Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K - Kurér ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
434 Kurer Kurv,
•.
(sv. kura); 2. hvile, sove (jfr. *kur’,
*kvar, *kvNl, *kjør’, *kurre; gl. n.
kyrr: «Olav kyrre«); 3. bære mat, slåp;
nedsiagen. Kure seg, o: huke sig, gjøre
sig liden. Kure seg ihop, klynge fig
fommtn; (om Fugler», fætte fig til at
sove. Mk. kurre, bringe til Ro.
$nrér (Kourer, Kourrer), sende-bud; snar
bud (o: II"bud), brå-bod (1.M.), snar
løper (»hurtig«- og »il«- ær tysk). Ka
binetg=®., riks-bud. K.°Stib, snar-sejler ?
K__K Reise, sende-færd, H. D. (P. Claus
søn). Gl. n. sendiferd.
Kurere, helbrede, gjære åt, *g. god, *g.
ved, gøre ved (o: reparere), g. frisk,
gjære god atter, lækje (-te); (Såar),
grede (-de). Jfr. La?ge, Helbrede. K—t,
åt-gjord, m. fl., helbredet, *lækt, *grød’.
Kurfyrfte (t. Kur, literen, norfl kaare).
val(g)-drot? kår-drot?
Suriat, formelig. K.-Stil (Kancelli-,
Departements-St.), rets-skrivemåte, retlig
(jurid.) skrivem., æmbeds-stil. Molb.
Kurilllift, pave-ven el. -Ztrsever, pavelig
sinnet. Jfr. Klerikal.
Kurillliftifl, N»ipaveli3. H. P
. S., H. D.
&uriat=©temine, fælles-røst (dær flere sam
men bare har en røst).
Kurie, rådhus, stifts-hus; domstol, ret;
pave-stol.
SttriettJ, «jj(gf «nyfiken, *hipen; rar, un
derlig, mærkelig.
Kuriositet, nyfikne, f.; sjældenhet, mærke
lighet, se-værdighet, mærkværdighet ; sær
het, un6elli^net; BnulliBnet (H. P
. S.);
apeskap. I.M. K—ter, Kuriosa, sjælden
heter. Jfr. Nysgjerrighed ; Sjcelden.
Kurre (om Duer), *kurre, tut’re (Lm.).
Jfr. *kalle (om Ryper) og *kurle (om
kurrende el. rallende Lyd).
Kurre (^leielbaanb), kurre, f. K. paa
Traad, nokke-snu’r, m., *snar, n., snar
løkkje(y), f., -rukke, f., rang-løkkje, f.,
tvisme (tvejsme), f., tville, f. K—r
danne, *snurast, snure seg (ar), snare
seg, tville seg. Af K—r fuld. o: kur
tet, snaren, *snurot. Der kom K. paa
Traaden mell. dem, »det kom eM snur
på millom dejm.
Kurrende, omgangs-brev, jfr. bod(o’)
-stikke, f.
fittrrent=©frtft, sædvanlig, gængs (gjæn
geleg) skrift (små-s.).
gttrrifuUtm (vitae), levnets-løp, livsførelse,
levnet, liv.
Kurs, løp, omløp, vej (vZe’ss, e), lej(6),
f., sejl-led (H. D.), ret-ning (efter t.
Richtung?), styring (H. P
. S.), gang;
stævne, stæmne, f. (»sætte s. mot«, o :
St. mod). *BiLle i same stæmne-lej, f.,
Btl»ml>.kal6, n. Jfr. Retning. Holde K.,
halde lej(d)i. Stette lavere K., lej(d)e
av (-de), (føfiere), *bejte. K. tåge mod.
LtZevne, BtZemne (-de). Jfr. og Retning,
Luv, Luvart. 2. (Penge-, Papir-), Q*
pende el gældende) pris, markecl3-priF,
ni. på pNn^e-zlaA (-,,sort") mot pZen^e3l
el. på utenlandske veksler, statspapirer, ak
sier (lotbrev, u) osv. mot rede penger
penge-pris, -værd (veksel-, lotbrevs-).
mellem-gift?, d. e. det som »gives imel
lem«, når to ikke «bytter likt« el. «pari*
H. P
. S.: mellem-løp.
Kursberetning, kurs-tidende, pristidende
Kursdifference, kurs-mon, pris-m.? Jfr
Kurs.
Kursere, F2, vZere i omlsp, i (0W
Penge, Mynt), «ven mvnt ikke lier»
Kursforhold, Kur3-, pri3-3tiilinL? Ikr. For
hold (*nsve).
Kursiv : K. Skrift (hceldende, firaatliggend’
S., modsat Antiqva), bal-skritt? (av^Kal’
3 : hcrldende flraa), nZeIIe.S. ? ( Hcelde"stl.)
N2i-dokstaver? Ilr. 2: hcel
dende B.
S»tr§(iftC, pris-liste, -seddel, ni. når taleu
ær om prisen på pengeslag, aksier, stats
papir.
Kursorisk, uavbrut; løselig- K. Lcesninz
(eg. springende), løseligere, løsere (son
ikke avbrytes med ord- el. form-utlæg
geise osv.), mots. statarisk (eg. staaende)
grundigere, gløggere? (Snar-læsning og
Ben-i2esn.?)
Kursus (lat. cursus, LM, løp, skjej(d), n
(*renne-s.); skifte? (eg. vejen mell. e:
(skys-) skifte og et annet). *Skjejd se
1. Bane, Vei, 2. Søb, Fart, Veistykke
som man kan tilbagelcrgge i et Tra?
uden at hvile. K. i Skolen (Kund
fiabs-K.), Bkie^’. n. el. 5k01e.8k.? Jfr
sv. skede, n. , vagstyeke ; også om skole
«kursus» (nylig — 1873 — brukt on
avdelinger av latinskolen, hver på flen
klasser). H. P
. S.: IZere-lVp. Jfr. vZe66e
-levnetB-, over- og in-I»p. Fyrste, andr
K., jfr. Iste, 2den lære, skole el. skole
trin? 8.-3k^ej? (ell. bare) *3kjej. Fnld<
bragt aladem. K., lul’ en6t ak. lære
lære-år, -tid? «Begynne en lære«, »ful*
ende en lære«? Et K. i RegN., E«g.
et skjej, en skole, et skole-skjej i regn.
engelsk? «Kort, lang, toårig skole»?
Kurv, *korg (korj ; østl. *korv; gl. n
korfr, sy. korg), kjæsse, f. Jfr. *skryne
f. K. af Spaan el. tynde Treestiver
kaur-tZe^e, f., av "°kaure, m., o: Hj)Vle
flis. K., hei sg smal af fiettede Spa«
ner, kunt, m. (kunte). Sv. * kunt. K.
smal, skrulle, f. K. at bcere paa RyF
gen, kas’, m., kasse, f., tåge, m., skrinde
f. Bv. 3krin6a. o: ..Slcedekurv". Gl. N
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
