Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L - Leflebroder ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Leflebroder — Legislation.
452
Lefiebroder, jfr. tan3e-su’t, m., d: T?sef
ogeb, ©n, som lpber efter Pigerne";
tause-dil’, m.
Lefiekunft, 5e Koketten.
Lefielyst, flangse-lyst? flågse(o)-l.
Leflelyften, -kjoer, jfr. *gute-kjær. Jfr.
Kolet, Letfcrrdig; Letsindigt Menneste.
Lesten, -ri, fjål’(o), n., fjålling(o), f.,
flågs(o), n., tla3Bin3(<>), f., tlan^in^, f.
Jfr. Koletteri.
Sefletøg, jfr. *gute-galen. Se Koket.
Seg, leM, IN., spe’l, n.; (Lystighed, Dans),
lejk-stæmne, f.; (Instrument, Strengeleg),
spel, n.; -lejk (som lange-1.). L. Ofl ©tøt,
ra’s-magn, f., tur, m. Personen kalles
en *ture Bll3t. Sammenkomst til Leg og
Morskab, lejk-stæmne, f. Se ovenfor.
Som gaar med L., lejkleg. Jfr. Lystig,
Tilbfiielig til Leg, lejken, *lejksam.
Leg (Fiste-, t. Laich), rogn, f.
£egal, lovlig, *logleg, log-ret (Lm.), lov
formelig, lov-medhåldig, rets-gyldig ; lov
bunden, -fast, -grunnet, -gyldig, -hjemlet,
-ret, -skikket. Molb. Jfr. Lovmcessig.
Legal-Inspektion, lovlig syning (Molb.), 1.
syns»forret«ning.
Leglllisabel, som kan geres retsgyldig, kan
stadfestes ; lovtagelig ? log-takande ? (Efter
lovtagen, -tåken?).
Legalisation, lovlig stadfestelse, st. efter
loven, lovfestelse, -tagelse.
Legalisere, sætte lov-stempel på, g®re lov
el. rets-gyldigt ; lov-hjemle (H. D.), lov
liL-^re (H. P
. 5.. H. D.), lovtale)
(log-take, Lm.), -feste (Molb.), give
rets-kraft, stad-feste, slå fast. 8—l, jfr.
lovtalen.
Legalitet, lovlighet, lovgyldighet (Molb.),
lovhjemmel. H. D.
Legat, et, gave (ved siste vilje, «testament*),
gave-gods? gave-brev (oprette); gave
stiftelse el. gave-stol (H. P
. S. Han
kaller næmlig kapital for penge-stol el.
bare stol. Jfr. hoved-stol, et ældre navn
for kapital).
Legat, en, se ©efanbt. (Hos Romerne),
hærf»rer-ful’mægtig, stathålder-, lands
hevdings-medhjælp el. -hjælper; næst
f&rer, -hdvding (jfr. næstforman = vice
forman); (NU), sendeman (riks-).
Segotion, sendelse; sendelag, sendeferd.
Se ©efanbtjlab.
Legations-Raad, -Sekretoer, sendelags-råd,
-skriver, skriftfører i senderådet. H. D.
Legator, giver(en, av Legat ni.).
Legatportion, lod. H. D.
Lege, lejke(ar), 1. seg. 3pele(al), s. seg;
(spille paa Instrument), *spele; (om hastig
6ce»tenbe Bevcegelse), jfr. lejke ( om Hjul,
Axel"; «skaftet lejkar el. spelar i handi«);
(boble, hvirvle, f. Ex. om Nplger, togende
Vand), leike. Jfr. Spille. (More sig,
leve lystig), turkar): »t. jol, bryllaupc
(efterlat. durare »?», blive ved, holde ud).
2. Lege (om Fist, t. laichen), gyte (-te),
gjote — gaut), Fatte(ar?), tide (-de).
Se ©tybe. (Om Fugl), lejke(ar). Jfr.
tiurlejk, lejkfugl, m.
fiegefcolb, lejke-bal’, m., sop’, m.; (©lumpet*
skud), jfr. skyte-skive, kaste-kjæp’, m.
(eg. en ringe og uduelig Ting").
Segefiff, tid-fisk, m., gå’t-f. Jfr. %i% forn
gyder.
Legem(e) (eg. Lik-Ham), likam, m. (leker».
lekom, likom, n.), (oftest) krop, m. St.
lekamen. Også *liv. »Til l^v og sål«.
»Få nåkot i livet». »Take om 1.»
Legemefter, lejk-mejster, m., lejk-fugl, »:
lystig Karl".
Legemlig, likainle^, Kropsli3? sv. lekam
lig, kroppslig.
Legemsfeil, vank, n., skavank, m.; pejl,
m. (eg. Nrist, SprEkle, saasom i Tror").
Legemslrcrfter, likams-styrke, m.
Legemslyde, krop’-lyte, n., lyte, n.
Legemsstraf, lovbestemt, refsing, f.
Legemsstorrelfe, overnaturlig, jfr. Kolos.
Legemsøvelser, lekarnB-lejk, i (1.M.), lejk
stæmne, f. Jfr. Idrcrt, Gymnastik.
Legen, lejking, f.; (om Fifl), gå’t(o), n.,
gat’, m. Også den gytte rogn kalles
gå’t, n. Mk. tid-fisk, i>: F., som fanges
i Legetiden.
Legendarisk, 523» nelli^. H. P
. S.
Legendarium, helgen-bok, jærtegn-bok.
Legende (eg. noget til at lcrse), mynt-in
el. om-skrift; sagn, æventyr; helgen
historie el. -krønike; helgen-sagn (H. D.,
I60II,.): nelli3-823n (H. P. S., »for
helgen-[s.], som — efter H. P. 3. —
egentl. er en altfor tyskagtig form»),
kirke-sagn, H. D.
Legeplads. lejk-YM’(o), m, *lejkar-vål,
mara-stå(d), b, f. L. for Dyr (Parrings
fteb, iscrr for Hjort), re’d(i’)-star, m.
Leger, lejkar, m.
Segét, let, fri, utvungen, hændig ; letsindig,
*skjojte-laus ; letførdig. Jfr. giftig.
Legere, sende; give (ved gavebrev, altså
til ikke-arvinger); 2. = ligere (o : binde),
blande, tilsætte (med ringere metal). For
sætte er tysk, versetzen.
Legering, iblanckin^, tilsæt (-»sats»). Jfr.
Opsats.
Legestue, nu3ke-3we (*dusk, o: Fornpielse),
lejke-ståve(o)?
Legetsi, lejke. f.
Legion, hær, hærmagt (3000—6000 man
hos romerne). På gl. n. gengaves legio
med fvlki, n. og fylking, f.
Legislatio», lo^-sivinL (I<m.). lovstiftninL.
lovgivende magt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
