u). Ov. *kokling. Gl. n. kukl,
Kogleri.
Signekvinde, -kjcerling, *åtgjærds-kjærring
(som og kan være »kvaksalver«, uten
bruk av «hemmelig kunst« ; jfr. *åtgjærds
kal’), fæsse-k. (jfr. fæsse-kal’), *rune-k.,
*signe-k.
Signe», ?siFninA potring(u’), f., kokling
(u), f.
Signer(?), potre-kal’(u), m.
Signere, tegne, mærke, påskrive, under
tegne, stemple, uaderskrive.
Signet, segl, lian6-3. (Meyer, H. P
. S.),
signete(ee), ( oftere"), *signét; tryk-segl,
sezl-tr^llller. H. P. S.
©igttiftfattøtt, mærkelse, mening, tyd(n)ing;
tidende, tilkænne-givelse, ytring ; kun
frelse, redegørelse, bud-skap (mk. f. e.
præsidentens i Amer. til kongressen). Jfr.
Indberetn., Melding.
SigNvr(e), hærre.
Signora, frue.
Signorina, «frøken».
Signum, tegn, mærke (som på en vare
•hoUt»).
©tgt (t. Sicht), fore-visning ; løpe-tid.
Kort S., kort løpe- el. betalings-tid.
SSeb S., ved forevisning (= a v^sta).
S.-Veirel, veksel med forevisning, mots.
Dato-V.
-sigt. ?or -,3igt» nar vi syn- el. -svnt i
t. sichtbar (o : s^n-lig), kurzsichtia, weits.,
scharfs. (Kort- el. nZer-svnt, lang-8.,
skarp-s.), men ikke i durchsichtig, 3 :
gennemsigtig (genneinsvnlig?), vor
sichtig, a: forsigtig (var, varsom, gl^g).
sfr. Hensigt (Hinsicht). Opsigt, Oversigt,
Indsigt. AIK. t. Sichtkorn, an den Ka
nonen", klen sichten, at sigte (ved sky
ting), nnnes e) nos HeM3ius.
Sigte (En for noget; anklage), HZere (-de
og te); sZekte (sikte; gl. n. sekta; )tr.
sekt, s., Skyld, BrM, 3ekr, strafflvldig) ;
*give 52K, skuide(ar), saks^e (-te), p-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
