Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K - Konstabel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Konstabel — Konsulent. 411
Mk. stifte oprør, gøre opstand, sætte
sig op.
onstabel (eg. = Kontubernal, o: Med
lsgerende, Teltbroder, Staldbroder ?), (i
Artilleriet), fyrværker, fyr-man(H. P. S.);
grovskytter ; (i Politiet), gate-vakt; rets
tjener, -bysven (ældre navn på politi
betjent). H. P
. S. Jfr. Artilleri,
onftattt, fast, stadig, stående, vedvarende,
uavbrut.
nmftatere, godtgere ; klar-gøre, påvise,
stadfeste, slå fast, f. e. en kænsgærning,
gere handgripelig, soleklart, vitterligt.
snftflteriltg, stadfestelse m. m. Jfr.
Konstatere.
«ttfteWation, stjærne-stilling, -billed; Lam
stilling; samstand?
internation, gru, rædsel, rædhug, m.
«nftemere, skræmme, *klumse, *fjetre,
slå. «Han hlev rent slagen*. Jfr. For
bause.
Vnftitnant, jfr. Konstituerende sorfam^
«nstituent(erne), lulmagt-giver (Meyer);
grunlov-giver(ne).
onftttuere, grunlægge, fastsætte; insætte;
midlertidig ins. (6n i en Andens ©teb),
la’ avløse ; ut-g«re. Konftitueret, midler
tidig, midlert. til- el. insat, av-løsende
el. avløser (for den el. den), vå-sæt’
(Lm.), bel(i)-sæt’. Lm. Jfr. Midlertidig;
Bestikke. Konstituerende Forfaml., grun
lov-givende, -stiftende ting (møte, riks
møte), grunlovs-ting.
Ottftittttton, eg. oprettelse, istand»brin
g»else. Dv. vel betydn. grunlov, d :
samfunds-oprettelse ; riks-skipnad, i’ (Lm);
tvi-styre (dær både folk og konge styrer);
(en Konges), håndfestning (H. D.); 2.
midlertidig utnævnelse el. tilsættelse (til
sætte for »an«sætte); 3. helbred, helse,
h.-far, n., h.-lag? legems-bygning, legems
tiletand. K. mærker og »væsen« og
egenskaper. Jfr. Forfatn., Organi
sation. Konftitutions-Kommitts, grun
lovs-utval(g), nævndi for riks-skipnaden.
Lm.
HnftitNtionalisme, grunlovs-stræv ; fler
vælde (H. D.), tvi-vælde (H. D.), grun
lov-styre ? folke-kongedømme ?
lOnftitutiottalitet, grunlov-mednaldignet.
onftitntionel (Konge), bunden, grunlav
b., folkeb. konge (folke-konge ?) ; grun
lov-sinnet, grunl.-tro k.; hånd-fæstet (H.
D.), rets-omgjærd (Lm.), (k.) med folke
råd, halv-fri, h.-rådig? fler-vældig, tvi
vældig (11. D.) ; (Styrelse ; 2lbfærb, Tcenke
maade), grunlov-medlialdig, g.-tro, -ret,
-hjemlet, -kær; frihets-elskende ; grun
lovlig (G. A. K.), i grunlovens ånd.
Motsat grunlov-stridig, o: ukonstit. lir.
Konftitution; Indsircenket tnonarfif!.
K— ftnbet, grunlov(s)-venlig(Morgenbl.).
K. Forfatning, Regjeringsform, fri
(folke-fri) riks-skipnad (Lin.), bland-styre?
sam-styre?, fler-vælde (H. I)., sv. mång
valde; jfr. Fler-), tvi-Btvre (H. D.), næm
lig av konge og folk. I* er tvistyr,
n. «Arbeide paa to forstl. Steder" og
det passer da pa samarbejd av 1. regje
ring og 2. storting. Jfr. KonstitutwN ;
Meprcefent. K. Monarki, tvi-vælde,
fler-vælde (H. D.), folkeligt kongedømme
(Dagbl., n.), samstyring, f. Lm. K.
Stemmeret, lands-val(g)ret (Lm.), riks
valret. Lm. Mots. hærads- el. bygde
valret. Lm. Jfr. Kommunal. K. Syg
bomnter s. på grun av legemsbygningen
el. -laget, sine gforetræbereå
fønft. Tradttioner, blive ved som ens
soretlZedere at hævde folkefriheten (i mots.
til at hævde æmbeds-magten el -vælden
el. den kongl. selvmyndighet). ©tt konft.
Regjeringsform vedtage, handfeste sig.
H. D. Det konft. Magtforhold", o:
grunlovens deling (fordeling) av magten.
En virkelig fonit. Samvirke» meQettt
Regjeringen og Stortinget". Konstit.
ær hær det fræmmede, som hyller tanken
in i en tåke: grunlovret? »forfatnings«
»mæssig<r ?
ftonftttuttt), »væsentlig«, sær-mærkende,
hoved-sakelig, fastsættende, avgerende,
lovgivende.
Konstitutor, ordner, stifter, bygmester
(bygger).
Konftrittor, sammen-sn^rer, klæmmer, kry
ster, i * (ejn) lcre^st, m. 330a foitftr.,
b. krysteren el. *krejsten?
Konstruere, sammensætte, sætje i hop (Lm.),
bygge, rejse, »opføre« (auffuhren); tegne,
risse(ar); sanselig-gøre ; påvise ordfelgen.
Jfr. Drganifere.
Konstruktiv», sammen-sætning, bygning,
rejsning (Meyer); lemme - bygning, sæt
nings-b.; tegning, for-tegning, rissing ?
(til *risse; jfr. Konstruere), omris, sanse
lig-g©relse (av noget tænkt, «anskuelig
gerelse»).
Konstruktiv, ordnende, byggende. Jfr. Or
ganisere.
Konftrnktyr (-teur), tegner, menster-t.; byg-
mester.
Konful, eg. rads-lierre; »3tat3»-lulmZegtig,
rikskulm. (for et krZemmedt rike), gre)(d)
ningsman (1^.1u.). Nk. greM)ar, m., ?:
En, som reder el. bringer noget i Orden".
Konsularagent, under-, med-? »konsul».
Konsulat, rik3kulmagt (al)stl. pro konkr.),
grejer-skap? ’lil *glej(d)ar lor Konsul?
Konsnlatgebyhr, gre^ings - godtg^relse,
-penge, (grejar-?).
Konfulent, Rådgivar; (stadig), rad-d^lper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
