Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - Maalekar ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
498 Maalekar — Med.
kurrere. M. med Fingrene, spanne(ar).
vv. spanning, f. , avBpan’,f., o: Finger
maal. M. for Sygdom, *spanne,
*mæle. Maules : som kan m., målande.
Maalekar, mål-kjærald, n., mæle-kjær, n.,
-kjærald. Gl. n. mæliker.
SWoofefjee^ (til Kar, inbbenbtg), skånt, m.
MaalekUNst, mæle-kunst, m.
Maaler (Obmaaler), mælar, m. 3oxt>
maaler, *mæle-mejster.
Maalesnor, mæle-tråd, m.
Maaleftang, stång, f., mæle-stång, f.,
stængel, m.
Maalestok, mål-siok’, m.
Maaling (Oft-, Ud:), mål, n., mæling, f.
MaallSs. mål-laus; (stum), u-målog. Jfr.
klomsa’(u), mål-stålen(o), mål-bunden,
*mun-valen. Mk. og *mål-’halt, d : jcCttt
lende i Talen. Gl. n, limålugr. Sv. *
klumsen, o : *valen, lam af Frost. M.
gjøte, klome, u (ar), klomse(u), år. Mk.
lilom3e-dete(i), m., -korn, n., o: Middel
til at faa En til at tie. I SMg ogsaa
om Bestikkelse^ Trusel, LMe. Jfr. Be
stikkelse.
Maallstshed, måll^jse^ f., klome(u), m.,
klomsing, f.
Maalsmand.(TalsM-), måls-man.
Maalsnijd (snild i Tale, veltalende),
*let(ee)-mælt, *ord-hitten, *ord-vis’, o|:
stkker i at finde paslende Ord".
Maaltid. mål-tid, f. (ikke n.), mat-mål,
n., mål, n. (»e}t m. mat«), -vær(d), m.
(vor[d], vo’l) : «Morgon-, aftans-, kvæld-,
nat’-værd« ; «ejn kars vor’«, Madret for
en voxen Karl". Jfr. Davre. M., stort,
tæmbe(e), f. Bu-får(o)-tæmbe, Ved Hjem
fT^tningen fra en Scrter". M., som
man gaar Glip of, misse-mål, n. Af
fald el. Levninger as et M., bord-mål(o),
f. Tid lang nok til at holde M.,
*matlang ri(d), f. Det er et ttbrjjit M.,
som man har baaret hjem (laant el. tig
get), *han er ryr, ejn båren(o) vor(d).
Mellem Maaltiderne, *mål-imillom.
Mallltonde, mål-tunne^ f., stråk’(o), m.,
Btrap’(o), m.
Maane, måne, m. M. t>ojer — aftager,
m. monar — minkar. Mk. *væksande
m., mots. tværrande el. minkande m.
M. tommer fent op, *månen sit(-ter).
Tiden, da M. begynder at lyse, måne
tsendrin^le), f., Mba Nyet toendes". Tiden,
da ny M. ittbtræffet, måne-skifte, n.
M—s mprke Del (undertiden synlig kort
efter Nyet), mane-tN’l(e). n.
Maanebane, måne-skjej(d), n.?
Maaned, måna(d), m. ; oftest" måne. Mk.
månads-pengar, -ting, n. M—s ttbgottg,
måne-mot, n. *Månemot brukes og om
«Maanedsdagen derefter", om samme
Dag og Tid, som i forrige M." (for
veker siden?).
Maaneformig Figur, *måne.
Maaneformg>rkelfe, måne-merkje, n. (?).
Maanegaard, måne-gar(d), m.
Maanelys, et, måne-ljos, n. ; (Adj.), *måne
ljos, mots. *måne-møTk(y).
Maanering, jfr. 3ftaanegaarb.
Maanerude (BoihrycMum lunaria), mar:
løkel(y), m. (-nokjel, y). MariWkle(y), rc
ær dærimot Kjcrllingetand (Lotus corni
culatus).
Maanesyg, *måne-sjuk? {o: hvis sykdor.
hænger Bammen med månens gang). Jf:
*mæna-sykje, langvarig Syge, indvoi
tes tcerende Sygd.", og *mænast, skrantt
vantrives, plages med en langvari
Sygelissh." Jfr. I.unaticu3.
Maar (Musiela), mo’r(oo), m. (»mord«
mol, må’r, mar). Gl. n. morOr (margar
Maard (Maar), m&j, f.
Maafle, *må hænde, *kan h. «DH hav
alt gløjmt det må n.« Ja, m. be:
jfr. «du sægjer nåkot«(o).
Maatte, jfr. Matte.
Maatte (1. have Adhang til, Grund tiV
jfr. kan; (2. bære flyldig el. nM til
ljote (lyt — laut — låte’, o), *må, *få
(3. kunne antages, synes at vcere), *m§
Navneformen (infin^ finnes ikke i *
tnoaf!e maaga el. mega». Til 1.: »E
må ikkje sægje det«. «Det må han vel«
o: det kan han gjerne, «Det var s
nær, at ejn måtte sjå dtet», o : kunde \
det. Til 2. «Han må tåle(o) det«. «v«
måtte til«. «Det laut dunder». «Ha
fek el. laut gjære det«. «Han laut til«
o: maatte Me sig. Til 3. «Det m
være eM draum*. Jfr. Npdsage(s).
SJlc^Oltceté, ondskap, styg strek, kæltring-s.
*fante-str.
Med. V!, brukes i * oftere æn i dansk-n
nZeml. i st. for ved, hos, av, nærve
(ut-, at’-, in-med). «Ho er hejme me
forældrom*. «Eg skal ha ejn dalar me
(hjå, av) l>anom«, o. «Ejn dunge me
fisk«. «Utmed haugarne». «Være me
kyrkja». «Med dagen*. «Med somaren«
M. Barn, jfr. Frugtsommel. Hunde
er m. Hvalpe, *h. skal kvælpe. Koe
er M. Kalv, *k. er*tid. M. Gt, *brå(d)
uventet. Jfr. Pludselig. Hulde det m
En, *stå sig mot ejn, kjZeppast med eji
jfr. kappast, o: kavves med hinandel
Jfr. Hamle.
Med LWiaal, ©igte, gormaal; det, rna
meder til", Molb.), jfr. med^), f., 3
Med, Mcerke, hvorved man kan kjeni
et Steds Beliggenhet» eller gjenfinbe <
vist Punkt, iscer paa Spen. Jfr. 03 Me
= Mcrrke, Kjende" (Molb.). Dært
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
