Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K - Kandemaal ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
372 Kandemaal — Kant.
Kandemaal, kanne, f. »H k. mjølke.
Kandestpber, kanne-støjpar, IN.
Kandidat, æmne; (— som har meldt sig
til), jfr. 3»ken6e, "°B»kjar; (ved et Valg),
val^-dejlei el. val(ss)-Btillet (H. P
. S.).
Dærtil val(g)-bejlerskap for Kandidatur.
Seolog. K», præste-æmne, præst-lært?
Således også biskops-æ. (gl. n. biskups
ekni, H. D.); Bkolein2N3-2e., val^-N., for
mans-æ., tingmans-æ. (H. D., Lm.),
stortings-æ. (for st.-mans-æ.). Jfr. tillægs
form for tillægsords-form, uvirkende ver
ber for uindvirk., gjenvirkende verber f.
gjensidig virk. Jfr. Prcrtendent (til en
Trone, o : KanZs-2erane). Jfr. og Aspirant.
Kane, karm-slæde, m. (e), *kar’-s., *styr-s.,
*i2Z-8., *tlora-3. Jfr. t. Kahn og fr.
canot. Molb.
Kanebjcelde, dum-bjølle, f.; jfr. *sang-klokke
(*dum = mat, av klang).
Kanefart, slæde-færd, -skejd? karmslæ’
færd?
Kanetfli, stas-sele, søndags-s., kirke-s.
Kanevas, bomuls-lærret el. -strie; (Bund
til Broderi), t2e’l(e), n., o: »den egentl.
Vcev i et fttøbningSftylfe (i HRobfoetning
til det, som scettes udenpaa samme, saa
som Brodering, Nop el. Fryndser)".
Kanlrps, kræft»agtig«, kræftig? (av kræft
som kraftig av kraft?).
Kanneleret (SMe), riflet (H. P
. L.). med
rænner, furet (stolpe, stabbe, stav).
Kannibal, mænneske-æter, *man’-etar. Lm.
Kannibalfl, umænneskelig.
Kannik, dom-herre.
Kano, jfr. eke, ejke el. ejkje, f.
Kanon (celdre danst), kanone, f. (uægte * ;
efter ital. cannone). H. P
. S. har ild
svælg, ildrør. Dertil svælgskyde og
-ning for kanonere og -nåde. Bedre vel
skyt, grovt s., grovskyt (ikke -skyts,
med den unorske lydstilling »t8», som
man »i de nyeste Tider har forvansket
Ordet til«, Molb.), grovskyte (el. -skytte?),
Irov3kv’t(n)in^ og grovskytter. Jfr. ©ft)tB
og Artillerist. Et Slags smaa Kanoner,
*stykke(r). Efter Molb. ær Stykke" en
tyknet likesom Styl- i Stykdcek, -heft,
«junker, -knegt, -kudst, -kugle, -luge, -post,
«Vogn, -Ved. Sthk- som enstavelses-ord
ær dog næmt i sammensætn., og dets
bruk for kanon har altså medhald i
vårt *.
K»NON, forskrift, mønster, regel, liste,
mønster-liste, helgen-1., »fortegnelse« (?);
grunskyld (til Alun-e)eren). H. P
. S.
Kanonade, *grov-skyting? Jfr. Kan6n.
Kanonsr (til ©j*B), grov-skytter? Jfr.
Skyts; Kanon.
Kanonere, grov-skyte?
Kanonitat, Hora-nerre-kai’ el. -gods. (H.
P
. S.). Jfr. præste-kal.
Kanonikns, Kannik, domherre.
Kanonisation, helgen - vielse (Aftenbl.),
-kåring (Fr. H.), helgning?
Kanonisere, helgen-vie, -kåre (H. D.), opta
på helgenlisten, (kirkelig) adle (hélgne ?)„
utnævne, ophøje til el. optage som hel
gen ; skrinlægge (den kanoniseredes lik)-
Molb., H. D.
Kanoniste Bpger, ægte bøker, tvilløse el.
-fri b. (om hvis ægthet det ikke ær nogen
tvil), inblåste b., mønstergyldige b.,
ni»n3tel-d. Motsat 2pc»lci7<islce b., o:
uægte el. tvivlsomme b. K. Ret, katolsk
el. pavelig kirke-ret, kirke-lov. K.
Straffe, refsing efter kirke-loven. K.
Valg, val efter kirkeloven, kirkeretliL»
val.
KllN0(t), he’l-båt (av ét eneste stykke
el. tre).
Kans (fr. chance, lat. cadentia), kans, m..
tilføre, n. (Lm.), å-føre (Lm.), høve, n.
Jfr. Leilighed, Anledning, Dy. kanseleg.
o: beleilig.
Kanske, *Kan3k^e ( nyt Ord i Stedet fo«
*kan hændec); muelig, vel, nok.
Kant, kant, m., list, f., nåv(o), f., bryn
(fjæl-, hav-, himmel-, mur-, tak-, skog-,
vej-bryn, H. D.), bru’n, f., brad’, n
(myr-b.), bar(d), n., bar(d)e, m. (elve-;
vejte-, væ’g-b.), *land (myr-landet)
*brejd’ (elve-b.), trøm, m. (skoge-t.)
barm, m. (note-b., segl-b.), rør, k., home
(y), n., ja(da)r, m.; (Snift, Hjerne),
limp, m. ( isoer ftaa Klceder"): (Side
Himmelegn). Zet’, f. Jfr. Sftids, Hjerne
Vinkel, Rand, Bred. Sniv. Klippekant
klæf, in., klant, in. Jfr. Klint, Pynt
Vjergknold. Fra en vis K. (saasow
Vind), -*røn: aust-, vest-, nord-, sud
land-, in-, ut-, fram-røn. Gl. n. -rcenn.
vv. lanH-lsne, f, ut-r^ne, o: Vind fr«
Landet osv. Paa alle Kanter, *på all.
lejder. Kant, afflaaren. ut-skur(d), m.
Kant, ophoiet (paa adsiillige Redflaber)!
kamb, m.; (Tvaerkant, som i en Slcede)
ro’t, f., rång(o), f., kvann, in., styre, n.
brugd, f. (stols-b., slede-b., sa’l-b.; jfr
brugde-stol, m., -sa’l, m.), kar’, m
(*slede-k., stol-k., bak-, fram-k.); (li°
en k\j}l paa en hvcelvet Saab), kjøl, ra.
K. (Snift), rundagtig (som ftaa Skint»)
jark, m. K., fiarp, æg’(e), f.; (iscer
©ten el. Klipper), nibbe, f. Jfr. næv(e)
n., nåv(o), f., næb’, m., nåb’(o), f. K.
udvidet, ndadbstiet (f. E. ftaa en Klokke^
skjæl, m. Maaste af Skaal". K.. nd
videt, f. E. paa Trompet, 50’p, ra. Jf*
styre-sop, o : den nedre (brede) Del af e
Ror. K. af et Sjætb (takket Fjceldrygl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
