Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - Haardbagt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298 Haardbagt — NaarsHNl.
leg; (ru), *sual-p: (stcrrl, heftig), *tung
(t. slag, st«^tar, fal’, zvZevn, rus, 3ulc’,
»eg vilde ikkje take så tungt på mun
nen», o: sige saa haarde Ord); (fiarp),
hard-fisken (jfr. Voldsom): (stiv), *spønen ;
(stiv, strid), *hærren; (om lernredjkab,
ikke bløbgjort nok), u-dejg; (fast, toet),
*traust (om træ, læder, køt, fisk m. m.);
(knudret, om Vei), hard-før, -gjængd,
*harkal; (flem), *låk; (besvcerlig),*!-»^.
Sam, tie^k; (om FMe), nalH-vZe^alt
(e, adj. n.); (SMeise, Farvand), *n216.
ll.’sZen^6; (haardelig), Bvn6ele’ (»ine
«tlNv6e så 3.«). H. at male, kard
inalen. H. at melte, n2l<l-n^Nit (-milt,
-mylt, o: -mylkt) ; (tung at siaa) (Eng),
*hard-sløg, -bejt. H. at tillaase, *hard
læ’st (SV. N216.1a5t). Q., tung, at plyie,
N216-pl^6. H. i Kjfidet, ii2l6-li^ta’;
(i Sindet), *n216-3ti’lt (jfr. Hidsig, Vold
som) ; (of Stemme), *hard-mæ’lt, -talande ;
(af Veir), *ver-hard, liar^-Z^kt (-sokt, 00,
sotta); (i Mggen), hard-æggja’. Med
haard og ftentfl G., *hard-lændt. Med
h. Sogang, *hard, h.-sjea, *h.-bar. H.
Fsre, hard-føre, n., hark, n.; (h. Sne
føre), hardang, IN. (jfr. skare, m., let
tang, m.>. H. Knude ( Knort"), saas
om i en blpdere Stenart", gjejtel, m.
(hertil : *hard-gjejtel = *hard-gjejre, m.,
som siges om en hardfør kar[l]); heg
gjejtel, m., hikkjel, m., he-, hej-gjejtel,
hej-ejtel. Omtrent som ejtel". H. Liv,
hard-bænde(e), n,, bindelse, n. H. PrßVe
(Kamp, Anstrcrngelse), hærde, f., hær
ding, f., hard-skaving, f. H. Tider,
hard-æve, f. H. (fortonet) Troe, iscrr
Fhrretroe", hærde, f. H. Beir, hard
ver, n., (ejt) hardende ver. Mk. har’
vers-dag, -nat, -æf. Meget haard, *il
hard, *gnal’-h., gnallende h. Noget h.,
*hard-voren, *hardleg. (sHøre h., hær(d)e
(-de, -te), Gjore h. (fast), trøjste (-e).
Jfr. Fast. Dy. trøjste, m., Hlrrdelse.
Blive h., har(d)ne(ar), hær(d)ast. Hllardt
bunden, *hard-bunden. »D’er hard
bundet* siges om Veir og F^re, naar
Jorden er ftærlt tilfrossen". H. sovende
(tungfobenbe),*hard-svævd, tung-svæv. Sy.
hårdsofd. H. tOUJtbett, hard-*tvinna’.
Dragende h. (som rykker h. til), "bard
6ryZ (især om hest).
Haardbllgt, *nal6’3teM.
Haardfsr ( som taaler megen Smerte el.
Mangel uden at klage"), taio^o), u-
Kvalen (av *kvælen, o: kjcelen, øm*
stindet), *hær(d)ig, *hærden, *hardugen
(-hugen?), hard-bar, -baien, -basken,
-tålog. H. Karl, hard-hause, IN., il’
harding, m. (il’-haling), hard-gjejre, m.,
h.-gjejtel, m. Haardforhed, nZer6e, f.
Haardhed, barokk, Nler63ke, f., uar(6)e.
m.; (Voldsomhed), Kar6-12N3, n.; (noget
Haardt el. Voldsomt), liar6en6e. n. Gl.
n. uarsin^i. Ejt har(d)ende-ver, d:
B.aarbt V. Tiltagende H., hærding, f.
Haardhjertet (grusom), *har(d), 87n6-u.,
ineM-k., N216-N^’arta’. Jfr. Streng.
Haardhcendet, *nvven (jfr. Heftig, Vold
font), *nar6.fZenF6, li.-nNn6t: (som Bar
Ijaarbe §cenber), hard-hændt ; (som griber
haardt til), hard-tøk, h.-før.
Haardkogt, liar6-52<Ien(o).
Haardmundet, 1i216-K^Zeft2’, 3tiv-k., hard
vikt (hest).
Haardnalkenhed (t. Hartnackigkeit), stiv
sin, übøjelighet, stridighet, stædighet
’ (sta[d]het?).
Haardnatket, har(d)-nakka\ -sæt’(e), -sinna’,
*tr3 (dv. traskap, ni.), *trejsk (zv. tre6zk),
*stærren (dv. stærring, f., 2 : lang Strid
el. Anstrengelse), sterren(i), *rain (6u1.r.,
KuF-1., o: hidsig, lioenfiabelig), *3tri(6),
*hard. Boere h. (stritte imod), *3terle(i),
*3tNlre(e) (Ztarre).
Haardtalende, kvas’-mælt.
Haardug, -tceppe, hære, f. »Ql. n. ti^ra
(av Håar)".
Haardust t Panden, bruse, m., buk’, m.,
Q2t’(o), NI.
Haaret (fuld af vedhcrngende løfe Håar),
*hårot; -haaret, -*liXlt: lang-, t^uk-,
tUN-NNlt.
Hllarsin, *liZ.l-nn, -gran’, *liaren6e gran’.
Haarfcelding (paa Dyr), Qkr-fZeUin^, f.,
-skifte, n., -lNlce(e), m., -r^tin^, f. Jfr.
Nfhaare.
Haargrcendfe (paa Hovedet), 11^-3216, m.
Bv. hårgard.
Haarhvirvel, KvZerv, m., KvNi-vel, NI., ring
vkkstei(o), ni., Icrune, f. (krone). Jfr.
Isse.
Haarkam, b2r-k2wd, m., liovuH-K.
aarlløuert, jfr. ord-kløjving. Jfr. Vringle,
Vrcenge; Sofisteri.
Haarlok (sammenviklet), n^r-noke, in., -vase,
m.; (liden Haardust), tN^le(e), f. (av tagl?)
Haarl^shed, hårløjse, f.
aarløsning paa Slind, r©jte, f. "Nve
r»jte (-ar-), *kalk-r.
Haarmose <-mos, /’oi^c^um commune),
d^rne-in23e(o).
Haarsbred, nZ,I3-niQn(u), m. Bv. nar3inan.
Haarsiden paa en Hud, Kar-liain, m.
(Q2521N, narram, liarreM).
Haarsime (til syg Hest), kar-snor. Jfr.
Håar: sleb af. H. er altså ikke =
QarBilne, Binie, m., o: Biine>ta^(o), m.,
2 : Toug, sftundet af Håar.
Haarfiifte, se Haarfceldning.
Haarfljcel (HaarDv), åke, f., no3(u), n.
Jfr. Skjcrl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
