Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - Muldet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
522 Muldet — Mund.
aure, ar, 03 ate(ai), bestr^ Sneen med
Grus.
Mnldet, -myldt, -myld (laus-, svart-myldt) ;
( som bestaar af Muld"), *mold- (ikke
»mc)i6en). Jfr. 2Rulbagtig o^Muldblandet.
Muldgrube (at hente Jord af til Jord
blanding), mald-håle(o), f.
Mnldhob, mold-dunge, m.
2Rttlbjorb: sumpig Flade med sort M.,
mold-myr, f.
MuldllUMp, mold-ko’k, m.
Mnldmangel (M. paa ren Muldjord),
moldlejse, f.
Muldrig, *mold-rik.
Muldvarp Clalpa, n. f. Mulworp). Dyret
finnes næppe el. ikke i Norge og har
da intet norsk navn. Vår M. ær Lem-
mus amphibius (Jordrotte), vånd(o)
(vend, vand), m., *jord-vånd, *vasvånd),
mold-v., mold-bauk, vel ogsaa Mold
varp, hvilket sidste dog er et andet Dyr
(Talpa), som her i Landet er mindre
bekjendt".
Muldvarpeflind, jfr. det norske vånd
bauk, m., som og siges om jord-rottens
gang el. hule i jorden.
Mule («Lcebe paa Dyr"), mule,mM no’s(oo),
f., råt’(o), m., trant, m., gro’n ( med
tydeligt aaabent o"), f. GL n. gron
(fl. grånar). «Katten slejkje graninne*.
Mk. *stru’t, m., o: Snude, og tru’t, m.,
2: Snude, Flab.
Mulebunden, *mun-fatla’ : jfr. *mun-valen.
Mnlebprfter, ve^-nkr (ve6er-), n., vei-lcarn,
n., vejde-hår, v.-bust(er), f. Jfr. Knebels
bart. Se og Kattefijcrg.
Mulekurv (t. Maulkorb), jfr. Mundkurv.
MulepVfe (for Hest), skryt-påse(o), m.
Mulgedium alpiiinm, jfr. Sonchus alp.
9Rltl(!)t, bot, penge-b. M. betale, bote.
Muliytere, lægge i bdter (botlægge?).
Mullet, se Skimlet.
Mulm (tyk, m^rk Sky el. Taage), ho’m(u’),
BV. *6101, o: Myr): m.-graut, m., -lå’g(o),
m., o: Voedste af sammenpressede M.-.
-mark, f., -BQM2I(u), IN., o: Sommer
med mange M.; .-vise, m., o: M.-blomft.
multticev (Rubus Chamæmorus), se Multe
Multiplicere, fler-fålde(o), -fåldig-gere,
mangfåldigg«re(ikke: »for«mereel. »for«
flere el. «forcfoldige). Mk. *fjelge(ar),
o: gjere «fjelg — 3> «talrix.. og t^^l6e.
m., o: Mangde, Mangfoldighed. *I>l3
ær og = vidtlpftig, mangfoldig, Jfr.
Indviklet.
Multiplicitet, jfr. fjelde, m., fler-fåldighet.
Mots. Simplicitet, o: enfåld, enkelthet.
Multiplikande, flerfåldende, flerfåldelig
(som kan el. skal aelfalcleB, det f. tal);
gruntal, jfr. Kardinaltal.
Multiplikation, fler-fålding, mang-f mang
fåldig-gerelse. M—s Tavle, flerfaldings
tavle?, målene, f.
Multiplikator, flerfålder(o) ?
Multiplum, flerfåld el. mang(e)-f. H. D.
Mnltum — multa, i dybden — i vidden
(*dypt, f.). M., non multa, meget, ikke
mangt; litet, men godt.
Mumie, ter-lik? balsam-lik? Jfr. Balsamere.
Mumle, potre(u’), kviskre(ar), tjote — taut),
mulle(ar), motre(u’), male (— mol):
»dem niN’l m-i die, d: de ymter om
det; *muse, *musse, mysje — muste),
*!nul6le(»ie^ Blnainul6re<le paa en Salme»,
Asbj.), *hulle, *tralle, sese (-te), *sejde
(-de), umle(ar), emje(y) — uni6e), arne
(-de), *surre. Jfr. Ymte, Hviste, Sige
halvlM. Mumlende, *tjotande.
Mumlen, tjoting, f., potring(u), f., mul
ling ; (af Stemmer i det Fjerne), seging,
f. (av segje, o : snakke, ifær lcenge og tøv
ryftet); sol’, m, 01’,m., older, m., sog,
n., sej(d), m., tå’t(o), n., surl (B. 8.,
sv. 80ll), surring, f., såd(o), n., 0: Lyd
som af togende Vand. Jfr. Brusen,
Larm, StFi.
n. (31. n. I^m. Tusmprke), nume(u’), m., Mund. mun’,’ N!.; 0332 mut’, m. (i Tale
111. ko v(oo). n., hulcke, k., Ilave, m. til BMn; 6v. »mutte, 3: kysse); (spotvis),
jfr. ko’v(oo), n., tjukke, f., kave, m.
(sne-, vind-, regn-k.) ; (ajt^rfe), merker(y),
n., kål(o)-m. Mk. ho’m-bakke. Se Sky
banke over Havet. Man i^vns^re BV.
inuln, n., o: »tat samling af vattenan^or
i den lio^re lultkretzen». I^lal(o), f. ær
i * smaa, lldsftredte Skyer": målen(o),
«tyndstyet, plettet af smaa Skyer" ; mål
nast, trcrkle op med smaa Skyer".
Mulmfort ( sort som Natten"), jfr. kål(o)
-svart, -merk(y), bek(i’)-svart.
Malta, mange slag. Se Multum.
Multe (moden), molte, f. ; (umoden), niyre
bær, n. (sv. * mvrdar), nivle-lcart, m.,
korte(oo), f. vy. myrebær-blom, -lauv,
-mark. Mk. multe-6la’1(ao), n., o: Sted,
hvor M. gror (*6lo’l, Sted: *b«e1.6.: l
tv’t, m. (jfr. Snude). M.. fremstaaende,
tå’t, n,, råt’(o). «Gjære ta’t«, »g. rat»,
o : tilsftidse Munden, fiyde Lcrberne frem.
M., stor, kjæft, m. I lægre talebruk
også == mun’ m. M. paa Dyr, skry’t,
m. M.s Skttkelfe ( ftaa en Dyreart"),
munskap, m. 83ewe med Munden,
munse på, ar. Binde M. paa En,
klomse(u), *mål-binde. M. bruge, *gjære
kjæft, gi(ve) k., *gi vondt. Faa M.
rigtig paa Gang, "M munnen i malt
lag. Faa En til at holde M., jfr. «lyse
fred «vel(v) eM«. M. holde, *halde
munnen, Lade M. l?be, vselle (—val’):
»han sit og væl’«. Jfr. Sladre, Snakke.
Tale En efter M., *låte etter ein. Dy.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
