Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P - Patron ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Patron — Paagyde 595
værne, værn og værner, men ej værning !
el. omværning. Jfr. Beskyttelse.
Patron (Beskytter), værje (*værje, værjar),
værn, forsvarer; velynder; forstander;
»skyts«helgen (værn-helgen?); kirkeherre,
kalsherre har kalsret, utnævner præ
sterne i et præstekal, kirke- patron
3akl«rer (patronus causce). Stjftig, NN
derlig P
., 1., u. *sælle. 2. krud-hylster
(i * hyltre, f. for hylster), lad-påse(o),
Lm.
patronOt, værje-mål, værn, forstanderskap,
tilsyn.
Patronatsret, værjemåls-ret ; kals-ret (til
præstekal, -gæld).
Patronesse, værje, værjar, _ velynder(ske).
Til værjar jfr. endelsen s,,inbe".
Patrsntaste, ladnings-påse(o), påse, løs
lomme (uten opgivelse av, hvortil), lad
nings- el. lade-taske (H. P
. S.), læder
gæmme(soldatens,til »patronerne«). Meyer.
PatroNyNtikNM. ætnavn; familie-navn (som
Skjoldunger, Knytlinger, av Skjold, Knut).
Plltrouille, omgående vakt, rund-vakt (H.
P
. S.), runde (runden).
Patrouillere, gere runde(n), gåre nysse
vakt, nysfærd (efter H. D.). Jfr. Speide,
-der, 3tefognofcere.
Patte (Brystvorte), patte, m., pappe, in.,
tatte, in. (tisse, f.), brjost, n. ; (Kv-),
spæne, in. (gl. n. speni, sy. spene). Sy*.
pappe. Efter lat. papilla. Moder, fom
giver P
., såg(o)-mor, f.
Patte, at, suge (-saug); (om Lam), tikse(ar).
Jfr. Gramse. Patte labe, *give suge,
s»j(gj)e ("gde (Lammene), me(d)re(ar).
Jfr. SDief
Pattebarn, =gtttt, suge-barn, n., såg(o)-barn.
ung-barn (unge-badn) ; rejv-unge. Lm.
$atte&øgfe, tåte, f.
battle (t. Pauke), kedel-tromme (Molb.),
skål-tromme. O. V.
Paulun (n. s. Paulun, fr. pavillon), »telt«,
(*tjæld, n.), hytte; lysthus (i skikkelse
av telt).
Pauperisme, *armod, f. (sv. armod), *ar
-1N06360M, usæle, f., fattigdom (jfr. For
armelse); fattig-stel (-»væsen«). Dertil
*armods-folk, -man.
PllUperistisi, jfr. *armodsam, *armodsleg.
Pause, ophåld, hvile, afbrytelse, stans, stil
stand, stille, stilhet, tågn(o), f., puste
rum; hvile-tegn. Jfr. O|)bolb.
Pausere, hvile, stanse, puste; (i 2Jhtft!en),
tie.
Pauvre, fattig. P
. honteux, ærekær fat
tig, blyg (2: undselig), *varlåten husarm,
Pave, *pave. Mk. pave-deme, n., pave
tru, f., 3: ben fatboltle T.
Pavement, tavlet, rutet, gulv (især av sten
plater).
Pavillon (1. papilio, Sommerfugl), Telt,
tjæld, n. (?) («v. tMll), lysthus, hage
stue (med rundt tak) ; side-bygning ; kup
pel-bygn., hjælmtak-bygn. ; nag’ (3v.
flagg el. flagga, n. 3. og t. Flagge), H.
P. S. : lyst-hus, lyst-hal, sommer-hal,
telt-hus, -bygning; flej-hal, -bygn.
Pax, fred.
Paa, *på, *å. Jfr. Op W*- På landet,
sjeen. På enden el. å ende. På sida
el. å sida. Midt på dagen el. ad. Ha
len på hesten, feterne på fuglom (d: for
eneformen, genit.). D’er inkje lyte på
de)m. Kome på gang, på rækster. Stande
på hal’, på skå, på skakke. Gange på
e) von, på uvissa. På vår vis, på tysk.
Være il’, rejd på nåkon(o). Snu på seg.
Ser det på leten(i). Kjænner dejm på
målet. Dej er like på høgd, på let(i),
våkster(o). Stok på tie alner. Fisk på
tolv inZerlcer. Mk. "°pa længe, o : Paa
lang Tid; *på nyt, *på tvært.
$aaJjegijttbe, jfr. Seg^nbe.
$aa6eraaie sig, på-kalle.
Paabud, på-båd(o), n. Lm.
Paabyrde, *læggje på.
s)Sttabragcf drage over? (en), utsætte for,
valde, *avle, fere på, over. P
. fig, også
få på sig, fere over sig.
Paafalde (©lræf, ©tygb.), komme på, K.
over; synes rart, s. underligt, *undrast
på. Paafaldende (t. auffallenb), rar,
underlig, mærkelig, sær, iøjne-fallende.
Jfr. Di>figt(fcceff.). Det var mig p., *det
ra’k meg.
Paafordre, *krævje, påkræve. Molb.
Paafund, påfund, n., Lm. ; (gnbfalb, Nyk
fer), vizdsende, n. (gl. n. visbending,
Vink, Tegn), mæte-gildring, f.; (fcef^nberl.
Skik el. ©eremoni), vipre, f., vavring, f.
(jfr. Svoeve, Ustadig), *slæng, m. (sleng) ;
spel(e’), n., stre’k(i), n., hug-skåt(o), n.,
nu3-3vev(i); (List, Puds), vele, f. P
.,
fottroebcltge, mejn-bragd, f. i^., Itjftigt,
gire, l. (fl. giror). P
., snedige, ræve
strek(e-i), n. Jfr. Rcenker. P
., unyt
tige, u-bragd, 1., tas(o), n. Jfr. Taver;
Forftg, Kludre. P
. for at vildlede el.
forvirre, gåte. l. Jfr. Foregwgling,
Mystifikation. Fuld af lystige P<, *gi
ren, *girog; (Person), gire-kop’, m.
Paaftrt, *på-havd, Lm.
Paagjcelde, vedrere, komme ved, gælde,
gå ut på.
Paagjoeldende, vedkommende, (den) om-
spurte.
Paagribe, sætje, s. fast, ta(ge), fange.
«’lvven er sæt», o: ær tågen (tat). Jfr.
Arrestere.
Paagyde, *hælle(e) på, *ause på, *ha på,
*late pa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
