Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N - Nys ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nys Nær 545
Mk. nyre-hus (nyrna-h.), o: den gulning,
Nyrerne ligge i; n.-mår(o), m,. o: Fedt,
som omgiver N.; n.-talg, f. — n.-mår.
n«3’(v). NI. (nios). 0:
«dunkelt Rygte", nysn, f., vitr(i’), vit
ring (»ta ejn v. om«), BNNv(e), IN., snoe,
f., tæv(e), m., tæft(e), f., tækr(e), m.,
o: Veir, Lugt; også «r«M. »Han fek
snoa av detc ; »han hadde fNNFet ejn
SNNV ut av det*; «e^n r»)k av det».
Jfr. Vink, Tegn, Spor. Faa N. om,
*n^re Wete(t); njosne ut (1.M.), fa tæfti
av, kjænne tækkjen av, *vere (vedre), o :
Sette, få tæven(e) av; *sperje, frætte,
*få lag på.
’Nyse, *njose (nys — naus — nase, o;
nyse, nys’). Gl. n. hnj<ssa.
Myseblomme, se Volverleie.
Nysen, njosing, f. (njesing, nysing), nå’s(o),
n. atøfalb Of Sft., njos-flage, f., nås-f.,
nys-æling, f.
Nyse-Rpllike (Achillea Ptarmica), kvit
koming, m.
Nysgjerrig (t. neugierig), *gaPen, *hiPen,
*tolliipen, *forviten, i’ (^,Bd^.), Bv. for
veten; *binesain, *bisnefu3, *binen, sjå
fus (jfr. Skuelysten), *fåtidsam (sy. fåti
sam), *firnesam, *fur(d)en, nyfiken; (flit*
tig til at spMge og fritte), *graven,
*gravsam, *grav-vi’s ; (begjcerlig efter Ny
heder), *ti6en<l.fus ; (som har sine Dine
overalt), skjå’m-ejgd. Sft., meget, sti’r
«Jgdvvet(i)-m«’kjen(y), vete-sjuk, *nase-vis,
brå-fåtid, brå-hip(p)en. Sft. Vlkre, undrast
pa, om, — hvad; undre seg på (»eg
undrast på, kvat dej tænkje»), *forvitnast
(gl. n. forvitna). Aderst n. vcrre, *018
-nast (asne). N. virre efter (at se, hMe,
vide), *kleje etter. N. l?be ifcer for at
fe, "Aane. N. stirre, "^lane. N. Be
tra9titing, bining, f., bisning, f., furding,
f. N. Stirren, *glaning, gaping, f.,
*koping, ko’p, n. N. Person, gapar, m.
(gape, f.), gla’n, in., glanar, m. (glane, f.), ’
312’m. m., kråke, f. N. og taabelig
Perf., fla’n, IN.. flane, f. N. Tilsinere:
Hob flf n. T., kop, n.
Jysgjerrighed (t. Neugier. Neugierde), «jre
klåe, m., *nase-k., ny-fikne, f., forvitne
(i’), f (gl- n. forvitni), fur(d)e, f., fysna,
f. (1.m.), o: Begjcerlighed", forviten
skap^’), F2pesic2p, m. Overdreven N.,
nasing, f. N., «tidig, skjægling, f.,
o: Skelen. Utidig og taabelig N.,
flaning, f. Med N. fe paa, *nrnast,
fur(d)e(ar), *glane (glane), *glåpe, *glåme,
*glose. Mk. forvitnast, o: bære om sig
for at fe, føre. N. voekkende, forvitne
leg(i’).
-ysle, nysje — nustej, pusle, små-p.,
*tusle.
,^ Nytaar, nv-kr. Mk. nvar3-2ftan, -dag,
-helg.
Nytte, nytte, f. (gl. n. nyt, f.), etter-sæt(e),
n. N., liden (eller ingen), ta-nvtte,
f. Tll Sft., *til nyttes, Til liden N.,
*til fa-nyttes. Det kom til N., *det
for vel. Han eiøt ikke N. for to Still.,
*han gjærer inkje pænings(e) gagn. Sft. —
Fornoielfe, jfr. »d’er korkje gagn elder
gaman« .
Nytte, at, *nytte, *tene(ar) te’; (hjcelpe,
forståa), ty (-66e). «Det tyr ikkje tik,
3 : det forsiaar ikke. Gl. u. t^a (t^a. H6a).
Nytttg, ny’t (gl. n. nytr), nyttog, nytleg.
Ltdet n., la-nvttix (lan^t). Gl. n. lan^tl.
(Bekvem, god at gribe til), whele^wk
leg, wlclen). Gl. n. toellile^r.
Sftæ (for 9tabe), ne(d)ar, f. (m.?). .Månen.
er i ne’ar«r.
Nceb, næb’, m. Jfr. *nibbe, f., 3: frent=
staaende Kant, og n^v, n., Spids. Mk.
næbbe, f., o: itben Kande tneb frem:
staaende Rende el. Tud; nZeddeBte6, o:
liden Ambolt med en tynd Spids paa
Siden; n.-tong, f.
Ncebbes, »nNdd2st.
Noebbesild lHorngjedde,’-fifl), nledbe-silH, f.,
horn-gjæle, f.
Nlelde (Urtica), nætle, f. (næsle, nasle,
nåtle, o, nåsle, o; sv. nåsla, sv. * nåtla,
nata), *brænne-n., ejter-n., brænne-nate,
b.-næte, e (-hæte, e, -hætte). Mk. *nætle
brænd, o: fbienbe af N.; n.-brusk, m.,
3 : Ntrldebufl, -klynge; n.-svi(6)e, m.
Noenie, lik-sang, grav-s., swge-kvad; vugge
vise; klage-gudinne ; lik-gudinne.
NwNNe, nænne (-te), *nænnast(e); (gibe),
timast, *time (t. seg). Kunde ikke
N. »t, jfr. »*hadde ikkje nærme« (til
det). V
Ncrnfom, *nænsam? *spar, *sparsam;
*mild, *lempeleg, overbærende; *liven.
Boere «., *livast (med).
Ncrr (i 9iær§eben), næme (nemme, ee,
nimme), *nærme, *nær (ne’r, ee, nere),
i nær-monum(u). (Adj.), *nær, nærleg;
jfr. gl. n. nålegr, nålægr. Noer til
(ncrsten ind paa, om Sted, Tid, Tal),
*mot : »Det lid mot hausten*. N. ved,
*ut-med, *at-med, nær-hændes(e), *nær
håndom, nær-mona(u’); (tæt henimod),
at-åt (»at-åt væggen», »at-åt ej femti år*).
Boere n. ved, halde på at, *vilje. ,Båten
vilde sekkje*; »Eg trudde, at huset
vilde 6Z?tte ned*. »Han vilde rejnt frjose
i hæ’l(e). Også *sp©ke t>re, etter : »det
s. føre, at hanry’kop«. Paa det Nler,
"°32 nær som. Ikke paa langt ttv *ikli^e
nær til (o : ikke ncrr saa meget), *ikhe
nåme nær. Jfr. Langtfra ikke. Mk. *5a
nær, o: noesten, meget ncer; *nalle’(o)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
