Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - Interessent ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1Qt61688611t — lutsrUUUtiUB.
356
Interessent, deltager, del-haver (Molb.,
J. L.); del-ejer, samejer (Molb., sy. sam
agare), medejer, lod-ejer, -tåger (i et fore
tagende, en handel, et handelssamlag),
lotman(u), *lagman. Jfr. Aktie-, Aktivncer,
Participant.
Interessentstllb, samlag (for at drive en
vis intæktsvirksomhet), lot-lag (u, Lm.),
sameje (H. D.); sam-ejge, f., -ejgn, f.
Interessere (sig for), g»re av, huge(ar),
hugne(ar), *hug-bære, ha tilovers for,
tænke på, ligge (en) på njserte, være (en)
magtpåliggende, ta’ del i, ta sig av, ha’
moro av, ville gåre noget for, synes om,
like, dra el. bære *om3org for, bry sig
om, ha’ ø]e (el. «re) for, *skj©jte om (jfr.
Skjøtte), kjære (-de) seg om. I. E«
-for noget, få en med på noget el. i n.,
vinne for, vække sans, lyst, opmærks.,
deltagelse hos en for ... Det i—«r,det
vækker opmærks., det tiltaler. Det
i—rer Mig ikke, det vedrører, rører,
vedkommer mig ikke. H. P. S. foreslår
(at) del-egne, (en) delegnelze og delegne
sig for, d. e. «tilegne sig som sin egen
del el. som sit egetc. Interessent blev
da, mener han, delegner el. del-ejer og
3—ffab delejer- og delegnerskap. Del
tagelse liker han ikke ret, men vil heller
ha deltagenhet likesom deltagen i — dog
og delegnet i — for interesseret i. For
Interesser har han magtliggenheter (av:
det ligger Magt $aa bet"). Han tæn
ker og på «tarv, men vil ha det «for
sterket» til »indtarv», som skal være =
indre tarv. For interessant nar R. Rask
deltagelig, H. P
. S. delegnelig, dog og
»som likere grader« fengslende og spæn
nende. Hans tiltrekkende, -kelig og
-lignet ær av tysk rot (-trZek-). Inter
esferet, huga’ på, som liker; vinnesvk
(jfr. Gjerrig, Egennyttig); lo’tliavande
(u, Lm.). I. ær også = egennyttig,
Jfr. Delagtig. I. Tilskuer, deltagende
tilBk. Jfr. Ivrig. Kirkelig int., vakt,
Kirk. v.? I. el. engageret for en vis
Sum, som svarer kor el. tilsvarer (k. e.
ien brandskade). I. i (f. E. en Trce
lastforretn.), jfr. med i, deltager i ...
Interferens, (lysstrålernes) gensidige invirk
ning (på hverandre).
Interfoliere, gennem-skyte, -drage (med
rene blade). Molb.
Interim, *i millom-tid, «imidlertid», intil
videre (ad. int.); foreldbig, *til brånøjtes.
El 1., mellem-tilstand el. -tid. H. P.
S. Dertil mellemtids for I.s (f. E. Kvit
tering) og for interimistisk mellemtidig,
et unægtelig bedre ord en det halvtyske
«midler*tidig. Mellemstunds ?
Interimiftist, brå-be1ls(i’), Lm., bråfængen,
-fengd, o: som man kan faa i en Hast";
midlertidig (etter t. mitlerzeit ?).
mellemtidig. /fl. Forelpbig, Interim,
Midlertidig.
Interims-Regjering,milloml,elB(i)-reg. Lm.
Interkalaris, skud-(dag, -år). Jfr. Skudaar.
Interkalation, inskud, in-skåt(o), n.
Interkalere, skyte in, fælle in.
Interlinear, linje-imellem? mellomlinje
(L. K. D., f. e. oversettelse), Jfr. *horn-,
gard-imillom, dik’-imellom; manna-millom,
garde-millom.
Interlolution flokut, -lokutorium), «fore
lepig* dom, forhånds-d. (som gælder et
sidespørsmål ved en rettergangssak, og
som på forhånd avgVre3).
Itttermezzo, mellem-spil, mellem-stykke
(Molb.), *millom-slæng (eg. OmkV<ed i
Midten af et Vers"), Jfr. Mellemakt.
Febers 1., f.s hvile (k.) mellem»frist»,
ri(d)-imellem ?
In terminis, i slutnings-» formularene (Fr.
Helveg); i de rette ordlag; ordlydende.
In terminO, på den fastsatte dag, pi
dagen ?
IntermisfivN, efter-, und-latelse; utebli
velse, avlatelse. Jfr. Forsømmelse; Dptøt.
Intermittere, stanse, uteblive (for en stund).
I—nhe, 2vdrvten6e el. avdrut (H. P. S.).
I. Feber, m. m., f. med hvile, f. m.
lneUeinluin (26en, 36je, 46e dags f.);
I. Puls, ujævn, ulike (idet et slag imellenn
utebliver); jfr. *tid-gjængd, 0: som går
tidt, kommer tidt igen.
$ntetlt, indre, invortes, invendig; innen
landsk.
International, mellem-riks-(ret, lov) el.
-rigsk (H. D.), -landsk, -folkelig, sam
folkelig? verdens- («det geogr. ver6en3
lNVte i Paris 75«, efter 5v.), fo1Il(’)ime1’
lem (o: meii. folk og folk). Jfr. trans
iterenbe (f. ©. Telegram). (Mynt, Maal).
ver6en3-dor^erlig (L. K. D., «Tids-
Tavler»). I. Handel, verdens-handeL
I. arfæologtff $ongreg, mellemrigsk
oldgranskermøde. Dr. Ros. I. Ret,
folke-ret. I. Tribunal, folke-retlig dom
stol. Internationale (Socialist-Forenin
gen), mellemriks-laget el. -samlagetr
almen- el. alfolke-laget ? (for det har el.
ger regning på at få medlemmer fra alle
el. dog mange folkeslag?). Efter danske
blad.
Internere, lægge sig imellem, gå im. (jfr
Mcegle); forbyde; flytte (nogen) til dd
indre (av landet), inad-ilvtte.
InterNUNtius, eg. mellem-dud; sendeman
av andre rangen ; uten-oms (32erskilt, over
tallig, 0: «extraordinler») sendeman (pa
velig). skr. Gesandt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
