Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - O - Overdrivelse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Overdrivelse — Overgang. 579
-kulde, -møket(y); skam-dyr, -fejt, -stor;
ni-stire, -be(de) (»nidbidje«) ; naud-banne,
-god, -vakker; mejn-halde, -hard, -trængd,
-varm; ejn-stire, -tævle, trætte. Disse
forstavelser vækker dog ikke altid tanken
om noget galt el. misligt. Ov- f. e. er
ofte ros : Ov-mand, -stand. Jfr. Altfor.
Overdrivelse (t. Hbertreibung), f. E. i at
fortcelte, ofsing, f., gjøjsing, f., ofse, m.,
ovlæte, n., vannov, n. En O> (over
brebenSortcettvStygte), gjøjs, m., gjøjse,
f., gysje, f., drysje, f,, skrynje, f. Frll
O—r llfholde fig, hægde seg. Gl. n.
hegda, ordne.
Dtierbtjtte, over-dyne, 1., -sæng, f.
Overe, heje (o: rope hej !), være sejersalig,
*v. kaut, *v. kry. Jfr. Juble, Triumfere.
Overende, op-ende? (i likhet med*op-lo’t, u,
o: den øverste Del af en Ting", op
side, 1., o: Side, som vender opad);
(Adv.), ret-op, lod-ret, op; *i kol’. Jfr.
Omkuld. Reife overende, r. op. Slåa,
kjyre, ride 0., slå osv. i kol’.
Overens (t. überein) brukes sammen med
ordene komme og stemme. O. komme
(forliges), høve (-de), sæmje (— samde),
oftere sæmjast, enes, *kome utav det.
Komme 0. om, jfr. enes om, I: avtale,
bli forlikt om, bli enige om, *værde(e)
samstelte el. samhældige el. samrådde
el. samde om. Jfr. Harmonere. Mk. av
tala’ ær = aftalt, vedtaget; avtald ær
6Zeriinot fraraadet, av *tælje av. Let at
komme 0. med, *grej.
DtierenéføOtmett, *samråd, *samd.
Overenskomst (t. Nbereinkunft, holl. over
eenkomst), av-tal, n., -tale, f. (og m.),
samråd, l. (også H. D., Molb.), sæmje,
f., samspil, samsvar? sæt’, m. (gl. n.
sætt); forlik, n. Nyt Ord". Likeså
forlikast, o: komme overens.
Dwerenéftemme, samsvare, 3V2le(al), sam
stavast, sam-stævjast(e), sam-lyde, -klinge,
sæmje — samde). Jfr. Passe. Tingene
ær*samlaga’, personerne *samråd. Over
ettSftemmettbe, svarende, tilsvarende,
samklingende, sam-høveleg, *sam-kjøm.
O. Med, i samklang med, svarende til,
efter (loven, avtalen).
£)t>erettéfietttlttelfef jfr. sam-stævje, f., sam
menhæng, sam-lyd, sam-klang, svar?
sa’m, n., sam-høve, n., sam-kj-øme, n.
I O. med, i medfør av. Jfr. Harmoni;
Konsekvens. I O. bringe, samlage(ar),
høve i hop (-de), sæmje (-samde), få til
at svare el. passe, samføre (-de).
Overfald, over-fal’, n. grit for 0., fredt
(gl. n. fritt), mots.: er ufredt. Udsllt
for O«, *fredlaus, *u-fredog; *(d’er)
ufredt.
Overfalde, komme over, på (om uvejr,
natten m. m.) ; kaste sig over, gå pa,
ta på; *falle øver. O—N, øver-fallen.
Døerfarelfe (Seftgtigelfe), aver-fær(d), f.,
over-faring? Jfr. SSeftgt.
Overfart, øver-fær(d), y, ever-far, n., #ver
gang, m. Gl. n. yfirferd.
Overstade, trø’m, m. (tram, trum’, tram,
træm, e), va(t)s-tråm (Vandstorpe), sjøa
trøm. T. Merflache.
DUcrflobift, grund (Lm.), laus (Lm.), fla’t
(Lm.); (Pers.), laus-tænkt (Lm.) ; (Tanke),
grunMænkt (Lm.). Molb. finner, og ined
rette, formen overfladelig den rigtigste
efter Analogien i vort Sprog", næmlig
fræmfor overstadig, som Treschow har,
og overfladisk.
Overflod (t. ft&erftuf}), over-fylle, nøgd,
f., rikdom, m., *god råd (Lm.). «Den,
som gjøjmer i ns^di, Qan hæve i naudi».
Jfr. Overflpdighed.
Overflødig, mere (flere) æn nok, for meget
(f. mange), *rik, rikleg, *flu’s, *øver
fljotande (Lin.), *«ver-iul’, *raust, *6lu’z ;
utidig, *u-trængd, *i utrængsmal, -*måte.
Jfr. Ufornøben. »Riktfiske«, ,r. gåvor* ;
jfr. *vel råd på (det el. det). O. Gjer
ning, sjøl-vilskap, IN., sjøl-vild, f. (sjavil
skap, sjavile, sjævela. Nedenæs) Han
sik det 0. ( f. ©r,, Komplimenter el. ogsaa
det Modsatte"), jfr. *han fek til å smørje(y)
seg med.
Cfcerfføbtgen (i stor SHcengbe), *u-nåpe(t).
Dtterfiøbtgljeb, *god tid (på), no’g, in.,
nøgd, f., *go’ ra(6), mængde, rikdom;
jfr. "°ej Guds gåve, Guds gåvor (av —).
O&etfføte, jfr. kring-sætje, *k.-gange,
kringe(ar), kværve (-de); (hastig), kring-
renne.
Døerføber, se Xrcef, Setrcef.
Overfor, se £igeo»erfor. Molb. laster
dette Overfor (SigeOb.) som inkommet
«efter germanistist Brug i den nyeste
Tid", for at gengive d. t. gegeniiber.
Man ttlføier ogsaa det overflødige lige".
Dberfragt, jfr. Dberbcegt. Betale for
Dtoerbcegt", ni. på jærnvej, »damp«skip.
Overfratke, kjole, m., rejse-k. ; var-kofte(u),
f. I Hall. : vara-trøje, f.
Overfuld, ill. *smik’-ful’, *smikkende ful,
*brejd-ful’ ; *ever-ful’.
Overfnldftcrndig (Vevis), *flu’s, mere (flere)
æn nok.
O&erfttfe med ©fjcelb§orb, *hund-låte;
hejdre(ar). Eg. hcedre, altså spotvis.
Overfylde, sprængje (-de), åføre (-de), —
t. d. med drik.
DtterfljlbiUttfl, spræng, IN.
£)t)Crf^(bt, *for-stappa(d), «ver-ful’(y).
Dticrfjjrclfe (f. ®ic. paa et gcergefteb), «ver
sætning (y, e).
Overgang, «ver-gang(y), m.; vending, k.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
