Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - Manufakturbutik ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Manufakturbutik — Marionet. 491
(spinne-, vNv», IZerred3-), sløgde-værk?
(sy. sløjd-værk), værk-hus? ty-værkstad?
ty-værknad(s-hus) ? *vævar-hus, *spinnar
hus (?, o: Fabrik for Vcevning; ©pins
deri), spinne-vZerK (H. P
. S.). Fllbrik
skulde da hete liarniner-vserk, efter bruket
av hammer og ild, hvad dog nok ikke
altid følger med ordet Fabrik, som nu
ikke alene siges om værksted med Ild
og Hammer", men gaaen over til
at omfatte begge Slags Virksomhet,"
(J. L.) og altså brukes også for Manu
faktur (Kloede-, Papirfabrik). I sammen
zZetnin^er kunde vel og spinne- el. spune
brukes for det længre spinneværk- : spin
varer, spune-handel. Jfr. Industri;
Fabrik.
MllNUfakturbutik, klæde-bu(d) (H. D.),
-hal’. H. D.
Manufakturgren, sløgd, f.?
Manufakturhandler-Laug, klæde - bolag.
H. D., Secher.
MaNUfakturist, tøj-virker?; værk-ejer (som
og vil kunne detv6e fabrikant).
Manufakturoare(r), (ifcer) vseve6e varer og
tøjer; værks-vare (ikke håndværks- el.
husflits-). Ordet vil og kunne omfatte
jja&riføare. I bægge tilfeller siges det
om, hvad som ær tilvirket i det store og
med gang- el. driv-værk (Mastiner).
Manumission, fri-givelse, løs-latelse.
Mann propria, egen-hændig, med egen
hånd.
Manuskript, hånd-skrift; håndskrevet ar
bejd, bok.
Manus mortna, jfr. Main morte.
Manustupration, selv-smittelse.
SJJanøtttC (-oeuv), hånd-grep, kunst-grep,
fræmgangs-måte ; (hær)-øvelse, -sving
(n)ing, våpen-øvelse (H. D.), (skips)
vending, -svingning.
Manstvrere, gøre vending, sving(n)ing,
rørelse, foretage hær- el. skips-øvelser,
-vendinger; gå (så el. så) fræm, lirke,
stelle. Jfr. Haandtere, Behandle.
Mappe, drev-taBke, Bkrist’t. (H. P
. S.),
brev-bind?, omslag; kort, land-k. Taske
i * ær en pung. Jfr. Portefeuille.
WlapptXt, tegne. Jfr. Nidse.
SJlappjSX (-eur), kort-tegner.
Mar, i gl. d. ogsaa Moer (gl. n. marr,
t. Meer, lat. mare), sjø, nav. I dansk
og i * finnes mar bare i sammensatte
ord (*lnar-dakke, -flo, -halm, -lauk,
taum).
ffllaxttfiut, munk, hellig man, helgen (øster
landsk) ; helgen-bosted (helst et helligt
gravsted).
Maraude, -rode, jfr. Mmattet.
Marbakke (ogsaa Strandbakke), mar-bakke,
IN., mar-ald, m., o: stoerkere Skraaning
langsmed Strandbreddene strax neden
for @bbemaalet" ; marælde-bråt(o),o n.,
mårælde-bakke, o (mol-bakke, m.-bråt, o,
m.-rejne). I færskva(t)n kalles det mær
rejn, -rejne, f., mør-bakke. Gl. n. mår
bakki, marreinsbakki.
Marchand, køpman.
Marchandere, *tinxe, *fale, prutes),
*kaup-slå.
Marchandiser, al(skens)-kræmmer (Meyer),
skrap-handler ? (som handler med brukte
klær, brukt indo og lign.) ; gammeltøjs
handlar. H. P
. S.
SKardje, se Marsch.
Mare (som rider), mare, f. (muru). Gl. n.
mara. Dy. *mare-reden (murure’en)t
Wiaxéfyal, se Marstalk.
Marehalm (af Mar- el. af Marie ? JElymus
arenarius), rug-gras, n., sand-rug, m.,
strand-rug, mal-rug »?«. Marhalm i *
ær Zostera marina, også kalt sjø-gras,
åle-gras, mar-lauk.
Marekat (t. Meerkatze), ape-kat.
Marekvinde, hav-frue.
Marelok (©amtnenfiltning i Råaret), tus’
tiZette, f., uiare-ris. H. Strøm, I^loib.
Maremmer, svovel-land (i Mellem-Italien,
av lat. maritima). Jfr. Malaria.
Wlaxttoxn, se Hex el. Kristtorn.
Margarin, se Stearin. Margarin-Smyr,
fet’-smør.
Marg(en), rand, f., rand, blad-r. (H. D.),
trø’m, m., bar(d), n., kanten av bladet.
Marginaler, ran6-lNXlknin^er el. -inNllc-
na(de)r?
Marhalm (Havbcendel, Zostera marina),
se Marehalm.
WiaxidQt, giftermål; bryllop.
SOJortng(a§ (Argyroliihus), se Glimmers^lv.
Mariehalm, se t?aii«m ve?-u?n. Jfr. og
Enger^de.
Marild («Soning, som viser sig i (Bøen,
naar man rprer i ben i MMket; ogsaa
om en lignende Lysning i raa Fift og
tildels i raaddent Troe"), ui2i>el6(o)
(^maui-el6, inuru-vZeliue, e). 3v. rnarele.
Det d. og sv. navn passer til mar, o :
S^, men de norske bedre til isl. maur
ildi. Efter I. A.
Marine. sjø-værn, -magt; flåte (orlogs-,
handels-). M. (med tilhørende Mand
skab), jfr. gl. n. skipaherr.
Marinemaler, sjø-maler?
Mariner, s^-inan, s^v2erns-lnan(ll.l’. S.),
sjø-hærsven, d : orlogs-matros.
Marius, skuin Kaker. H. P. S.
SJJJarionct, dukke (do-), tråd-d. (med rør
lige lemmer), dukke-man, halling-man,
lede-iuan (0. V.), led(d)e-dukke (Folkets
Avis); vii^e-I^3 person, dat. Jfr. Fjante,
Gliedermann, Mannekin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
