Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - R - Rive ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rode 669
Rive
i *, «men dette stMer sig ncermest til
bet t^bfle reiben". Mk.-. *rive ned, *r.
stad (o : vcette overende), *r. sundt (»søn
der«), r. i seg (o: fluge). *Rive brukes
og om rivende" Smerter (jfr. Flugt).
Se og Oprive. R. til sig (tåge i Moengde),
Gaupne. R. til Skade, *skam-rive.
R. af (afribbe el. -stryge), repe, i (rape,
ræpe, rape; sv. repa). R. (rage) bort
Lsv, Kviste llf Engen om Vaaren, *rø
(»rydje«, — rudde), rejnske, trøsje(y)
(— truste). R. «p, røskje(y). R. faM-
Men (i Hast), *maske i hop ; *råve(ar) i
hop, *rive i hop. R. iHaaret, røskje
(y), *lugge; (i Kjpdet), kvik-(i’) rive;
(i Semmerne) -Smerw), respe(i); (i Ncesen),
rine (— rejn). Let at rive, råven(o).
Som gjerne vil r., *levs2Nl(i). Rives
lsiaaes, brydes), rivast, dragast, takast.
Rivende (Afscetning), «flygande, *svint,
*fejende; i ejn fej, i ejn fur, m. Fejende
i* ær Vare adverb. Feje ær vel gjort
efter t. segen; men i * blir dog sagt
feje, om dette æn staves »fægje«.
Rive (s*«)/ rive, f.; (med lerntcrnder),
harke, f. R. at jcevne Ågeren med,
*krafse, f. Mk. resle-rive(i), o: grov R.
Dv. resle(i), 5: leselig rage, rive.
Rivejern, rasp, f. (potet-r.). Dy. at *raspe
og rasp, n., o: bet raspede.
River, Rivemand (§jH *rakar. Rivar i
* ær 1. l?aarbfjzfr Arbeider, 2. uvarsom
med fine Klceder".
Rivetand, rive-tind, m.
Rivning, Riven, gnidning, gneking(i), f.,
gnuring, f., riving, f., rev(i’), n., *sku
ring, 3krud’, n., "°ra3pinF. Re’v og
3iet(i), n., o: haardt Arbeide. R. i
Legemet (Flugt), rensle, n., n^(o), n.,
resping(i), f. Rivning i*ær — bet at
revne Drivne), og riving, f. ær „Sliden"
og NedblYdelse", men ikke — Gnidning.
Rizotom, rot-skærer.
Ro, ro, f.; fred, m.; (Hvile), *ro. Beglve
sig til Ro, *kvare seg, *kurre seg, *roe
seg. Bringe til Ro, lle6e(2i): roe(ar).
Komme til Rs, sta(6)ne. Gl. n. 3ta6na.
Sy. stadna, stanna. Slåa fig til Ro,
sta(d)e, ar ; være (-te) seg, *frede seg,
*hamne, roe seg. Jfr. Forblive (paa et
Sted). »Hadde 6e^ dserre vært seg der«.
Verre i R., være i sta(d)e. Jfr. stande
i st2(d), o: staa stille, have ftanbfet.
Ro, ot, ro (-dde); (fagte og jcrvnt), kare,
ar. Drive et. føre ved at ro, "ro. »Ro
datennejm«. «^c»se^op», 2: ro hpiere
mod Vinden; »ro seg opatter«, ester Af
drift at ro op til fin forrige Nlads.
Ro bagloengs, *hamle(ar), skote(u), ar
’ (skåte, o,’ ar). Mk. andøve (-de). dio
ved at ff»)be Aarerne fra sig, hamle,
skote? Skikket til at ro paa, r*d\
»Let’-, tun§-l^d’«. Mk. *rs(d)e, n., 2.
samtlige Starer, som fører til en Saab.
Gl. n. roesi. Stode paa Grnnd ved
at ro, *ro fram-pl. Stykke, som man
kan ro, ro-les, f. Vei el. Sinte at ro
i, ror, m., *båts-r., ror-må’t, n, Folk,
leiede til at ro, *ro(r)s-folk, -kar, -man,
Roet, *rod’ (av-, ut-, op-rod’), *roen.
Roendes Afstand fra Land (et Stenkast).
ror-må’t, n.
Roastbeef, halv-stekt okse-køt, halv-stek?
Robbe, Nlkn(e), n., kobbe, m., LZe’l(e), m.
Jfr. ©al.
Robe, lang-kjole, slæp-k.
Roborantia, styrke-råd el. -midler, styrk-
nings-m. ?
Robust, stærk, *hand-fast, kraftig, *staut,
*traust (kar). Jfr. Bomstcerk.
Rocquere, tårn-lejre, -bytte, -skifte, -flytte.
H. P. S.
Rod (paa Plante), rot, f.; (Ophav, Aarsag),
’"lot. Klynge af 9iøbber, røte,n. Mk.
*rot-spi’k, o: sp. (Stikke) av tøre(y)-rot
(tøre-flis); *rot-sle(de), jfr. Rygstpd; *rot
håg’(o), o: Jordstykke, der det er rod
pugget; *rot-mak’, Orm el. Larve, som
stader Roden paa visse Planter"; rot
iN3te, n., Grund at fcrste Roden i; ri’r
rot, f., R. med knudet el. ringvoxen Ved.
«R. fcrfte, *rste seg, r^ta3t. Gl. n,
roetazt. Redder staffe, røte. R. styde,
røte seg. I R. oefloffett, *røt’. JR.
lysnet, *rot-laus. IR. stor el. tyk,
*iot-3wi, -t^uk, -diger. Uden Rod, rot-
laus.
Rode ( Nfdeling i en Troft af Soldater",
t. Rotte), rote, f.; (Afdel. f. C. paa Vei,
t. Ruthe, Maal paa 5—6 Al.), *rote;
( Lcegd, Distrikt, fom.befj^rger en vis Ud
redsel, saasom at udruste en Soldat, at
opholde en Skole, at holde et Veistykke
vedlige og desl."), *rote, lægd, f. Mk.
*rote-man el. -mejster, o: 3iobeforftanber ;
*rote-3tolpe, nemlig pall rote
3tave(o), 2: Skolestue for en vis Rode.
Rode, at (oprive Jorden), rote(af), grave
(_ grov), påte(o), ar, spauke(ar); (robe
uordentl., vcrlte, omkaste), *rote, V2se(ar),
kare(ar); (som Svin), 3li3e(al), zvine(ar),
bauke(ar) (båke, o, buke); (føle), "dauke,
*da3me(o), *rote. Bv. d»ka. vv. rotar,
m.; rotal, o: smudsig. R. i Hy el.
Stråa (cebe begjærlig, om Dyr), mådde
(ar) (o). Av måd(o), n., smaat Affald
af H^ og Halm. di. i Våndet (kjcempe
med Velgerne, om Fartpi), *bauke.
«Robet op (omvceltet), *baukot. R. fig
ind i noget (blande sig i), tulle seg in i,
mængje seg i, læggje seg fram-i. Mk.
og vase sig in i. Jfr. Vlande.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
