Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P - Passe ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Passe — Pastelmaleri 593
*måte til. «Han måtar til, når folket
gjæng ut«. P
. sammen (f. E. om
forskjell. Mad), sam-stavast, -stævjast,
sam-sure(ar). P
. sig, *vare seg. P
. (Paa)
sig selv, hotre(u) seg(ar), skj^jte seg
s^sl(v). Jfr. Sliøtte fiss. P
. op (vare
til Tjeneste), gå ærend for, r^kte(al)?:
(for at faa fat paa), *lure på, sitje etter,
gjæte pa (-te), *gisle etter. Jfr. Speide,
Lure. P
. Maaden : kunne passe M.
(mell. at tåge for meget og for libet),
have hande-hov, n. P
. nogCttlcbCø
(ligne, ncerme sig noget), stævje, ar
(stevje). Ikke passet sammen, *u-samd.
Ting, som ikke p. til sit Sted, uheve, n.
»asse (i Kortspil), tie, sitte over (H. P. S.),
la’ gå.
!asselig, måteleg, måtsam, måta’ ; jfr.
Passende. P
. at have i Haanden,
handheveleg. (Adv.), *lagom, *måta.
«Måta stor*.
tøåfeligljeb (Orden), horv, n., heve, n.,
hov, n.
tøéfement, se Possem.
vassende (bekvem, stikket), _ skapleg ; lage
leg, måta’,-*pas’ (tneft i: *så pas; jfr.
så måta, o : saa omtrent); horvande (Lm.),
*ret (*i r. laget, o: t p. Grad, *på r.
staden) ; måtsam, mågeleg(o), passeleg,
ksellele^, måteleg, høveleg, rimeleg;
(bekvem, beleilig). *gjægn ; (vcerdig), some
leg, („oftere") sameleg, o:fj?mmeltg. P
.
og Upasf., *likt og ulikt, lest og fast.
Lidt mere end p., væl meket(y). Ikte
ganske p., van-høveleg. Noget, som er
ikte rigtig p., vanhøve, n. P
. godt
hinanden (om 9.egtefoll), hjonslege(e)
(3^0N31e3), P
. for M.ster, folkeleg, ty.
for en Mand, karsleg. P
. for et godt
Selstab, folkeleg. Jfr. Anstcendig. P
.
S3ør, ejn segls vind. Jfr. *mak el. mak
leg vind. P
. Forhold (Orden, rigtig
Stik), same, m. : skap, n. »D’er ikkje
nåkot skap med det«, o: det har ikte
nogen rigtig Art. P
. sinde (v«re til’
freds med), "same. «L^ samar de’«.
ty. gjpre, *måte, *høve, *råme. P
.
tJOere, gjægne (-de), *rime seg, *høve.
ty. at boere el. bruge blanbt Foll (f.
Ex. Kloeder), *man’-bær. P
. at gjetttage,
*opatter-havande, -takande. P
. at sidde,
gjøre, sitjande, gjærande. »I)er var ikkje
sitj., o: der burde man ikke sidde. P
.
at fpprge OM, spørjande(y), etter-spørj.
\a§\c-pavolt, hærbud, løpe-ord (som går
muntlig fra man til man).
ia§fe=partottt, hoved-nøkkel, »dirk« (tysk).
a»fc=port, vej-brev (Allen), rejse-pas. Jfr.
Pas, Leide.
tasser, passar, m.
’asfere (t. passieren), gå*fram-om («forbi ;
gå igennem; *kome kram, slæppe fram,
Collie (»ejn kjZem inkje øver fjorden føre
storin«) ; færdes ; hænde, tildrage sig,
*bære til, fore-falle, gå fot sig; bli ved
ta^et, tilztedes, gå uænset el. upåtalt,
finnes tåleleg (jfr. ®aa an); gælåe for
(f. e. for en rik man), gå for. P
. Xiben,
få ende på t., få t. til at gå; slite tiden.
SanfJelig at p.t u-lændt. H. L.
Passerseddel, tol-seddel.
Pasfervcrgt, minste vægt Cfom en ©ulbs
mynt maa have for at antages som fuld
vcegtig").
Passiar, *snak, n., *sval’, n., red, n., *røde,
f., 3pra’t, n. Jfr. språtog, o: fna!fom.
Se og Snak(le).
Passiare, språte, ar.
Passion (for), ov-hug, m., stor lyst, attrå,
trådom, m., længsel, gir, m., kærlighet,
forkærlighet ; lidelse, pinsel. Jfr. Liden-
ab"; Lidelse, Smerte.
Pllssionere sig for, la sig intage for el. av,
*huglæggje, *læggje elsk på, bli glad i.
Passioneret, intagen for el. mot, stor ven
el. fiende av, hater av, nidkær for mot.
Jfr. Lidenfiabelig.
Passionskoncert, ’Wlnfxt, faste-spel, faste
samspil ?
Passionsuge (Dimmelugen), d. stille uke,
o : uken fer påske.
Passiv, lidende; udeltagende, uvirksom;
tillatende, *viljelaus. ty. Mvdftand,
undlatende m., uvirksomhetens m. (idet
man virker mot ved ikke at virke for
tingen, el. tilmed lønlig stræver mot den),
stille motstand. Fr. H.
Passivgjcrld el. Passiva, skuld, f., gjæld,
f. (man har at betale), ut-gæld, mots.
in-gæld ? Jfr. Aktiv og Aktiva — Passiva.
PassiV-Handel, handel ved fremmede, n.
for fremmed regning (fremmed-h. ? mots.
egen- el. selv-h., ni. h. ved landets egne
folk og skip). Jfr. Sdtii^artbel.
Passiv-Inspiration, lidende (tillatende)
ingivelse el. *ingivna’, m.
Passivitet, uvirksomhet.
Passus, steg(i’), n., *feV(o: >fjed«) : (i
Bog), stykke, sted (skriftsted, lovsted).
Jfr. Skridt.
Paste (eg. Deig, sammenceltet el. -smeltet
Masse of Lak, Glas, ©ib§ m. m.). Kna’.
sten? dejg-sten? (jfr. kna-ost); gips-avtryk,
avstøp(n)ing (av kameer) ; frukt-saft (støpt
i form og tørket), forme-saft? Jfr. forme-
grøt.
Paftel, farge-dejg, tør-farge ; farge-stift (til
tør maling). (Stift, t. ©tift, o: brod1,
pig’). Male en pastel, m. med tør
farger.
«JJafteimaleri, krit-tegning (med sort- el.
rød-krit; tørfarge-mal»eri« el. fargedejgs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
