Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - Machina ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Machina — Madportion.
482
matyna, se Mastine.
Madjittotioit, se Mak.
Mad, ma’t, n. M., uren el. usund,
*u-åte, f. M., varm (fogt), mat-gjær(d),
f. (maggjær, magjær, mæggjær). Jfr.
*mangjel og *masting. »Korkje til brøds
el. maggjær», o : hverken til at bage el.
loge. Mel til at koge Mad af,
maggjær(d)s-mjøl. M., fom ikke tttættcr,
men kun voekker Madlysten (en Smule),
hunger-vækkje, f. M., som ikkefmager
el. ret vil glide ned, ær *koken, *kjøkjen
(Ky-). Jfr. K^Kje (-te), anstrcenge sig
for at fvcrlge noget, — kyngje (-de) og
kjørkje (-te ; ky-). Også *kjørkne (ky-),
have MKe for at svcelge. «Kjørkje i
seg maten*. Ko’k, n. ær Svoelg, Hals.
Liden Portion M., muse-bete, m. (i’).
Forsyne sig vel med M , magne seg.
M. lave, mat-iage seg, mat-rejde seg,
-stelle s., -yrkje s., *matrej(d)sle (seg?).
M. lave tillet vift SRooltib, *munde
(ar). Av *mund, n., Tidspunkt. M.
skaffe, mate, ar. »Han kan mejr sen
mate seg<r. Fisk til M., mat-fisk, m.
Oførroob af M., mat-råd, f. gørftjnittg
med M., mat-greje, f. Stor N?d for
M. (Vanfielighed for at ncere sig), mat
ban’, n. Omsorg for M., mat-su’t, f.,
mat-stræv, n. Lm. Jfr. Materialisme.
Gfter M. gal (yderst forsulten), *mat-ør.
Karrig paa M., *mat-sår. Jfr. Karrig.
Krcesen vaa M., *mat-vand, -gran’. Jfr.
Krcesen. Som 6eljøt>er megen M., mat
fræ’k(e), *mat-hæv, -gjær’, -møken(y),
mat-brå, o: graabig. Jfr. Graadig.
Madens Forbedring (F. i Kostholdet),
mat-dot, f. Noget, fom ffjflr M. brøtere,
mata(r)-drygje, f., -drygsle, f., -drygjing,
f. »Lang bi(d)ing er ingimatadrygjing*.
Med Hensyn til M., i mat-vægen(e), m.
Land el ©tab m. H. t. M., mat-land,
n. «M godt m.« Person m. H. t.
Behov of M., *mat-man. »Ejn liten
m.» Jfr. *matliten, o: smaatcerende.
Madam, jfr. mor (mor Olsen, Hansen).
SOtoboøb, bud, f., stab-bud, f,, bur, n.,
stabbur, n.; mat-ståve(o), f., mat-kammer
(Molb.), fate-bur. Molb. Jfr.<Stotf(e)fammer.
Maddik (Drm, Grcesorm, Kaalorm, In
sektlarve, Leverorm, Traadorm), mak, m.
(kjøt-, tre-, gras-, jord-, l^»le-m.), mark,
m., joe, m. ( scrdvanl. kun i Flt."): åme,
f.; igle, m. (o: Seberorm), være(e), m.;
kvejs, f. Egentl. madk, jfr. gl. n.
maékr. Sv. mask. M., ftør, i Slgrette
( anfet som Larve af ©farnßaéfen",
,>S:orbfbelen"), *mold-okse, *åker-kjætte,
*så-gylte. Mk. mak-ate, f., noget, som
er angrebet af M. ; makke-bøle (-bo’l),
n.; -hål’(o), n., -hus, -mat, m>, -ruge, f.,
o : runb Sandhob, frembragt af *fjøre
makken; m.-skrej(d), f., o: *budrag, n,
= bu-rejp, n. (sv. solvskred), eg. Orme
vandring, o : Hob af meget smaa Orme
fom stride frem i en lang og tcetstutte
Rcrkke". Dyret selv heter *skrej-mak
sv. narma3k. Mk. og makke-små’g(o)
n., o: Ormhuller i Trce; m.-smågei
(jfr. Trceorm); mak’-eten; makke-tid, f.
Made (give Maden i Munden), mate(ar)
(med Ske), møjkje (-te). Av mauk, n.,
2Jiabbcebj?e.
9flabførrOOb, mat-råd, f.
Madgryde, koke-gryte, f., *mangjels-gryte
maggjars- (matgjærds)-g., masti- (o : mat:
sti)-gryte.
Mading (-dd-), agn, n. (J. Lie), å’t, n.
bejte, f. Med M. forsyne, ægne, .
(-de). Dv. ægning, f. 2lfjolb el. Ind
toolbette of $iff (som ved §ummerfangft>
benyttet til M., sav, n.
Madkammeratfkab ?, matlag, n., mat-nøjte
n. Jfr. aSorbfelflab; Notert.
Madkjoer, *mat-hæppen, *-kjær, *-tidig-
Jfr. Mad.
Madkniv, junge, m. Bv. * junge, jonge
matkniv, m. Jfr. Bordkniv.
Madkrog (som er flink til at forsyne sig)
mat-krok, m. Jfr. *mat-raust. Se og
Madlyst. Hos Molb. i egentl. mening.
SWoblatJttittg, mat-stæl’(e), n., -laging, f.
-rejdsle, f., -gjær(d), f., -styr, n., man
gjel, m. (?), søj(d)ing, f. (sådning, o)
Mk. *mangjel-ause, -gryte. Hus til M.,
mat-ståve(o), f.
2Koblen3, jfr. mablø,
3){oblt)ft, skjæsse, f., mat-låst(o), m., mat=
hug, m., -hjarte, n., -lyst, f. SvM ha«
gob M., *mat-kjær, -hæppen, -raust
-tidig (mattiau) mat-vi’s, o : b^gtig ti!
at forsyne sig". Som har tabt M.
*mat-lej, -beten(i).
Madlsss, mat-laus, kost-tråten(o), kost-laus.
9)tabntouget, matlajse, f. Av *mat og
*bræst, *skort: mat-bræst(e), m., mat
skort, m. Jfr. Mangel.
9)cabinober, *mat-mor. Mk. *hom., henne
m. —om konen i huset. Dy. matmor-
Bkam, f., 2: Tegn til daarligt Kosthold
Madmofe (? islandsk Mos"), mat-ma3e(o)
m. )fr. 03 Isl. Mos.
MadNyttig, *mat-nNV, °>°mat-Bskjan6e, *mat
(iscer om Korn), *mat-s»r.
Madnyttighed, mat-vXI6, n.
Madolie, mat ol^e, l.
Madonna, e^. min frue; var frue; 6el
deilige jomfru; maria-diile^ : M.-Ansigt
var frue-anlet, maria-aniet.
Madpibe, vZelen6e, n.
Madportion for En, "°ma’t. "Der Btoc
5 matar pa dorget».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
