Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Sagnkreds ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
684 Sagnkreds — Sakrilegus.
sage f. (gl. n. doeini3a^a) ; *frå-sægn
Jfr. Saga. Mk. såge-bo’k, f., 0: Vog
med ©agn og Fortalt, i. S., gammelt
jfr. ej 3Ze^ande BaM el. 3a^e(o), o: er
Histor. som gaar fra Slcegt til Slcegt"
©agnfrebé, sagn- el. sægn-ring, IN.?
-vase, m.?, -floke, m. -gard, m. ?. Jfr
gard, m., o: Kjade, Kreds, Ring, som
*tan’-, *skjær-, fjæl’-gard (o : Vjergkjcrde)
Sagnsmand, såge(o)-man. jfr. Hjemmels
mand.
Sagslyldig ( det Modsatte af faglag"),
*saka’.
Sagsoge, søkje (-te), *sak-søkje. Sagfogt,
også in-kla^et. Mk. og *sækta’ (sikta1),
*sækting. Gl. n. (at) sekta; sekt, f.
Jfr. Beskylde.
Sagf?ger, *sak-søkjars.
Sagte 1. Adj. (om Luft, Veir), *spa’k,
*spakfængd, *ma’k; (Vind), le’n(i) ;
(Gang), *stil’; (RM. *låg. Som gaar
sagte, *taug. Jfr. Gaa. 2. Adv.. Sak
lege, *i ma’k (sv. : i mak, se Mag), *i
make («snakke, ro i make«); *spakt,
stil’t, taugt, (lempeligen), *lagom, *lågnt
(o). Bv. lagom. *Sagte ær mindre
ægte. Jfr. Sagtens. (Smaat), *så småt,
*små-, *spaklege, *spakt. »Små-gråte,
-hågge(o), -hue, -læ(je), -rope(ar), -springe*.
»Fare spaklege fram». »Han kjæm vel
fram, som kjøjrer i make. S. (lydlpst)
bevcrge, stille (-te): «stille seg in?, o:
liste sig ind. S. el. magelig fare frem,
tørme (y, -de). Gl. n. pyrma, o : staane.
S. gaa (nøle), sagge(ar), sigge(ar), sugge
(ar); jfr. *^an^e på katta(r).foten», «g^.
på tai». Jfr. Sple (nple). S. koge,
*sjode .(-saud), o : syde (virk. og uvirk.).
S. rpee ved, tæpe (-te), tøtte, v(-e).
Jfr. Trade sagte. S. tale, lcefe, pese, ar.
Sagtens, *fulla («det var f. så«), *nok’
(nog, nav), vel, altid. *Sagte ær min
dre ægte, efter nt. sagt (sacht). Jfr. Vist.
Sagtfcrrdig, *stil’-færdig, s.-fær(de)leg,
8.-farande, *s.-voren, *stil’ ; *spa’klyndt,
*s.-voren. Jfr. lin’-fær’leg, *lin’-før,
lågn(o); *granvar, gisent, Jfr. Svag,
Spagfcerdig, Sagtmodig, Lempelig.
Sagtmodig, *spa’k, lågn(o), le’n(i), *lin",
læmpeleg, god-kyndt, *små-fæld (mots.
*stor-f.), *tøjg, hug-mjuk (Lm.) ; sæve
le§(e)t sv. saflig. Sv. * ogs. saver. Gl.
n. sefast. Se ©agtne. S. ssredsomme
ligt) Mske., god-mænne, n. Gl. n. god
menni.
Sagtmodighed, luVlejk, m., læmpe, n. (og
,k.)> god-kynde, n,, god-lynde, n. ; mild
skap, in., milde, f., mildhug. Lin.
Sagtmcelt, *låg-mælt.
Sagtne, *stilne, stillast, spakne (B. B.),
*spakast, spækkjast; *gi(ve) seg, læggje
seg; lena3t(i), linnat ; 3Nva3t, e (gl. i
sefast), tagne, ar; *duse (-te), *dovm
Blone, ar, lågne(o) ; smække, ar ( 01
Vind og SMang"), *hævle på, ar (c
fagtne lidt); (give sig, om Vind og Vew
*make seg, makast, hævle, løgne(y
lågnast (av lågn, o); (om Storm ; Sy^
bom, Lidenstllb), davre, ar; (aftage
svene(i), ar, dvine, ar (om Smerte; jfi
Lindres), Dv. svening(i), f., dvining, 1
Sagtnes (gaa over, om Rus, Oftbrus
ning), sigre, ar, *sige av ; *gå av. ©agttt:
(gjøre sagtere), *hævle, lene(i), ar.
Sagtning (ester Storm, Uveir), dus, n.
dav(o), n., I^’e, n., Ia^n(o), f.; va’n, n
(S. i en Storm): »Det vart* ejt lite
van«. jfr. le’n(i), n., stans, n., 3paknin^
f.; løgning(y), f., tagning, f.
Sagvolder, in-stævnte. Sagvolder haref
ter klold. s»r også været dlUZ^t for Sag’
farger.
Sahara, Sara, Såta, eg. vidde; ørken,
sand-ørken, hej(d), sand-h., lyng-h. (lyng
mo), »hede«, sand-h. Jfr. Ørfert.
Sllillant, fræmspringende , *risande (jfr.
Rage); rammende, bitende, skærende
(vittighet).
©atnt, se Sankt.
SaisvN (l. satio), eg. så(n)ing, så-tid
(Meyer); årstid, år, tid, nNinliZ spi!le-2r
(o: sliue3pil-ar), drsn’- el. dade-tid, frukt
år, -tid. Sommer-, Vinter-S., s.-, v.
halvår. SaifvnberetMNg, markeds-tidend
(som avlives ved visse årstider). S. morte,,
stille »sæson«, stille tid? Nyt af S«
sonen, jfr. nyt av året.
Sakkade, stærkt ryk.
Sakkarin, sukker-æmne?
Sattarometer, Lukker-inaler (gradmåler for
sukkerets søthet).
Sakrament (Daab, Nadvere), eg. cd; hel
lig gærning (ikke «handling», t. Hand
lung); nåde-middel (el. -råd?), nåde
rejdskap. Lm. Jfr. Middel, Handling.
Sakramenta!, =tolff, hellig, højtidelig.
Satramentere, banne, skjænne (-te; nht
Ord"), *bråte(o), ar, *dure, *hurre. Jfr.
Buldre, Larme, ©t)?ie.
Sakrarium, eg. helligdommen; det aller
helligste (den inviede hostie el. kirke
brødet); hellig-gemme? Jfr. 3ftonftrattg.
3llkrativn, vielBe, inviel3e, viAsle (viZ3l), f.
Satrere, neili^e, vie, vi^e (-de),
salve ; danne, BV2er^e.
Sakrifice, -ficium, o6er, n., opalrelse,
ofring, f.
SakrilegittM, kirke-ran; vannelli^elLe (av
nellize tin^).
Sakrileg(us), kirke-tvv, nelii^dolnz-rsver
(klever), nellildalNs-skZenner, deili^-klLen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
