Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G - Grus ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
283
Grus Græs
Grus (nyere Ord; holl. gruis), aur, m.
Mk. aur-slag, n., -Isende, n., -mold, f.
G., grov Sand og Smaaften, grov
kornet Sten, singl, n. Med G. el.
Sand blande, tildoekke, aure, ar, øjre
(-te), øre.
Grusagtig, *auren, *aurot, møren(y),
*grynen.
Grusom, *njarte-lauB, *meM-nard, *3t73’,
*il’-^Xl3k, *liard, z^nd-k., *R’K, *synd
teg (adv. syndlege), *hejdnesk, *hard
hjarta’. G. Handlemaade, synde-værk,
n. G. Menneste, uting, n., udyr,
rovdyr.
Grusomhed (Nfplsolnhed), hjarteløjse, f.,
synd, f.: «gjæres. på(ejiu), o : voere grusom
(mod En).
Grntte (Malt; f?raa"), grøjpe (-te),
gråpe(o), ar, grupe (-graup), grypje (-te),
skræ(d)e (-de). Sv. skrada; sv. * grypa,
grjopa. Jfr. Male grovt og Skråa.
Gruve: paa G., *å ssru(v)e, på grue (*l
grua); liggje å grue (el. bare fl. grue).
Mk. *fare fram å grue, o : falde forover.
Gl. n. å Llulu. Jfr. Ncrsegrus. Hit
hører og *gruv, ludende, fremadbMt;
*gru(v)e, (at) lude; *fram-gry(v)t, for
overbpiet.
Gry (at), ime føre(y) dagen(ar), glime
(-glejm), lime (-de), lyse (-te), elde (ar
og -de), 2tter-Ixse, *gråne.
Gry, et, lysing, f., grå-L, f., dags-brun,
f., d.-mejt, f., d.-rand, f., atter-lysing, f.
Gryde, gryte, f. (gl. n. gryta); (stor G.)’
panne, f. Mk. g.-hådde(o), 0: Hank,
g.-stejn, Klebersten.
Gryn, gryn, n., grjon, grøn. Mk. g.-kvæm,
-såd(o), -graut.
Orynte, r^ote (-rant), linurke, ar, Flyle
(-te), rvie (-te),
(v, -^rum6e).
Grynten, k.
Grcecisme, ord el. uttrvli
inlemmet i annet bokmål, f. e. i norzlc
tekst.
Grcede, gråte (-gråt, har gråt’), *gråte
(græt — gret — gråtet), *bløjte augo.
Begynde at g., *take til gråten, ©toa
fcerdig til at g., stande med gråten i
haken. Faa til at g., S 1 ("te) : "S
-barnet». G. h»it, skrale (-te?), yle (-te),
ule (-te), skryle (-te), stor-gråte (jfr. små
g., o: sagte), skodar). Dy. skry’l,
skryling, skTæ’l, n. Jfr. §fyle. G. «d,
gråte frå seg, g. seg mæt. Stlrrkere:
g. seg tur. Det er ikke vcerd at g. for,
det er inkje gråtande føre(y). llden at
g., *u-gråtande. Tilbsiielig til at g.
(grcrdenem), *gråtsam, *gråtal, *snag
gråt, *gråten (gassen), *gråt-mild. Mk.
gråtar, m., d: en *gråtmild person. Ned
tjDlbenbc i at g.. *trå- gråten.
Grcedefcerdig, gråtfærdog. Jfr. gråtsam,
gråten og gråtal, o: tilbpiel. til at g.
Groeden. gråtmg, f.
Grlrteuland (efter t. Griechenland), Grækar
land (1.1N.), <^lNlclan6. H. D. Gl. n.
Grikkland, Girkland. Sy. Grekland.
Groemme, krænkje (-te), ærge(ar), harme,
ar. G. flg, *græmme seg, *græmmast.
vv. Tl-Ninineise, n., o: lMlig Sorg.
Gl. n. gremja, fortprne. Jfr. ©ram.
©rammelfe, græmmelse, n. G. vaafore,
krænkje.
QJrcenbfe, grænse, f. ( sjcrldent [i *], efter
t. Grenze, som selv i Tyst er et nyere
Ord af slavisk Herkomst"), mål, n. (som:
*flod-, fjøre-m.); dejld, f. (by-dejldi, Lm.;
sflytja deilderna»), skjel (skil), n. (Lm.;
land-, marke-, væ’g-s.; «*i skjellet mel
lem nat og dag«), Bkil-van^e, m.; ene
mærke, n. (s»r rettere vel : ende-mærke,
o: grænse-linje), mærke, n., rå, f.
Grcendser af Landet, land(e)-mærke,
-skifte, -skei. Molb., H. D. G. Mell.
Nat og frembrydende Dag, dag-skel.
D. *, H. D. Dag-skil in.* er Fors
tjel mell. Dagene". G-, omtrentlig,
kanne-byte, n., kan’, n. Det gik over
alle G., »det var inkje måte på«, »det
bar rejnt av«, »d’er (var) inkje med
nåkot måt*. Jfr. Maade (med). Som
f)6V fcefleå G., sam-grænsende. H. D.
«Norge er s. med Sverige^. Allen.
Grcendfe til (jfr. vende mod), veste (-te),
*snu mot. G. til hinanden, *m»tast.
Gl. n. mætast.
Groendfelinie, dejlde-streng, m,, må’l, n.
(flod-, fjøre-m.). G.s Endepunkt, et
Sted, hvor to el. flere G. stpde mod
hinanden, st2v-3t0(6), f. Gl. n. stafst6^l.
©ræubfeløå, en6e-lauz (dv. endel^ze, f.),
umælande, umæleleg. G. Mangfvldig-
bed, *endcløjse.
Grcrndfefljel mell. Gaarde, dejle, n.,
dejld, f., byte, n., b.-stejn, m., mærke,
n., skjel, n. (»skil«), mærke-stejn, m.,
skifte-gard, m., marke-dejld, f., rå, f.,
rå-dejle, n., rå-mærke, n., skjel-gard, m.
(ski-), LNmje, f., o: et Punkt, man er
bleven enig (*samd) om.
Grces, gras, n.; (nyvoxet), gro’r, m.; (tid
ligspirende), vår-gror; (tcrtvoxende), tav
gras, tuv-g., tov(oo), n., smele, n.,
læst(e), m. (jfr. *rug-læst om Spirerne
af Vinterrugen), rusk, m., røskje(y), n.
Sv. * tov. Jfr. Nplge-Bunte. G., gam
melt, vissent, fåme(o), m., føme(y), n.,
ælje(e), f., sene(i), f., daud-s., daud-ælje,
sene-gras, fuske-g. Gl. n. sina, sv. *
sena, forna, førna. G. med tyndt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
