Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Sceneforandring ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sceneforandring — Se. 693
skueplas’; tilje (Dr. Ros., H. D.): »Hol
bergs gamle tilje». «Tiljens ypperste
stykker*. I * ær tele(i), n. Gulv;
tilje, f. Fjoe’l, Brcet, Planke i Gulv el.
Vceg". (Sv. tilja, o: »golfplanka«). _S.
far en Begivenhed, skueplas’; ( i et
Skuespil, Optrin", t. Auftritt, uden Af
el. Tilgang af Personer), skue? (mk.
«3lia6^, n., o: Heftelse, Betragtn. og
skadar, o, o: Tilskuer), møte (B. B.);
(Optrin, übehagelig!, saasom t «huslig
Scene", «gibe Scener"), skue? forestil
ling, o : opstyr (Lm.), huskestue ? omsyn
(I>m.); jfr. Sftektakel. Jfr. Optog (Akt).
Staturfcene kunde da hete naturskue.
Sleite i S., nz>fsre? sætte i gang el.
(for avgjort at vække tanken om spil,
zkuezpil), sætte i spil? el. s. under spil?
sætte op (el. opsætte, oftest opzat, o:
sat i Scene), Morgenbl., Aftenbl. Dærav
opsætning (Morgenbl.) (sy. uppsatning),
o: stel el. tilstelling? opførelse?, o:
Iscenesettelse (»mise en scene*); (i)gang
sæt(n)ing.
Sceneforandring (Changement, nh Dekora
tion. n. Tableau, som Skuepladsen frem
stiller), billed-, stel-, skue-el. sted-skifte?
omsyn-s., idet skuet, skueplassen el. stedet
for det, som forestilles, skifter.
©cetteri, syn, utsyn ? omsyn, f. ? skue-land
skap. Jfr. Prospekt, Udsigt, Skue.
©Cettiff, på skueplassen^ S. Forestilling,
skuespil, forestilling på skueplassen. S.
Kunstner, skuespiller.
Scenografi (el. Skeno-), fjærnsyns-maleri,
f.-billed (o : »perspektivisk«), avstands-,
frastands-maleri (ell. -tegning).
Scepter, riks-stav (Lm., H. P
. S.), stav?
m., spir, konge-s. (Molb.). Sy. spira.
Gl. n. spira, Stilk, Rpr.
Sceptiler, Sceptist, se Sl-.
©d)ablottf se Skabelon.
©d)o6raff se Skaberak.
Schach, Schah, Ståk, konge ; konge-spillet.
Schachmat, inne-klæmt, inne-stængt, magt
st(j)ålen, over-vunnen ; død (mat, hebr.
=z ded ; Meyer) ; ness. død, d. e. mag
tesløs, *opgjæv(u), i * skår-fæste (så en
hverken kan komme fræm el. tilbake),
*tråtad(o), *avtråta’.
Schachre, se Skakre.
Schacht, se Skakt.
©djabiiot, den almægtige.
©ct(ofotf se Skafot.
©djalmci, se ©falmete.
Sd)tttuppe, slup, stor ro-båt, skips-båt, stor
jolle.
©djatnabc, se Chamade.
Scharivari, se Charivari.
Schatol sStatol), eg. skat-kiste, penge
skrin; skriver-skap.
Schattere, (at) skygge, give skygge; av.
skygge (o : »nuancere«). Molb.
Schattering, skyg(n)ing, avskyg(n)ing,
skygge-blanding, bruk av lys oss skygge,
overgang (fra farge til farge). Jfr. Nu
ance, -cere og -cering.
S(c)hav(w)l (persisk: eg. fin væv), kaste
tørklæ(de), tjæld, n. ?
©djeba, Schedula, sætel(e), m., blad, løst
b. Jfr. Seddel.
©dje^ cl. Slheik. (en) ældste; forstander,
\.uderhøveds-man (hos araberne).
©djetna, se Skema.
Scherif (arabisk), høvding el. 6rot, o:
emir. (Altså noget annet sen Sherif,
lan6s-6ornmer.
Schibolet, Skib—, kænne-ord el. -tegn;
også hær-rop. Jfr. Parole, Losen.
Schicht, lag, berg-, jord-lag, flo, f. (dærtil
*flo-lagd, -sæt, o : fat ; lagdannet el.
lagstrykende, H. P
. S.) ; dags-arbejd
(bergmans); (en) smælte (ismælte-ovnen);
ophåld, hvile, puste-rum.
©filane, se ©bilane.
S(ch)nurbart, nv-Lksess (H. P
. S.), bukke
skæg.
Schofel, «simpel», *ring, smålig, *klen,
*låk.
Schrot und Korn, ,W6issnet« (t. Sottyig*
keit), »metal-værdi<r ; sant værd, ægthet,
inhålds-fylle, godhet, *godlejk, *to, u. (f.),
kserne(-furhet).
©d)tøabrøn, se Efladron.
Schcefer (t. Schafer), får(e).hålder, får
inester (H. P. S.), sau-avler?
Schlkferi^StaM-?), sau-avl ; ældes(e)-sau’er ;
lale-nol6 (H. D., H. P
. S.), o: sau
håld? Jfr. Tillcegsdyr.
©cietttiftff, vit(en)skapelig ; vel-ordnet. Jfr.
Systematisk.
Scirokko, syd-øst-vind (i Ital.). Jfr.
©amum.
Scissur, rift, revne, kløft, sprække.
Scrophalaria nodosa, *lunge-rot. Også
*knub’-rot, su-rot, purke-rot, brun-rot.
Sørens.
Se, sjå (*ser — *såg — *Bet’). Jfr. (fe
efter noget, kige, vende pinene til"),
skåde(o), ar, *skygne (-de), *stire, *glose,
sslstte(v). ©c efter, *«M etter, Se efter
(lede), sjå etter, Se lcenge efter noget
(stunde, vente), «nast (-test), ©e sig for,
*sia seg føre. Se sig om, *sjå seg om,
sjå utøver, skygne (-de). Se omkring
sig i Forvirring el. Forflrcetkelfe, øne
l-i.e); jfr. ©titre vlldt. ©e paa Ens
Bedfte, sjå ejn te godes, Se til (Garn.
©;,are, Fcrlde), vetje(i’), ar. Dy. vetje, f.
Se til at, *s)3 te, *make, lage de’ så,
at —. Se til nteb, *sjå te’, I : ha til
syn, ©e ab, fe npie til, *^3 åt. ©e
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
