Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P - Prunkende ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
630 Prunkende — Prædestination.
stase, bragle(ar), blage(ar), slunke
(«sjcelden"), brikje (-te), brækje (-te), skråme
(ar), gl. n. skråma (o : lyse), *ilare, d:
prunke med Flitterstas. Jfr. Bramme,
Prale, Prange, Glimre.
Prunkende, *brækjen, *drambsleg, pryde
leg, *grum, kjøjseleg (»køys.«). Jfr.
Pralende, Prcegtig, Pragtfuld.
Prunklss, *u-vand. Jfr. Tarvelig, Simpel.
Prunlstykke, *stas-stykke, pryde-værk, n.,
glimmer-stykke ? Jfr. Stads, Glimmer:
Pryd.
Prunkvoerelfe, stas-v., gla’s-ståve(o), f.;
*prunke-ståve.
Pruste ( &lcefe tgjennem Ncesen el. faa, at
Lceberne scrttes i en dirrende Bevcrgelfe",
om Dyr, n. s. fcrilften), frese (-te), fnøse
(— fnaus), sv. fnysa ; skjørpe (sky- ; -te ;
sv. * skorpa); snase(ar). Se Snøfte,
Fnyse. Prustende Lyd, skjerping, f.
(sky-), frøsing, f.
Sprutte, prute(ar), krite(ar), file(ar), gneke
(i ), ar. Uden at p., u-prutande.
Prutten (Adj.), spruten. Jfr. Smaalig,
Gnieragtig. (Subst.), pruting, f., gne
king(i), f. Mk. prute-mon, m., o : Noget,
som tan afpruttes. Sy. pmtmån.
Pryd, Prydelse, pryd (gl. n. Pr) 6i), pryde,
f., prv6na’, m., pvntin^, f., pynt, n.;
også 30’ine, f. (gl. n. somi). Vcere til
P
., pryde (-de), skrøjte (-te). Noget,
som er til P
., søme, f., vælsæmd, f.
Mk. vælsæmde-plag’ (e-e), Stasplag.
Pryde, *pryde, *skarte(ar). Jfr. Smykke,
Pynte, Udsy, Brodere; Udstjcere. Som
pryder, prydeleg, pynteleg. Prydet,
°!°prv6’, "°pynta’, *ut-3Nt’(e). Jfr. Pynte. i
Prygl (t. Prugel), 6Xn^3le, f., 633113, m., !
deke(i’), f., stråke(o), f., hud-s., stryk, i
m. (Fr. Bg.), håg’(o), n., myksle, f.,
mykje, f., hud-deke, f,, hyde, f., hy
ding, f., bank, n., smurning(u’), f., ju
ling, f. (B. B.), svålk(o), m. (H. Ibs.),
klåna’, m., lusing, f. Jfr. Dragt (Prygl).
2. (Person), svålk(o), m., lurk, m. (jfr.
Lømmel); 3. (en), 3V2l1<(o), m., lurk, m.,
kjæp’, m., stav, m., på’k, m.
%tæUnbatiu§, domherre, stiftsh. ; inne
haver av spræbendee.
Prcebende, præste-inkomst (årlig, av jorde
gods el. av prZesteli^ stiftelse). *Føde
råds-man og *føderåd el. *livaure, *fålge
(o), *håld(o), *kår, kunde høve godt om
Prcebendarius og Prcebende, når de (man)
vilde forstå ordene om føderåd til andre
æn netop til gårdens førre ejer, t. d. til
en præst (domherre), en »alskole« el. en
højskole-lærer (professor).
$ræceben(t)g, fortrin, for-rang, -sæte;
larnan6B-tilfXlle? lor-tilfNlle. H. P
. S.
P—ser, tidligere tilfeller, tidl. avgjø
relser (el. domme i samme Bp»rsina!, i
saker av samme slag). Jfr. Anteceden»
tier l-tser).
Prcrcedere, gå fore, gå l»rst («loran»), ha
forrang ; overgå.
Prcecept(um), forskrift; lærdom, lære-sæt
ning.
Prceceptor, lærer, lære-mester, huslærer,
opdrager.
Prceceptorat, lære-æmbed.
Prcrcipice, stup, flåg(o), n. (flag, n., o:
Bjergvceg"), av-grun, slu’k, n., ufs, f.,
brå’t(o), n., hamar, m., tvær-brat fjæl
(O. V.), *flåg-berg, *flåg-fjæl’. n. Brå
djup i * ær = nær-djup, tvær-d., o:
dyb nær ved Landet". Hærtil svarer
H. D.s brad-dyb, o: »som falder drat af«.
Sy. bråddjup.
Prcecipitant, *brå, *brå-huga’ (p : som har
for ine^en hast); *lramlu3, *hastig, *hast
modig. Jfr. og Fremfusende, Overilet,
Ilsindet. Übetcenksom.
Prcecipitan(t)s, ned-fal, ned-ras ; hastighet,
brå-skap, m., brå-hast, f., fræmfusenhet.
Prcecipitllt, bun-fal’ (botn-f.).
Prcrcipitation. se Pra?cipitan(t)s.
Proecipitere, falle til buns, bun-fælle;
synke til buns ; forhaste. Meyer. Jfr.
Forhaste; Overile.
Proecipuum (et), et forlot (H. P. S.), et
loilo<l (ved arveskifte). Meyer.
$ræciå, punktlig, nøje,*nøjen,*gløg’,*gran’,
*gransam,*gran-var, -*voren,*p1ænt, *nøje-
Prygle (t. prugeln), dængje(-de), jule (op), regnende; (i Vexler), uten løpedager,
ar, str)ulce op (—strauk), gi’ hå’g(o), n., Proecifere, skarp (»de«)te^ne (H. P. 8.),
bande(ar), hyde (-de), svålke(o), ar, mykje
(-te), smørje op (y), banke, gi juling, gi
smurning, *pryle ( Nyt Ord"), jule(ar),
palle(ar), luse, ar (eg. «rense for Utøi").
Jfr. Banke, Hudstryge. Jule til Gavns,
rundjule (B. B.); (i Sp^g), smørje med
hasle-fejt, n.
Prae (et), jfr. Fortrin, Fordel.
Proe-Adamitter, for- (før-)-adaminger? (for
adamitter hjælper ei stort).
Prle-antecessor, formans-forman (i et æm
bed). Meyer.
nøje opgive el. påvise.
Prlecisisn, eg. bortskæring (av det over
flødige); skarp opfatning (av begreper);
korthet, fynd (i uttrykket); *granskap,
punktlighet.
Prcedecessor, forman (i æmbed).
Prcedelineation, fortegning, »utkast«,
iilVnster.
Prcedesignere, utse (til Nmde6), Zetle til.
Prcedeftination, na6e-val (forut), utseelse
(til)? l»re-3k,pna’(x), IN, P
.s
llere, IZere om nao^eval.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
